Søgsmålsgrund
I henhold til loven er en søgsmålsgrund et sæt af kendsgerninger, der er tilstrækkelige til at begrunde en ret til at anlægge sag for at opnå penge, ejendom eller håndhævelse af en rettighed over for en anden part. Det betyder bogstaveligt talt den årsag eller grund til, at en part kan føre en retssag i henhold til loven. Udtrykket henviser også til den juridiske teori, på grundlag af hvilken en sagsøger anlægger sag (f.eks. kontraktbrud, vold eller ulovlig frihedsberøvelse). Det juridiske dokument, som bærer et krav, kaldes ofte en Statement of Claim i engelsk ret eller en Complaint i amerikansk føderal praksis og i mange amerikanske delstater. En klage angiver rettens kompetence, de påståede faktiske omstændigheder og den erstatning, som sagsøgeren ønsker. Det kan være en hvilken som helst meddelelse, der underretter den part, som den er rettet til, om en påstået fejl, der har medført en skade. Dette udtrykkes ofte i et beløb, som den modtagende part skal betale eller refundere.
Arkivering
For at gøre et søgsmål gældende, anfører eller hævder en sagsøger fakta i en klage, som er det indlæg, der indleder en retssag. En søgsmålsgrund omfatter generelt både den juridiske teori (den juridiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt) og retsmidlet (den erstatning, som retten anmodes om at yde). Ofte kan de kendsgerninger eller omstændigheder, der gør det muligt for en person at søge retshjælp, skabe flere søgsmålsårsager. Selv om det er forholdsvis let at indgive en stævning i de fleste jurisdiktioner. Hvis det ikke gøres korrekt, kan den indleverende part tabe sin sag på grund af simple tekniske forhold.
Der findes en række specifikke søgsmålsårsager, herunder: kontraktbaserede søgsmål, lovbestemte søgsmålsårsager, erstatningsretlige handlinger som f.eks. overfald, slag, krænkelse af privatlivets fred og svig. De punkter, som en sagsøger skal bevise for at vinde en given type sag, kaldes "elementerne" i den pågældende søgsmålsgrund. For eksempel er elementerne i forbindelse med en påstand om uagtsomhed: (eksistensen af) pligt, brud (på denne pligt), nærliggende årsag (juridisk årsag) og erstatning. Hvis en klage ikke indeholder tilstrækkelige kendsgerninger til at underbygge hvert enkelt element af en påstand, kan retten efter anmodning fra modparten afvise klagen, fordi den ikke indeholder en påstand, der kan give anledning til erstatning.
Svarende
Sagsøgte i en sag skal indgive et "svar" på klagen, hvori påstandene kan indrømmes eller afvises. Svaret kan også indeholde modkrav, hvori "kontraklager" anfører sine egne søgsmålsgrunde. Endelig kan svaret indeholde bekræftende indsigelser. De fleste indsigelser skal fremsættes ved først givne lejlighed. Enten i svaret eller ved en begæring, ellers anses de for at være frafaldet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en søgsmålsgrund?
A: En søgsmålsgrund er et sæt af kendsgerninger, der giver nogen ret til at sagsøge en anden part for at opnå penge, ejendom eller håndhævelse af en rettighed.
Spørgsmål: Hvad henviser udtrykket til?
A: Udtrykket henviser til den juridiske teori, som en sagsøger anlægger sag på grundlag af, f.eks. kontraktbrud, vold eller ulovlig frihedsberøvelse.
Spørgsmål: Hvad er det juridiske dokument, der anvendes til at gennemføre et krav?
A: I engelsk ret kaldes det en Statement of Claim, og i amerikansk forbundspraksis og i mange amerikanske delstater kaldes det en Complaint (klage).
Spørgsmål: Hvilke oplysninger indeholder dette dokument?
A: Dette dokument indeholder oplysninger om rettens kompetence, påståede kendsgerninger og den erstatning, som sagsøgeren ønsker.
Spørgsmål: Hvordan kan dette udtrykkes?
A: Det kan udtrykkes i form af et beløb, som skal betales eller tilbagebetales af den modtagende part på grund af en påstået fejl, der har medført en skade.
Spørgsmål: Er der andre måder, hvorpå denne meddelelse kan udtrykkes?
A: Ja, denne meddelelse kan også udtrykkes uden at henvise til et pengebeløb, men blot ved at underrette den modtagende part om en påstået fejl, der har medført en skade.
