Concorde-aftalen: Formel 1-kontrakten om løb, tv-rettigheder og indtægtsdeling
Concorde-aftalen i Formel 1: Hemmelige kontrakter om løb, tv‑rettigheder og indtægtsdeling — hvordan holdenes penge, tv‑aftaler og magt fordeles.
Concorde-aftalen er en kontrakt mellem Fédération Internationale de l'Automobile (FIA), Formel 1-holdene og Formel 1-administrationen. Concorde-aftalen definerer aftalen om, hvordan holdene kører løb, og hvordan pengene fordeles. Pengene omfatter tv-indtægter og præmiepenge.
Der har været seks Concorde-aftaler siden 1981. Betingelserne i alle aftalerne er blevet holdt hemmelige. Denne hemmeligholdelse blev brudt af racingjournalisten Forrest Bond, da Concorde-aftalen fra 1997 blev offentliggjort i 2006 af RaceFax.
De grundlæggende krav i aftalerne er, at de skal være professionelle og øge Formel 1's succes. Det største krav til holdene er at deltage i alle løb. Dette gør Formel 1 bedre for tv-stationerne. Tv-selskaberne bruger mange penge på at transmittere løbene. Til gengæld for at køre løb blev holdene garanteret en procentdel af sportens indtægter.
Hvad indeholder aftalen typisk?
Concorde-aftalen fastlægger flere centrale elementer, der binder parterne sammen:
- Deltagelsespligt: Holdene forpligter sig til at deltage i alle officielle løb i kalenderen og følge FIA's sportslige og tekniske regler.
- Indtægtsdeling: Aftalen beskriver hvordan indtægter fra tv-rettigheder, kommercielle aftaler og løbsindtægter fordeles mellem holdene og den kommercielle rettighedshaver.
- Præmiepenge og bonusser: Der er ofte både lige andele og meritbaserede betalinger (fx baseret på konstruktørernes placeringer), samt historiske/forhandlede bonusser til visse hold.
- Administrativt samarbejde: Regler for beslutningsprocesser, repræsentation i styrende organer og håndtering af tvister mellem parterne.
Hvem forhandler og kontrollerer tv‑rettighederne?
De kommercielle rettigheder til Formel 1 forhandles normalt af den kommercielle rettighedshaver (Formula One Management eller tilsvarende ejer). Disse rettigheder omfatter salg af tv‑pakker til nationale og internationale tv-stationerne, sponsoraftaler og andre indtægtskilder. Concorde-aftalen sikrer, at en del af de indtægter, der skabes via disse aftaler, fordeles til holdene.
Historie, hemmeligholdelse og lækager
Aftalernes indhold har længe været genstand for kritik, fordi de i praksis er hemmelige og kan indeholde betydelige undtagelser og bonusordninger, som favoriserer enkelte hold. Som nævnt blev Concorde-aftalen fra 1997 lækket i 2006, hvilket førte til større offentlig interesse og debat om aftalens rimelighed og gennemsigtighed.
Kritik og politisk betydning
Concorde-aftalen har flere kritiske akilleshæle:
- Mangel på gennemsigtighed: Publikum og ofte også mindre hold har begrænset indsigt i detaljerne, hvilket kan skabe mistillid.
- Ulig fordeling: Historiske bonusser og individuelle aftaler kan give store hold en økonomisk fordel fremfor nye eller mindre hold, hvilket kan påvirke konkurrenceevnen.
- Politiske stridigheder: Forhandlinger om en ny Concorde-aftale kan føre til trusler om boykot, splittelser eller alternative mesterskaber, som tidligere er set i sportens historie.
Nyere udviklinger
I de seneste årtier har ejerskabet af de kommercielle rettigheder ændret sig, og der har været et stigende fokus på større gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og budgetregler (fx indførelse af budgetloft i begyndelsen af 2020'erne). Dette har medført, at nyere Concorde-aftaler og bilaterale aftaler i højere grad forsøger at balancere behovet for økonomisk incitament til succes med ønsket om at begrænse store forskelle mellem holdene.
