Liste over verdensarvssteder i Nord- og Centralasien

#

Websted

Billede

Placering

Kriterier

Areal
ha (acre)

År

Beskrivelse

Referencer

1

Central Sikhote-Alin

Primorsky Krai, Rusland
45°20′N 136°10′Ø / 45.333°N 136.167°Ø / 45.333; 136.167 (Central Sikhote-Alin)

Naturlig:
(x)

1.553.928 (3.839.840); stødpudezone 65.250 (161.200)

2001

Sikhote-Alin-bjergkæden har en af de rigeste og mest usædvanlige tempererede skove i verden. Her lever tigeren og Himalayabjørnen sammen med den brune bjørn og losen. Området strækker sig fra Sikhote-Alin-bjergtoppene til det Japanske Hav. Det er vigtigt for overlevelsen af mange truede arter som f.eks. amurtigeren.

2

De gyldne bjerge i Altai

Republikken Altai, Rusland
50°28′N 86°0′Ø / 50.467°N 86.000°Ø / 50.467; 86.000 (de gyldne bjerge i Altai)

Naturlig:
(x)

1,611,457 (3,982,000)

1998

Altai-bjergene i det sydlige Sibirien udgør den største bjergkæde i det vestlige Sibirien. Der er tilføjet tre separate områder: Altaisky Zapovednik og en bufferzone omkring Teletskoye-søen, Katunsky Zapovednik og en bufferzone omkring Belukha-bjerget og Ukok Quiet Zone på Ukok-plateauet. Området er et vigtigt sted for truede dyrearter som f.eks. sneleoparden.

3

Historisk centrum af Bukhara

Bukhara-provinsen, Usbekistan
39°46′29″N 64°25′43″E / 39.77472°N 64.42861°E / 39.77472; 64.42861 (det historiske centrum af Bukhara)

Kultur:
ii), iv), vi), vi)

1993

4

Historisk centrum af Shakhrisyabz

Qashqadaryo-provinsen, Usbekistan
39°3′0″N 66°50′0″E / 39.05000°N 66.8333333°E / 39.05000; 66.83333 (det historiske centrum af Shakhrisyabz)

Kulturelt:
iii), iv)

240 (590); stødpudezone 82 (200)

2000

5

Itchan Kala

Khiva, Xorazm-provinsen, Usbekistan
41°22′42″N 60°21′50″E / 41.37833°N 60.36389°E / 41.37833; 60.36389 (Itchan Kala)

Kulturelt:
iii), iv), v)

26 (64)

1990

6

Kunya-Urgench

Daşoguz-provinsen, Turkmenistan
42°10′59″N 59°5′6″E / 42.18306°N 59.08500°E / 42.18306; 59.08500 (Kunya-Urgench)

Kulturelt:
ii), iii)

2005

7

Bajkalsøen

Irkutsk Oblast og Republikken Burjatien, Rusland
53°10′25″N 107°39′45″E / 53.17361°N 107.66250°E / 53.17361; 107.66250 (Bajkalsøen)

Naturligt:
vii), viii), ix), x), x)

8,800,000 (22,000,000)

1996

Den 3,15 millioner hektar store Bajkalsø er den ældste (25 millioner år) og dybeste (1.700 m) sø i verden. Den har 20 % af verdens samlede ikke-frosne ferskvandsreserver. Den er kendt som "Ruslands Galapagos", og dens alder og isolation har skabt en af verdens rigeste og mest usædvanlige ferskvandsfaunaer.

8

Mausoleum for Khoja Ahmed Yasawi

Turkestan, South Kazakhstan Province, Kazakhstan
43°17′35″N 68°16′28″E / 43.29306°N 68.27444°E / 43.29306; 68.27444 (mausoleum af Khoja Ahmed Yasawi)

Kulturelt:
i), iii), iv)

0,55 (1,4); bufferzone 88 (220)

2003

9

Det naturlige system i Wrangel Island Reserve

Chukotka Autonomous Okrug, Rusland
71°11′20″N 179°42′55″E / 71.18889°N 179.71528°E / 71.18889; 179.71528 (Natural System of Wrangel Island Reserve)

Naturlig:
(ix), (x)

916.300 (2.264.000); stødpudezone 3.745.300 (9.255.000)

2004

Området omfatter den bjergrige Wrangel-ø (7 608 km2), Herald Island (11 km2) og de omkringliggende farvande. Øen har verdens største bestand af stillehavsvalrosser. Den er et vigtigt fødested for gråhvalen og den nordligste redeplads for 100 trækfuglearter.

