Seymour Benzer (15. oktober 1921 - 30. november 2007) var en amerikansk fysiker, biolog og genetiker. Han var af jødisk afstamning. Benzers karriere begyndte under den molekylærbiologiske revolution i 1950'erne, og han blev i sidste ende en fremtrædende person inden for både molekylær- og adfærdsgenetik. Han ledede et genetisk forskningslaboratorium på Purdue University og på California Institute of Technology, hvor han gennem hele sit liv kombinerede teknisk præcision fra fysikken med kreative biologiske eksperimenter.
Uddannelse og skift fra fysik til genetik
Benzer fik sin ph.d. i faststoffysik, men skiftede hurtigt retning efter at have læst Erwin Schrödingers bog Hvad er liv?. Hans baggrund som fysiker præger hans tilgang til biologien: han søgte simple, kvantificerbare eksperimenter og udviklede stringente metoder til at analysere mutationer og deres virkninger.
Molekylærgenetiske gennembrud
I 1950'erne og 1960'erne gjorde Benzer banebrydende arbejde med bakteriofagen T4, især studier af rII-mutanter. Gennem omfattende krydsnings- og rekombinationsforsøg viste han, at gener ikke er udelelige "enheder" men i stedet har en fin struktur — det vil sige, at en enkelt gen kan indeholde mange forskellige muterbare steder. Hans arbejde gav et af de første eksperimentelle beviser på, at det var muligt at kortlægge mutationer inden for et enkelt gen med meget høj opløsning, og bidrog væsentligt til forståelsen af geners struktur og funktion på molekylært plan.
Adfærdsgenetik med Drosophila
Efter sine bacteriofag-studier vendte Benzer opmærksomheden mod adfærd hos Drosophila melanogaster (frugtfluen). Han udviklede systematiske genetiske skærme for at finde mutationer, der påvirker simple adfærdsmæssige træk — for eksempel rytme (søvn/vågen), læring og hukommelse samt aldring. Sammen med sin elev Ronald Konopka identificerede han i begyndelsen af 1970'erne mutationer i genet, der påvirker døgnrytmen (de såkaldte period-mutanter), et resultat der åbnede for molekylær forståelse af biologiske ure.
Benzers tilgang var banebrydende: i stedet for at begynde med en hypotese om, hvilke neurale kredsløb der kontrollerer adfærd, brugte han genetiske mutationer til at afsløre gener, der var nødvendige for bestemte adfærdsfunktioner. Denne metode etablerede Drosophila som et kraftfuldt modelorganisme for adfærdsforskning og førte til identifikation af mange gener, som senere viste sig relevante også i pattedyrsnevrale funktioner.
Metoder, filosofi og indflydelse
Benzer kombinerede stor teknisk dygtighed med en stræben efter enkle, elegante eksperimenter. Han introducerede og perfektionerede metoder til at udføre store, systematiske mutagenesescreeninger for at finde sjældne adfærdsdefekter og brugte klassiske genetiske tests (bl.a. komplementation og rekombination) på nye måder. Hans resultater har haft varig indflydelse på både molekylærgenetik og neurovidenskab og inspireret generationer af forskere til at søge genetiske forklaringer på komplekse biologiske fænomener.
Arv og anerkendelse
Benzer modtog adskillige priser og æresbevisninger i løbet af sit liv og blev anerkendt internationalt for sin evne til at bygge bro mellem disciplines. Hans forskning lagde grundlaget for detaljeret kortlægning af gener og for moderne studier af biologisk adfærd på molekylært niveau. Han efterlod en stor arv i form af både metodologi og de mange studerende og efterfølgere, han inspirerede.
Selv om han begyndte som fysiker, beviser Benzers karriere, hvordan idérigdom og tværfaglighed kan føre til fundamentale gennembrud inden for biologi og genetik.