Betydning for holdene
For holdene er Concorde-aftalen både en sikkerhed og en begrænsning: den garanterer adgang til sportens indtægter og stabilitet i kalenderen, men binder også holdene til fælles beslutninger og til regler, som kan hæmme individuelle forretningsplaner. For små hold kan en transparent og fair indtægtsfordeling være afgørende for overlevelse; for top-hold kan særlige bonusser være vigtige for at bevare konkurrencefordele.
Konklusion
Concorde-aftalen er central for, hvordan Formel 1 fungerer kommercielt og sportsligt. Den sikrer stabilitet og indtægtsdeling mellem FIA, holdene og den kommercielle rettighedshaver, men dens hemmeligholdelse og individuelle bonusordninger har længe skabt debat om retfærdighed og konkurrence. De seneste årtiers ændringer i ejerskab og regulering viser et fokus mod større gennemsigtighed og mere lige konkurrencevilkår, men forhandlingerne om fremtidige aftaler vil fortsat være politisk følsomme og vigtige for sportens udvikling.
Baggrund
Commission Sportive Internationale var en organisation, der rapporterede til FIA. De var den gruppe, der fastlagde reglerne for Formel 1. I 1979 blev de erstattet af Fédération Internationale du Sport Automobile, eller FISA.
Racerholdene var repræsenteret af Formula One Constructors Association, eller FOCA. På det tidspunkt var FOCA's administrerende direktør Bernie Ecclestone og hans juridiske rådgiver Max Mosley.
Der var en række uoverensstemmelser mellem FISA og FOCA. Nogle hold mente, at FISA favoriserede de store producenter. Holdene var også utilfredse med, hvordan pengene i Formel 1 blev fordelt.
Første Concorde-aftale (1981)
Uenighederne om FISA og FOCA blev kendt som FISA-FOCA-krigen. Dette resulterede i, at flere løb blev aflyst. Goodyear truede med at holde op med at levere dæk til Formel 1. Dette ville have været en katastrofe for sporten.
Bernie Ecclestone fra FOCA organiserede et møde mellem teamchefer og FISA-repræsentanter. Mødet blev afholdt på FIA's kontor på Place de la Concorde i Paris, Frankrig. På mødet blev der forhandlet i tretten timer i træk. Den 19. januar 1981 blev den første Concorde-aftale underskrevet. Aftalen blev opkaldt efter den plads i Paris, hvor forhandlingerne fandt sted.
Kontraktvilkårene forbliver for det meste fortrolige. Det er kendt, at holdene skulle deltage i alle løb. Dette ville sikre, at det nyerhvervede tv-publikum ville have et løb at se. Aftalen gav også FOCA ret til at transmittere Formel 1-løb på tv. Dette var måske den vigtigste del af aftalen. Denne ret blev "udlejet" til Formula One Promotions and Administration, et selskab, der blev oprettet og ejet af Bernie Ecclestone. En anden vigtig del af aftalen var, at reglerne ville blive holdt stabile.
Den første Concorde-aftale udløb den 31. december 1987.
Anden Concorde-aftale (1987)
Den anden Concorde-aftale dækkede sæsonerne 1987 til 1991.
Tredje Concorde-aftale (1992)
Den tredje Concorde-aftale omfattede sæsonerne 1992-1996.
Fjerde Concorde-aftale (1997)
I 1995 besluttede FIA at overføre Formel 1's kommercielle rettigheder fra FOCA til Formula One Administration for en 14-årig periode. Til gengæld skulle Ecclestone foretage en årlig betaling. McLaren, Williams og Tyrrell brød sig ikke om denne ordning. De afviste den foreslåede Concorde-aftale. Ken Tyrrell var oprørt over, at Ecclestone som formand for FOCA havde overført rettighederne til sit eget selskab. Tyrrell brød sig heller ikke om, at aftalen var hemmelig. Han mente, at det kun hjalp Ecclestone. Han mente, at det svækkede holdenes forhandlingsstyrke.
Den 5. september 1996 blev den nye Concorde-aftale underskrevet af alle teams undtagen McLaren, Williams og Tyrrell. Aftalen skulle løbe fra 1. januar 1997 til 2002.
