Buru er en stor ø i det østlige Indonesien, en del af Molukkerne (Maluku-provinsen). Øen har en varieret natur med kyststrande, mangrover og indre bjerge dækket af tropisk regnskov, og den rummer både traditionelle landbrugsområder og naturområder med et rigt dyre- og planteliv. Hovedbyen og administrative centrum er Namlea, og øen forbindes med resten af Malukkerne og Indonesien primært via færger og indenrigsfly.

Geografi og økonomi

Buru er præget af kuperet terræn ind mod midten og flade kystområder, hvor de fleste landsbyer ligger. Lokalt landbrug er vigtigt for befolkningen: man dyrker ris, sago, palmematerialer og ofte krydderier og tropiske afgrøder. Fiskeri udgør desuden en væsentlig indtægtskilde langs kysterne, mens der også findes småskala-håndværk og handel i byerne. Turisme er stadig relativt begrænset på grund af øens beliggenhed, men tiltrækker enkelte besøgende, som søger natur og kultur.

Befolkning og sprog

Omkring en tredjedel af øens befolkning er indfødte, hovedsagelig Buru-folk, men også Lisela-, Ambelau- og Kayeli-folk. Ud over de lokale sprog tales indonesisk som fælles administrations- og handelssprog. Den indfødte befolkningskultur omfatter traditionelle skikke, lokale håndværk og landsbyfællesskaber, som stadig spiller en stor rolle i dagliglivet.

Kolonial og moderne historie

Mellem 1658 og 1942 var Buru under kontrol af det hollandske Ostindiske Kompagni og senere den nederlandske krone. Under Anden Verdenskrig blev øen besat af den japanske hær fra 1942 til 1945. Efter krigen blev området en del af den nye republik Indonesien, og i 1950 blev Buru officielt integreret i den indonesiske stat. I de efterfølgende årtier påvirkede både national politik og lokale udviklingsprogrammer befolkningens sammensætning og økonomi, herunder statsinitierede flytteprogrammer (transmigrasjon) til og fra øerne i Østindonesien.

Fængselshistorie under New Order

Under præsident Suhartos New Order-regime i 1960'erne og 1970'erne fungerede Buru som fængselssted for tusindvis af politiske fanger, især personer anklaget for tilknytning til kommunistiske bevægelser eller oppositionelle grupper efter 1965. Fangerne blev holdt i isolerede lejre under ofte barske forhold, og mange oplevede lange interneringsperioder uden rettergang. Disse begivenheder har efterladt dybe spor i lokalbefolkningens erindring og er siden blevet genstand for historisk og menneskerettighedsbaseret opmærksomhed.

Pramoedya Ananta Toer og Buru-kvartetten

Den berømte indonesiske forfatter Pramoedya Ananta Toer var en af de mest kendte fanger på Buru. Han skrev eller udviklede store dele af sit forfatterskab under interneringen, og hans mest kendte værk, Buru-kvartetten, blev grundlagt i denne periode. Skrivningen og de historier, der kom ud af fængslet, har haft stor betydning for både indonesisk litteratur og den internationale forståelse af de politiske begivenheder i Indonesien i 1960'erne og 1970'erne.

Nutid og erindring

I dag er Buru et ø-samfund, hvor mange arbejder for at genopbygge og bevare lokal kultur og natur, samtidig med at man forsøger at håndtere arven fra fængslingerne og de politiske konflikter. Emner som erindring, forsoning og dokumentation af overgreb har fundet vej til forskning, lokal historieformidling og menneskerettighedsdebatter. Øens fjernhed har beskyttet meget af naturen, men den gør også udvikling og opmærksomhed på menneskers rettigheder mere udfordrende.

For læsere, der ønsker mere, findes der omfattende litteratur om både øens natur og dens politiske historie, samt skildringer af livet i fængslet gennem tidligere fangers vidnesbyrd og Pramoedyas forfatterskab.