Michael Sendivogius (/ˌsɛndɪˈvoʊdʒiəs/; polsk: Michał Sędziwój; 2. februar 1566 - 1636) var en polsk alkymist, filosof og læge. Han er især kendt som en praktisk eksperimentator, der arbejdede med rensning af kemiske forbindelser og fremstilling af forskellige syrer. I sine eksperimenter observerede han, at opvarmning af kaliumnitrat frigav en gas, og han beskrev denne gass egenskaber i forhold til forbrænding og levende organismer. Denne gas svarer til det, vi i dag kalder ilt, og Sendivogius kaldte dens tilstedeværelse i luften for »livets føde« (cibus vitae), idet han mente, den var nødvendig for både forbrændingsprocesser og respiration.
Liv og virke
Sendivogius blev født i 1566 og var aktiv i slutningen af 1500‑tallet og begyndelsen af 1600‑tallet. Han kombinerede praksis som alkymist og apoteker med studier i medicin og naturfilosofi. Gennem rejser og arbejde i forskellige europæiske miljøer opbyggede han omfattende laboratorieerfaring og blev kendt for sine beskrivelser af teknikker som destillation, sublimation og krystallisering. Mange af hans ideer og opskrifter formidlede han i skriftlige værker og traktater, hvor han både beskrev forsøgsmetoder og tolkede deres betydning i et tidligt kemisk verdensbillede.
Videnskabelige bidrag
Af de eksperimentelle resultater, der har givet Sendivogius historisk opmærksomhed, er hans arbejde med salpeter (kaliumnitrat) og fremstilling af stærkere væsker. Han udviklede og beskrev procedurer til at rense mineraler og salte samt fremgangsmåder til at fremstille syrer, hvilket var praktisk vigtigt i farmaci og metallurgi. I sine beskrivelser fremhævede han den gas, som blev frigivet ved opvarmning af visse nitratforbindelser, og han var blandt de tidligste, der pegede på, at en komponent i luften spiller en særlig rolle i forbrænding og i levende organismers åndedræt.
Sendivogius dokumenterede sine iagttagelser skriftligt, og hans værker spredte ideer, der senere indgik i den gradvise overgang fra alkymi til moderne kemi. Selvom han ikke isolerede ilt i ren form, kan hans beskrivelser ses som et tidligt skridt mod forståelsen af luftens sammensætning og de processer, vi i dag forklarer med kemiske reaktioner.
Betydning og eftermæle
Sendivogius' arbejde har fået særlig opmærksomhed, fordi han — århundreder før de kendte isolationer af ilt af bl.a. Scheele og Priestley i 1700‑tallet — beskrev en gas forbundet med liv og forbrænding. Historikere af kemi diskuterer, i hvilket omfang han kan siges at have opdaget ilt, men hans eksperimenter og skrifter gjorde ham til en markant figur i overgangen fra middelalderlig alkymi til eksperimentel kemi. Hans ideer påvirkede efterfølgende generationer af kemiinteresserede naturfilosofer og praktiske kemikere.
På det kulturhistoriske plan er Michael Sendivogius i Polen ofte mindet som en fremtrædende alkymist og som en tidlig eksperimentator, hvis arbejde bidrog til udviklingen af kemiske metoder og forståelse.