Femte Concorde-aftale (1998)
At tage stilling mod Bernie Ecclestone, FIA og de kommercielle aspekter af Formel 1 satte McLaren, Williams og Tyrrell i en klemme. De tre hold mistede indflydelse i sporten og de indtægter, som de ville have fået, hvis de havde underskrevet.
Der blev indgået et kompromis (aftale mellem alle parter). Den 27. august 1998 blev Concorde-aftalen fra 1998 undertegnet. Denne aftale udløb den 31. december 2007.
Sjette Concorde-aftale (2009)
Der blev afholdt et møde om den nye Concorde-aftale den 7. december 2004. Alle hold undtagen Ferrari deltog i mødet. Ecclestone tilbød en betaling på 260 000 000 £ over tre år, hvis alle holdene ville forny Concorde-aftalen.
Den 19. januar 2005 meddelte Ferrari, at det havde underskrevet en forlængelse af Concorde-aftalen fra 1997. Forlængelsen ville udløbe den 31. december 2012. Senere samme år underskrev Red Bull og Jordan/Midland også en forlængelse. (Jordan var blevet solgt til Midland, men kørte stadigvæk under navnet Jordan). Den 7. december 2005 blev Williams det fjerde team, der underskrev en forlængelse af aftalen.
Den 27. marts 2006 indgav de fem GPMA-støttede teams (Jaguar, Honda, Ferrari, Toyota og Renault) deres ansøgninger for 2008-sæsonen. Den 14. maj 2006 underskrev de fem GPMA-støttede teams et aftalememorandum (et brev, hvori de aftalte vilkår godkendes) med indehaverne af de kommercielle rettigheder (CVC/Ecclestone). Dette dannede grundlaget for den næste Concorde-aftale. Der blev ikke indgået en fuldstændig Concorde-aftale for 2008-sæsonen, men memorandummet og andre individuelle hold fungerede som en midlertidig løsning.
Den 29. juli 2008 oprettede de ti nuværende deltagende hold Formula One Teams Association (FOTA) for at forhandle om kontraktvilkårene. Efter en tvist mellem FOTA og FIA i første halvdel af 2009 blev en ny Concorde-aftale underskrevet af Mosley og alle teams undtagen BMW Sauber. BMW Sauber havde meddelt, at det ville trække sig ud af Formel 1 ved udgangen af sæsonen. Den nye aftale indeholder bestemmelser om en fortsættelse af vilkårene i aftalen fra 1998. Den løber indtil den 31. december 2012.
Der blev også aftalt et program for ressourcebegrænsninger. Der blev fastsat reviderede sportslige og tekniske bestemmelser for 2010-sæsonen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Concorde-aftalen?
A: Concorde-aftalen er en kontrakt mellem Fédération Internationale de l'Automobile (FIA), Formel 1-holdene og Formel 1-administrationen, som fastlægger aftalen om, hvordan holdene kører løb, og hvordan pengene fordeles.
Spørgsmål: Hvad dækker Concorde-aftalen?
A: Concorde-aftalen dækker, hvordan holdene kører, og hvordan pengene fordeles. Pengene omfatter tv-indtægter og præmiepenge.
Spørgsmål: Hvor mange Concorde-aftaler har der været siden 1981?
A: Der har været seks Concorde-aftaler siden 1981.
Spørgsmål: Hvem brød hemmeligholdelsen af Concorde-aftalen og hvornår?
A: Racerjournalisten Forrest Bond brød Concorde-aftalens hemmelighedskræmmeri, da Concorde-aftalen fra 1997 blev offentliggjort i 2006 af RaceFax.
Spørgsmål: Hvad er de grundlæggende krav i Concorde-aftalen?
A: Concorde-aftalens grundlæggende krav er at være professionel og at øge Formel 1's succes.
Spørgsmål: Hvad er det største krav til holdene om at deltage i hvert løb?
A: Det største krav til holdene er at deltage i alle løb. Det gør Formel 1 bedre for tv-stationerne.
Spørgsmål: Hvad får holdene til gengæld for at køre i Formel 1?
A: Til gengæld for at køre løb er holdene garanteret en procentdel af sportens indtægter, som omfatter tv-indtægter og præmiepenge.
Søge