Chiles antarktiske territorium: krav, administration og Antarktistraktaten

Chiles antarktiske territorium: historiske krav, lokal administration i Antártica kommune, overlap med Argentina/Storbritannien og Antarktistraktatens betydning for suverænitet.

Det chilenske Antarktis-territorium er det område i Antarktis, som Chile har gjort krav på siden 1940. Det chilenske Antarktis-territorium overlapper Argentinas og Storbritanniens krav på Antarktis. Chile gør krav på et kileformet område, afgrænset mod nord ved 60°S og mod øst og vest af bestemte længdegrader, og strækker sig således mod Sydpolen.

Historie og grundlag for kravet

Chiles krav bygger på historiske opdagelser, geografisk nærhed og kontinuerlig nationel tilstedeværelse gennem ekspeditioner og videnskabelige baser. Formelt blev kravet fremsat i midten af det 20. århundrede og bekræftet af chilenske regeringsdeklarationer i 1940'erne. Chile var en af de oprindelige stater, der deltog i forhandlingerne om Antarktis-traktaten, som senere påvirkede den internationale håndtering af territorielle krav.

Administration og lokal organisation

Inden for den chilenske territoriale organisation er Antártica navnet på den kommune, der administrerer området. Kommunen hører til Antártica Chilena-provinsen, som er en del af Magallanes y la Antártica Chilena-regionen. Antártica kommune blev oprettet den 11. juli 1961 og var afhængig af Magallanes-provinsen indtil 1975, hvor Antártica Chilena-provinsen blev oprettet, hvilket gjorde den administrativt afhængig af Puerto Williams, provinshovedstaden.

Befolkning, bosættelser og baser

Den faste civile befolkning i chilensk Antarktis er begrænset og består hovedsageligt af forskere, militært personel og personale tilknyttet forsknings- og forsyningsfunktioner. Chile opretholder flere permanente og sæsonbaserede forskningsstationer for at sikre videnskabelig aktivitet og tilstedeværelse. Blandt de vigtigste chilenske stationer er:

• Base Presidente Eduardo Frei Montalva (Frei) på King George Island – en af de største chilenske baser med omfattende faciliteter og civil/befolkningsnær tilstedeværelse.
• Base General Bernardo O'Higgins – en ældre chilensk station på Antarktisfastlandet med betydning for national tilstedeværelse.
• Flere mindre forsknings- og feltstationer, støtteanlæg og landingspladser, som sikrer logistik og forskning året rundt.

Der findes også små civile bosættelser tæt ved nogle baser, eksempelvis Villa Las Estrellas, som fungerer som en kolonistation med skoler og kommunale tjenester i begrænset omfang.

Antarktis-traktaten og juridisk status

Antarktis-traktaten (underskrevet 1959, ikrafttrådt 1961) satte alle territoriale krav i bero og fastlagde, at Antarktis skal bruges til fredelige formål og videnskabelig forskning. Traktaten forbyder militær aktivitet bortset fra støtte til videnskabelige opgaver og tillader fri adgang for inspektion. Den fastslår også, at ingen handling under traktaten kan udgøre grundlag for at anerkende, afvise eller trivialisere eksisterende krav — med andre ord koges kravene ned, men bliver ikke afskaffet.

Senere miljøprotokoller, særlig Madrid-protokollen (1991), har styrket beskyttelsen af Antarktis som et naturreservat og indført strenge regler for miljøbeskyttelse. Chile er en aktiv deltager i disse aftaler og i den internationale konsultationsproces, hvor videnskabeligt samarbejde og miljøforvaltning prioriteres.

Betydning og fremtid

Chiles tilstedeværelse i Antarktis har strategisk, videnskabelig og national betydning. Den chilenske regering understøtter forskning inden for klimaforandringer, glaciologi, biologi og atmosfærisk videnskab. På det internationale plan fortsætter Chile med at deltage i konsultative møder under Antarktistraktaten og arbejder for samarbejde, miljøbeskyttelse og ansvarlig forvaltning af kontinentet.

Samlet set er det chilenske krav på Antarktis indlejret i en kompleks international ramme: kravet eksisterer formelt, men er midlertidigt indefrosset af traktatens bestemmelser, mens Chile opretholder aktiv tilstedeværelse gennem administration, baser og videnskabeligt arbejde.

Baser

Liste over chilenske baser i Antarktis:

Navn	Land	Placering	Type
Base Presidente Eduardo Frei Montalva	Chile	King George Island	P
Base General Bernardo O'Higgins Riquelme	Chile	Den antarktiske halvø	P
Base Capitán Arturo Prat	Chile	Greenwich Island	P
Base Profesor Julio Escudero	Chile	King George Island	P
Estación Polar Científica Conjunta "Glaciar Unión"	Chile	Union Glacier	S
Base Yelcho	Chile	Doumer Island	S
Basislæge Guillermo Mann	Chile	Livingston Island	S
Base Presidente Gabriel González Videla	Chile	Paradise Bay	S
Refugio Julio Ripamonti	Chile	Ardley Island	S
Refugio Luis Risopatrón	Chile	Robert Island	S
Refugio Collins	Chile	Collins Bay	S

(P): Permanent; er åben hele året. (S): Sæsonbestemt; er åben i den australske sommer.

Villa Las Estrellas er den eneste civile bosættelse på en chilensk base, den anden er på Esperanza-basen (Argentina) og hedder "Fortín Sargento Cabral".

Den eneste permanente chilenske base på den antarktiske halvø er generalbasen Bernardo O'Higgins Riquelme. Den har været i drift siden den 18. februar 1948. Den ligger på Puerto Covadonga.

Natudsigt over Villa Las Estrellas, den eneste civile bebyggelse.


Gabriel González Videla ved indvielsen af generalbasen Bernardo O'Higgins Riquelme i Antarktis i 1948.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem gør krav på ejerskabet af det chilenske antarktiske territorium?

Q: Hvornår gjorde Chile krav på det chilenske antarktiske territorium?

Spørgsmål: Hvilke andre lande gør krav på det chilenske antarktiske territorium?

Q: Hvad hedder den chilenske kommune, der administrerer det chilenske antarktiske territorium?

Q: Hvilken provins hører det chilenske antarktiske territorium til?

Q: Hvornår blev Antártica kommune oprettet?

Q: Hvilken effekt havde Antarktis-traktaten på krav på Antarktis?

Søg efter bogstav