Philip Showalter Hench – amerikansk læge, Nobelprisvinder 1950 for kortison
Philip S. Hench — amerikansk læge og Nobelpristager 1950 for opdagelsen af kortison og dets rolle i behandling af reumatoid arthritis.
Philip Showalter Hench (28. februar 1896 - 30. marts 1965) var en amerikansk læge og pioner inden for reumatologi. Hench modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1950 sammen med sin kollega Edward Calvin Kendall fra Mayo Clinic og den schweiziske kemiker Tadeus Reichstein. Prisen blev givet for deres arbejde med hormoner fra binyrebarken, særligt for opdagelsen af kortison (cortisol) og anvendelsen af disse stoffer til behandling af reumatoid arthritis.
Hench studerede først på universitetet på Lafayette College i Easton, Pennsylvania. Han tog senere sin medicinske embedseksamen ved University of Pittsburgh og havde tilknytning til United States Army Medical Corps i forbindelse med sin tidlige karriere. I 1923 begyndte han at arbejde på Mayo Clinic, hvor han senere blev leder af afdelingen for reumatologi og i mange år førte an i klinisk forskning inden for led- og bindevævssygdomme.
Henchs tilgang kombinerede omhyggelige kliniske observationer med laboratorieforskning. Han bemærkede, at symptomerne hos patienter med reumatoid arthritis ofte forbedredes under bestemte tilstande som graviditet, infektioner eller gulsot, og han foreslog, at et hormon fra binyrerne kunne spille en rolle i disse forbedringer. I samarbejde med Kendall, der arbejdede med at isolere binyrebarkhormoner, og Reichstein, der beskrev deres kemiske struktur og syntese, førte dette til den kliniske anvendelse af kortisonlignende stoffer ved svær reumatoid arthritis. De første behandlinger gav i slutningen af 1940'erne bemærkelsesværdige resultater og ændrede behandlingen af inflammatoriske sygdomme markant.
Opdagelsen af kortison revolutionerede reumatologisk behandling ved at give et effektivt middel til at dæmpe inflammation og smerte, men samtidig blev det hurtigt klart, at langtidsbrug kan give alvorlige bivirkninger. I dag anvendes kortikosteroider stadig bredt, ofte i kombination med andre lægemidler, og deres effekt og risiko vurderes nøje af læger.
Hench publicerede talrige artikler om reumatologisk sygdom og var gennem sit virke ved Mayo Clinic med til at sætte standarder for både klinisk praksis og forskning inden for fagområdet. Han døde i 1965, men hans arbejde har haft varig betydning for behandlingen af inflammatoriske og autoimmune sygdomme verden over.
Tidligt liv og uddannelse
Han gik på Lafayette College i Easton, Pennsylvania. På Lafayette fik han sin bachelor of Arts i 1916. Derefter tjente han i den amerikanske hærs lægekorps og reservekorps for at afslutte sin lægeuddannelse. Han fik en doktorgrad i medicin fra University of Pittsburgh i 1920. Efter at have fået sin lægeeksamen tilbragte Hench et år som praktikant på St. Francis Hospital i Pittsburgh. Derefter blev han Fellow i Mayo Foundation.
I 1928 og 1929 studerede Hench på Freiburg Universitet og på von Müller-klinikken i München.
Medicinsk karriere
Hench begyndte sin karriere på Mayo Clinic i 1923. Han arbejdede i afdelingen for reumatiske sygdomme. I 1926 blev han leder af afdelingen. Mens Hench arbejdede på Mayo Clinic, arbejdede han hovedsageligt med gigtsygdomme. Dette fik ham til at tro, at steroider mindskede smerten forårsaget af sygdommen. I løbet af denne tid har biokemiker Edward Calvin Kendall fundet flere steroider, der er skabt af binyrebarkhindebarken. Efter flere års arbejde besluttede Hench og Kendall at bruge en af disse steroider på patienter med reumatoid arthritis. Afprøvningen af hypotesen blev forsinket, fordi syntesen af forbindelse E var dyr og tidskrævende, og Hench tjente i militæret under Anden Verdenskrig. Forsøgene blev gennemført med succes i 1948 og 1949. Det steroid, de brugte, blev dengang kaldt Compound E. Det blev senere kendt som kortison.
Hench, Kendall og den schweiziske kemiker Tadeus Reichstein modtog i 1950 Nobelprisen i fysiologi eller medicin "for deres opdagelser vedrørende hormoner fra binyrebarken, deres struktur og biologiske virkninger". Med priserne fra 2010 er Hench og Kendall de eneste to nobelpristagere, der har arbejdet med Mayo Clinic. I løbet af sin karriere var Hench et af de stiftende medlemmer af American Rheumatism Association. Han var formand for den i 1940 og 1941.
Hench har også modtaget Heberdeen Medal (1942), Lasker Award (1949), Passano Foundation Award (1950) og Criss Award. Lafayette College, Washington and Jefferson College, Western Reserve University, National University of Ireland og University of Pittsburgh har givet Hench æresdoktorgrader.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er Philip Showalter Hench?
A: Philip Showalter Hench var en amerikansk læge.
Q: Hvornår vandt Hench Nobelprisen i fysiologi eller medicin?
A: Hench vandt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1950.
Q: Hvem delte Hench Nobelprisen med?
A: Hench delte Nobelprisen med sin kollega på Mayo Clinic, Edward Calvin Kendall, og den schweiziske kemiker Tadeus Reichstein.
Q: Af hvilken grund vandt Hench Nobelprisen?
A: Hench vandt Nobelprisen for at have fundet hormonet kortison og dets anvendelse til behandling af leddegigt.
Q: Hvor gik Hench på universitetet?
A: Hench gik på universitetet på Lafayette College i Easton, Pennsylvania.
Q: Hvor blev Hench uddannet som læge?
A: Hench blev uddannet som læge ved United States Army Medical Corps og University of Pittsburgh.
Q: Hvad var Henchs stilling på Mayo Clinic?
A: Hench var leder af afdelingen for reumatologi på Mayo Clinic.
Søge