Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er en del af menneskerettighederne. I en vigtig FN-traktat kaldet Den Internationale Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder blev landene i FN enige om, at alle mennesker i verden skal have disse rettigheder. Nogle eksempler på disse rettigheder er bl.a:

• Retten til uddannelse (skole)
• Retten til at arbejde med en god løn på et godt og sikkert sted at arbejde
• Strejkeret (når arbejdstagere strejker, beslutter de i fællesskab, at de ikke vil arbejde mere, indtil deres chefer gør tingene på arbejdspladsen bedre - f.eks. ved at give dem løn nok til at leve for eller ved at gøre arbejdet mere sikkert)
• Retten til en bolig
• Retten til social sikring
• Retten til at være sund
• Retten til en passende levestandard (dvs. at en person har alt, hvad han/hun har brug for for at overleve, herunder vand, mad, tøj, penge nok til at betale for det, han/hun har brug for, og et sikkert sted at bo).

Disse rettigheder var allerede opført i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder. De blev imidlertid medtaget igen i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for at sikre, at disse rettigheder blev lov i hele verden.

Der er en grund til, at der blev udarbejdet en særskilt pagt om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder var ikke omfattet af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Disse to konventioner blev holdt adskilt, fordi man mente, at de borgerlige rettigheder blev beskyttet mere end de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Der blev udarbejdet en separat konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for at gøre det klart, hvor vigtige disse rettigheder er.

Som det fremgår af Wien-erklæringen, skal alle menneskerettigheder beskyttes lige meget, fordi "alle menneskerettigheder er universelle og kan ikke deles".

Søg efter bogstav