10

Parthiske fæstninger i Nisa

Bagyr-boplads, Ruhabat-distriktet, Ahal-provinsen, Turkmenistan
37°59′59″N 58°11′55″E / 37.99972°N 58.19861°E / 37.99972; 58.19861 (Parthiske fæstninger i Nisa)

Kulturelt:
ii), iii)

78 (190); stødpudezone 400 (990)

2007

11

Petroglyffer i det arkæologiske landskab i Tamgaly

Almaty-provinsen, Kasakhstan
43°48′12″N 75°32′6″E / 43.80333°N 75.53500°E / 43.80333; 75.53500 (helleristninger i det arkæologiske landskab i Tamgaly)

Kulturel:
iii)

900 (2,200); stødpudezone 2,900 (7,200)

2004

12

Proto-byområde i Sarazm

Osh, Tadsjikistan
39°30′28″N 67°27′37″E / 39.50778°N 67.46028°E / 39.50778; 67.46028 (Proto-byområde i Sarazm)

Kulturelt:
ii), iii)

16 (40); stødpudezone 142 (350)

2010

13

Putorana Plateau

Krasnoyarsk Krai, Rusland
69°2′49″N 94°9′29″E / 69.04694°N 94.15806°E / 69.04694; 94.15806 (Putorana Plateau)

Naturlig:
vii), ix)

1.887.251 (4.663.500); stødpudezone 1.773.300 (4.382.000)

2010

Dette sted har samme areal som Putoransky State Nature Reserve. Det ligger i den centrale del af Putorana-plateauet i det nordlige Centralsibirien. Det ligger ca. 100 km nord for polarcirklen.

14

Samarkand - kulturernes kryds og tværs

Samarqand-provinsen, Usbekistan
39°40′7″N 67°0′0″E / 39.66861°N 67.00000°E / 39.66861; 67.00000 (Samarkand - kulturernes krydsningspunkt)

Kulturelt:
i), ii), iv)

965 (2,380)

2001

15

Saryarka - Steppe og søer i det nordlige Kasakhstan

Almaty-provinsen, Kasakhstan
50°26′N 69°11′Ø / 50.433°N 69.183°Ø / 50.433; 69.183 (Saryarka - Steppe og søer i det nordlige Kasakhstan)

Naturlig:
(ix), (x)

450.344 (1.112.820); stødpudezone 211.148 (521.760)

2008

16

Statshistorisk og kulturel park "Ancient Merv"

Mary Province, Turkmenistan
37°42′3″N 62°10′39″E / 37.70083°N 62.17750°E / 37.70083; 62.17750 (Statshistorisk og kulturel park "Ancient Merv")

Kulturelt:
ii), iii)

353 (870); stødpudezone 883 (2.180)

1999

17

Sulaiman-Too hellige bjerg

Osh, Kirgisistan
40°31′52″N 72°46′58″E / 40.53111°N 72.78278°E / 40.53111; 72.78278 (Sulaiman-Too hellige bjerg)

Kultur:
iii), vi)

112 (280); stødpudezone 4.788 (11.830)

2009

18

Uvs Nuur-bækkenet

Uvs, Zavkhan og Khövsgöl-provinserne Mongoliet*; Mongun-Tayginsky, Ovyursky, Tes-Khemsky og Erzinsky-distrikterne, Republikken Tuva, Rusland*
50°16′30″N 92°43′1″E / 50.27500°N 92.71694°E / 50.27500; 92.71694 (Uvs Nuur-bækkenet))

Naturlig:
(ix), (x)

898.064 (2.219.160); stødpudezone 170.790 (422.000)

2003

Uvs Nuur-bækkenet er det nordligste af de lukkede bassiner i Centralasien. Det har sit navn efter Uvs Nuur-søen, en stor, lavvandet og meget saltvandssøs sø, der er vigtig for trækfugle, vandfugle og havfugle. Området består af tolv beskyttede områder med de vigtigste biomes i det østlige Eurasien. Bjergene er et vigtigt tilflugtssted for den truede sneleopard, bjergfår (argali) og den asiatiske stenbuk.

19

Vulkaner i Kamtjatka

Kamtjatka Krai, Rusland
56°20′N 158°30′Ø / 56.333°N 158.500°Ø / 56.333; 158.500 (vulkaner på Kamtjatka)

Naturligt:
vii), viii), ix), x), x)

3,830,200 (9,465,000)

1996

Dette er et af de mest enestående vulkanske områder i verden. Der er mange aktive vulkaner. Stederne har en stor artsdiversitet, herunder verdens største kendte udvalg af laksefisk og usædvanligt mange havoddere, brune bjørne og Stellars havørne.