Samfundet af Uafhængige Stater (SNG/CIS): Historie, medlemslande og rolle
SNG/CIS: Historie, medlemslande og rolle — en overskuelig guide til oprettelsen, medlemsstatus, politisk indflydelse og økonomisk samarbejde i det post‑sovjetiske rum.
Fællesskabet af uafhængige stater (SNG) er den sammenslutning af lande, som tidligere udgjorde Sovjetunionen.
Den 8. december 1991 mødtes ledere fra Rusland, Hviderusland og Ukraine i naturreservatet Belovezhskaya Pushcha i Hviderusland. De drøftede oprettelsen af Samfundet af Uafhængige Stater (SNG) i stedet for Sovjetunionen. De nåede til enighed om mange punkter og underskrev et dokument om oprettelse af SNG. Et af disse punkter fastslog, at alliancen skulle være åben for alle republikker fra Sovjetunionen. Andre nationer med lignende mål kunne også tilslutte sig SNG.
Sovjetunionen havde 15 republikker: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine, Usbekistan, Georgien, Estland, Letland og Litauen. Den 6. september 1991 havde Sovjetunionen anerkendt Estlands, Letlands og Litauens uafhængighed. Af de resterende 12 republikker blev alle (undtagen Georgien) medlem af SNG. Inden de 11 landes ledere mødtes den 21. december 1991 i Kasakhstan for at acceptere den oprindelige aftale af 8. december 1991 om SNG-medlemmernes tiltrædelse af SNG. I december 1993 blev Georgien også medlem af SNG. Den 26. august 2006 forlod Turkmenistan det permanente medlemskab og blev associeret medlem. Den 15. august 2008 forlod Georgien SNG-medlemskabet, og Georgiens SNG-medlemskab ophørte officielt den 17. august 2009.
Med oprettelsen af Samfundet af Uafhængige Stater (SNG) ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Det var Sovjetunionens opløsning. Mange mener, at Rusland med SNG fortsat har en vis kontrol over de tidligere republikker i Sovjetunionen.
SNG har sit hovedkvarter i Minsk i Hviderusland. CIS ledes af en administrerende direktør. SNG er ikke et efterfølgerland til Sovjetunionen. SNG er en organisation eller en alliance af uafhængige lande. Den minder mere om Det Europæiske Fællesskab. SNG's medlemslande havde også underskrevet mange aftaler om økonomisk samarbejde og forsvarssamarbejde. De har underskrevet andre aftaler om samarbejde om udenrigspolitik og andre spørgsmål.
Medlemskab og medlemsudvikling
De baltiske republikker (Estland, Letland og Litauen) genvandt hurtigt international anerkendelse og blev ikke medlemmer af SNG. Blandt de øvrige tidligere sovjetrepublikker var der forskellig udvikling i forhold til medlemsskabet:
- De fuldgyldige medlemmer (på forskellige tidspunkter): Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Usbekistan samt tidligere Georgien (tilbagekaldt 2008/2009).
- Turkmenistan fik en særstatus som associeret medlem/observer efter at have reduceret sin deltagelse i CIS-institutionerne.
- Ukraine deltog i de første aftaler i december 1991, men har siden 2014 stærkt reduceret eller indstillet sin deltagelse i CIS‑organer; formelle skridt i 2018 betød, at landet reelt ikke længere deltager i CIS‑institutionerne.
Medlemslandenes tilknytning har derfor ikke været statisk: nogle lande har trukket sig ud, nogle har ændret status, og andre har søgt dybere samarbejde gennem alternative regionale strukturer.
Organisation og institutioner
SNG er en mellemstatslig organisation uden enkelt suveræn myndighed over medlemslandene. De centrale organer omfatter blandt andet:
- Rådet for statschefer (topmødeformat) og Rådet for regeringschefer.
- Et sekretariat i Minsk, ledet af en generalsekretær eller eksekutivsekretær, som koordinerer det daglige arbejde.
- Fagministerråd og kommissioner, der arbejder med økonomi, forsvar, retlige spørgsmål, migration, transport, energi m.fl.
I januar 1993 blev der vedtaget en formel charter, som søgte at give SNG et klarere juridisk grundlag som international organisation. Trods dette har mange beslutninger karakter af interstatslige aftaler, som kun træder i kraft hvis medlemsstater ratificerer dem nationalt.
