Seymour Benzer
Seymour Benzer (15. oktober 1921 - 30. november 2007) var en amerikansk fysiker, biolog og genetiker. Han var af jødisk afstamning.
Hans karriere begyndte under den molekylærbiologiske revolution i 1950'erne, og han blev i sidste ende en fremtrædende person inden for molekylær- og adfærdsgenetik. Han ledede et genetisk forskningslaboratorium på Purdue University og på California Institute of Technology.
Benzer gjorde grundlæggende opdagelser inden for to helt forskellige områder af genetik. Han fik sin ph.d. i faststoffysik, men skiftede hurtigt til genetik, efter at han havde læst Erwin Schrödingers bog Hvad er liv?
Faggenetik
På Purdue University udviklede Benzer "T4 rII-systemet", en ny genteknik. Her blev rekombination i T4-bakteriofagen rII-mutanter anvendt til at kortlægge genernes indre struktur. Benzer indså, at han ved at generere mange r-mutanter og registrere rekombinationsfrekvensen mellem forskellige r-stammer kunne lave en detaljeret kortlægning af genet, ligesom Alfred Sturtevant havde gjort det for kromosomer.
Ved at udnytte det enorme antal rekombinanter, der kunne analyseres i rII-mutantsystemet, kunne Benzer i sidste ende kortlægge over 2400 rII-mutationer. De data, han indsamlede, gav det første bevis for, at genet ikke er en udelelig enhed, som man tidligere havde troet, og at generne var lineære. På grundlag af sine rII-data foreslog Benzer også forskellige klasser af mutationer, herunder deletioner, punktmutationer, missense-mutationer og nonsense-mutationer.
Adfærdsgenetik
Benzer var en af de første forskere inden for adfærdsgenetik. Da området begyndte at vokse frem i 1960'erne og 70'erne, befandt Benzer sig i videnskabelig opposition til en anden af feltets førende forskere, Jerry Hirsch.
Hirsch mente, at adfærd var så kompleks, at den ikke kunne forklares som en virkning af enkelte gener, mens Benzer mente, at adfærd kunne være styret af enkelte gener. Begge forskere afprøvede deres idéer på Drosophila. Hirsch selekterede kunstigt for adfærd af interesse over mange generationer, mens Benzer brugte metoder til at isolere mutanter for en bestemt adfærd. Benzer og Hirschs konkurrerende filosofier udviklede adfærdsgenetik og bidrog til at gøre den til et legitimt forskningsområde i forskerkredse.
Udmærkelser og priser (udvælgelse)
- Fellow af det amerikanske videnskabsakademi (1959)
- Albert Lasker-pris for grundlæggende medicinsk forskning (1971)
- Louisa Gross Horwitz-prisen fra Columbia University (1976),
- National Medal of Science (1982)
- Thomas Hunt Morgan-medaljen (1986)
- Wolf-prisen i medicin (1991)
- Crafoord-prisen (1993)
- NAS-pris inden for neurovidenskab fra National Academy of Sciences (2001)
- Gairdner Foundation International Award (2004) (anden pris)
Han var medlem af U.S. National Academy of Sciences, Royal Society og det franske videnskabsakademi.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Seymour Benzer?
A: Seymour Benzer var en amerikansk fysiker, biolog og genetiker af jødisk afstamning.
Q: Hvornår begyndte Seymour Benzers karriere?
A: Seymour Benzers karriere begyndte under den molekylærbiologiske revolution i 1950'erne.
Q: Inden for hvilke to områder af genetikken gjorde Seymour Benzer fundamentale opdagelser?
A: Seymour Benzer gjorde fundamentale opdagelser inden for to helt forskellige områder af genetikken.
Q: Hvilken bog læste Seymour Benzer, som fik ham til at skifte fra faststoffysik til genetik?
A: Seymour Benzer læste Erwin Schrödingers bog What is Life? som fik ham til at skifte fra faststoffysik til genetik.
Q: Hvor ledede Seymour Benzer et forskningslaboratorium i genetik?
A: Seymour Benzer ledede et genetisk forskningslaboratorium på Purdue University og på California Institute of Technology.
Q: Hvad var Seymour Benzer fremtrædende inden for?
A: Seymour Benzer var fremtrædende inden for molekylær- og adfærdsgenetik.
Q: Hvornår blev Seymour Benzer født, og hvornår døde han?
A: Seymour Benzer blev født den 15. oktober 1921, og han døde den 30. november 2007.
