Muhammed Ahmed
Muhammed Ahmad bin Abd Allah (12. august 1845 - 22. juni 1885) var en religiøs leder af Sufi Samaniyya-ordenen i Sudan. Den 29. juni 1881 udråbte han sig selv som Mahdi eller den messianske forløser af den islamiske tro.
Hans proklamation kom i en periode med udbredt vrede blandt den arabiske del af den sudanesiske befolkning. De var vrede over den undertrykkende politik, som deres tyrkisk-egyptiske herskere (som også var muslimer) førte.
Der var messianske overbevisninger blandt de forskellige religiøse sekter i Sudan på den tid. Der var tidligere mahdistiske bevægelser i Vestafrika og wahhabisme og andre puritanske former for islamisk revivalisme. Den grundlæggende årsag til dette var de europæiske magters voksende militære og økonomiske dominans i det 19. århundrede.
Briterne havde indflydelse på Sudan og havde gjort krav på det som et "fælles anglo-egyptisk kongedømme". Generelt stod briterne bag khedivernes styre af Muhammad Ali Pasha-dynastiet i Egypten. På Mahdi-tiden blev Egypten og Sudan regeret i fællesskab af Tewfik Pasha som anerkendt af det osmanniske rige og af briterne. Storbritanniens krav på Sudan førte til, at britiske styrker blev sendt dertil, efter at Mahdi havde slået khedivens styrker. Den britiske regering udnævnte general Charles George Gordon ("Gordon pasha") til generalguvernør i Sudan, og det førte til hans berømte død i Khartoum i hænderne på Mahdi's styrker.
Fra hans bekendtgørelse af Mahdiyya i juni 1881 til Khartoums fald i januar 1885 førte Muhammed Ahmad en vellykket militær kampagne mod den tyrkisk-egyptiske regering i Sudan. Kampene endte med Gordons død i Khartoum. Efter Muhammad Ahmads uventede død den 22. juni 1885, kun seks måneder efter erobringen af Khartoum, overtog hans øverste stedfortræder forvaltningen af Sudan. Churchill siger, at de på det tidspunkt havde dræbt alle de mennesker, der var i stand til at lede landet.
Eftervirkninger
Mahdisternes styre af Sudan gik dårligt ud for befolkningen. Sudans økonomi var næsten ødelagt, og befolkningen var faldet med ca. halvdelen på grund af sult, sygdom, forfølgelse og krigsførelse. Millioner af mennesker døde i Sudan fra starten af den mahdistiske stat til dens fald. Ingen af landets traditionelle institutioner eller loyaliteter forblev intakte. Stammerne var blevet splittet i deres holdninger til mahdismen, de religiøse broderskaber var blevet svækket, og ortodokse religiøse ledere var forsvundet.
Genindtagelse af Sudan
I 1895 bemyndigede den britiske regering Herbert Kitchener til at iværksætte et felttog for at generobre Sudan. Storbritannien stillede mænd og materiel til rådighed, mens Egypten finansierede ekspeditionen. Den anglo-egyptiske nileekspeditionsstyrke omfattede 25.800 mand, hvoraf 8.600 var briter. Resten var tropper tilhørende egyptiske enheder, herunder seks bataljoner rekrutteret i det sydlige Sudan.
En bevæbnet flodflåde eskorterede styrken, som også fik artilleristøtte. Som forberedelse til angrebet oprettede briterne et hovedkvarter ved Wadi Halfa. I marts 1896 begyndte felttoget. I september erobrede Kitchener Dunqulah. Briterne anlagde derefter en jernbanelinje fra Wadi Halfa til Abu Hamad og en forlængelse parallelt med Nilen for at transportere tropper og forsyninger til Berber. Anglo-egyptiske enheder kæmpede og vandt forskellige mindre kampe. Til sidst marcherede og sejlede Kitcheners soldater mod Omdurman.
I Omdurman den 2. september 1898 satte den sudanesiske leder, nu kendt som Khalifa, sin 52.000 mand store hær i frontalangreb mod den anglo-egyptiske styrke, som var samlet på sletten uden for byen. Der var aldrig tvivl om udfaldet, hovedsagelig på grund af den overlegne britiske ildkraft. I løbet af det fem timer lange slag døde omkring 11.000 mahdister, mens de anglo-egyptiske tab beløb sig til 48 døde og mindre end 400 sårede.
Oprydningsoperationer tog flere år, men den organiserede modstand ophørte, da khalifaen, der var flygtet til Kurdufan, døde i kamp ved Umm Diwaykarat i november 1899. Mange områder hilste hans regimes fald velkommen.
- Churchill, Winston 1889. The River War: en historisk beretning om generobringen af Soudan. 2 bd., London: Longmans Green. Churchill var med på Kitcheners ekspedition som avisreporter. Hans bog blev forkortet og genudgivet i 1902 som et enkelt bind.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Muhammed Ahmad bin Abd Allah?
Svar: Muhammed Ahmad bin Abd Allah var en religiøs leder af sufi-samaniyya-ordenen i Sudan, som den 29. juni 1881 udråbte sig selv som Mahdi eller den messianske forløser af den islamiske tro.
Spørgsmål: Hvad var årsagerne til vrede blandt den arabiske sudanesiske befolkning?
Svar: Den arabiske sudanesiske befolkning var utilfreds med de tyrkisk-egyptiske herskeres undertrykkende politik og de europæiske magters voksende militære og økonomiske dominans i det 19. århundrede.
Spørgsmål: Hvad skete der efter Muhammed Ahmads proklamation?
A: Efter Muhammed Ahmads proklamation førte han en vellykket militær kampagne mod den tyrkisk-egyptiske regering i Sudan, indtil Khartoum faldt i januar 1885.
Spørgsmål: Hvem blev udnævnt til generalguvernør af Storbritannien?
Svar: General Charles George Gordon ("Gordon pasha") blev udnævnt til generalguvernør af Storbritannien til at regere Sudan.
Spørgsmål: Hvordan døde Gordon?
Svar: Gordon døde i Khartoum i hænderne på Muhammed Ahmads styrker.
Spørgsmål: Hvad skete der efter Muhammed Ahmads død?
Svar: Efter Muhammed Ahmads uventede død den 22. juni 1885 overtog hans øverste stedfortræder forvaltningen af Sudan. Churchill sagde, at de havde dræbt alle mennesker, der var i stand til at lede det på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvilke andre bevægelser gik forud for Mahdiyya? A: Der var tidligere mahdistiske bevægelser i Vestafrika og wahhabisme og andre puritanske former for islamisk revivalisme, som gik forud for Mahdiyya.