Samarbejde — økonomi, sikkerhed og kultur
SNG dækker et bredt spektrum af samarbejdsområder:
- Økonomisk samarbejde: frihandelsaftaler og samarbejde om energi, transport og infrastruktur. På nogle områder har der været forsøg på at harmonisere handelsregler, toldbestemmelser og grænseadministration.
- Sikkerhed og forsvar: SNG har indgået aftaler om militært samarbejde, men mere konkrete bilaterale eller subregionale sikkerhedsordninger (som Collective Security Treaty Organization — CSTO) spiller ofte en større rolle i praksis.
- Retligt og humanitært samarbejde: samarbejde om politisamarbejde, grænseovervågning, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og migration.
- Kultur og uddannelse: bevarelse af fælles kulturelle og sproglige bånd, samarbejde inden for uddannelse, videnskab og sundhed.
Begrænsninger og kritik
SNG er ofte blevet kritiseret for sin lave effektivitet. Nogle af hovedårsagerne er:
- Manglende håndhævelsesmekanismer: mange aftaler kræver national ratifikation og implementering, hvilket skaber store forskelle i gennemslagskraft.
- Konkurrence fra andre regionale projekter: flere lande har valgt dybere integration gennem alternativer som Eurasian Economic Union (EAEU) eller bilaterale aftaler med Rusland, EU eller andre aktører.
- Politisk splittelse og konflikter mellem medlemslandene: territoriale konflikter (fx mellem Armenien og Aserbajdsjan), samt større geopolitiske spændinger påvirker samarbejdet.
- Opfattet russisk dominans: mange observatører mener, at Ruslands politiske og økonomiske vægt i regionen gør det vanskeligt for SNG at fungere som en fuldstændig neutral platform for samarbejde.
Nuværende rolle og relevans
SNG forbliver en diplomatisk og institutionel ramme, der kan bruges til konsultation og koordinering mellem tidligere sovjetrepublikker. Dens praktiske betydning varierer dog fra område til område og fra land til land. Mens nogle lande bruger SNG til dialog om grænse‑ og transportspørgsmål, søger andre lande i stigende grad alternative samarbejdsformer eller prioriterer nationale eller regionale løsninger.
Samtidig er der områder, hvor SNG fortsat er nyttig: koordinering af grænseovergangsregler, samarbejde om pas- og migrationsspørgsmål, samt platforme for teknisk samarbejde. På det sikkerhedspolitiske område er der dog ofte større aktivitet i andre organer (fx CSTO) eller i bilaterale aftaler.
Konklusion
Samfundet af Uafhængige Stater er resultatet af Sovjetunionens opløsning og udgør en fleksibel, men begrænset ramme for samarbejde mellem de tidligere sovjetrepublikker. Organisationens indflydelse afhænger i høj grad af, hvilke medlemslande der aktivt deltager, hvilke alternative organisationer der udvikles, og af de større regionale og internationale politiske strømninger.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Samfundet af Uafhængige Stater?
A: Samfundet af Uafhængige Stater (SNG) er en sammenslutning af lande, som tidligere udgjorde Sovjetunionen.
Spørgsmål: Hvor mange lande er der i SNG?
A: SNG består i øjeblikket af ni medlemslande, herunder Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Usbekistan og Hviderusland.
Spørgsmål: Hvornår blev SNG dannet?
A: SNG blev oprettet den 8. december 1991 efter Sovjetunionens opløsning.
Spørgsmål: Hvad er formålet med SNG?
A: Hovedformålet med SNG er at fremme økonomisk samarbejde og integration mellem medlemsstaterne. Den tjener også som en platform for politisk dialog og kulturel udveksling mellem dem.
Spørgsmål: Er alle lande i det tidligere Sovjetunionen medlemmer af SNG?
A: Nej, ikke alle tidligere sovjetrepublikker er medlemmer af Commonwealth; nogle har valgt ikke at blive medlem eller er blevet udelukket fra medlemskab af forskellige årsager.
Spørgsmål: Er der et officielt sprog i SNG?
A: Nej, der er ikke noget officielt sprog i Commonwealth; russisk tales dog stadig i vid udstrækning af mange borgere i alle medlemsstaterne.
Spørgsmål: Findes der andre organisationer, der er tilknyttet eller relateret til SNG?
A: Ja, der er flere andre organisationer, der er tilknyttet eller relateret til Commonwealth, såsom Eurasisk Økonomisk Fællesskab (EurAsEC), Organisationen for Kollektiv Sikkerhed (CSTO) og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO).
Søge