Blodforsoning i mormonkirken: doktrin, historie og konsekvenser

Blodforsoning i mormonkirken: afdæk doktrinens oprindelse, historiske udøvelse (inkl. Mountain Meadows) og de sociale og religiøse konsekvenser, der stadig mærkes i dag.

Blodforsoning var engang en lære i mormonkirken. Brigham Young prædikede for første gang om blodsforsoning i 1850'erne, men Joseph Smith kan have tænkt på det først.

Blodforsoning lærte, at mord er så slemt, at den eneste måde, hvorpå morderen kunne betale for sine synder, var ved at blive dræbt. Dette blev nogle gange kaldt "blod-for-blod"-straf, fordi det blev brugt til at straffe mord. Nogle gange blev den dog også brugt til ikke-voldelige forbrydelser, som f.eks. at fornægte eller forlade kirken eller gifte sig med en person af en anden race.

Ideen om blodsforsoning førte til, at henrettelsespatruljer var tilladt i Utah i mange år. Det kan også have ført til Mountain Meadows-massakren, hvor mormoner dræbte nogle emigranter fra Arkansas.

På et tidspunkt troede de fleste mormoner på blodsforsoning. I dag er det kun nogle fundamentalister, der gør det.  

Hvad gik doktrinen ud på?

Begrebet, ofte kaldet "blood atonement" på engelsk, byggede på en fortolkning af erstatningstanken i religiøs forstand: visse alvorlige synder kunne efter denne fortolkning kun blive renset gennem den syndiges eget blod. Tilhængere hævdede, at Kristi forsoning ikke altid automatisk fjernede alle konsekvenser af særlige overtrædelser, og at en slags gensidig "erstatning" var nødvendig for at opnå fuld renselse.

Det er vigtigt at slå fast, at fortolkninger af doktrinen varierede. Nogle ledere talte teoretisk om begrebet i prædikener, andre gav indtryk af, at det kunne retfærdiggøre både retlig og udenretslig vold. I praksis førte det til en atmosfære, hvor truslen om blodforsoning kunne blive brugt som presmiddel mod modstandere, frafaldne eller personer, der brød lokale normer.

Historisk baggrund og udbredelse

Læren blev mest udtalt i midten af 1800‑tallet i Utah-territoriet, især i en periode med stor spænding mellem mormoner og resten af USA, og i forbindelse med problemer som polygami, politisk isolation og konflikt om lov og orden. Brigham Young og andre ledere holdt taler, hvor de diskuterede muligheden for, at nogle synder måtte afsones ved den skyldiges blod. Samtidig er det dokumenteret, at Joseph Smiths tidlige tanker om straf og retfærdighed kan have været en forløber for senere formuleringer.

Historikere diskuterer graden af sammenhæng mellem læren og konkrete voldshandlinger. Nogle peger på, at blodforsoning skabte en ideologisk ramme, som gjorde det lettere for visse grupper at begå eller retfærdiggøre vold; andre understreger, at konkrete hændelser som Mountain Meadows-massakren i 1857 havde flere årsager — herunder frygt, militære spændinger, lokalt lederskab og misforståelser — og ikke kan forklares alene med henvisning til doktrinen.

Konsekvenser

• Vold og retssikkerhed: I praktik førte ideen om blodforsoning til, at nogle lokalsamfund tolererede eller deltog i hævnaktioner og udenretslige henrettelser. Det skabte frygt blandt både medlemmer og kritikere.
• Mountain Meadows-massakren: Massakren, hvor en gruppe emigranter fra Arkansas blev dræbt, nævnes ofte i forbindelse med blodforsoning. Mens doktrinen kan have bidraget til stemningen, var begivenheden kompleks og involverede også lokale militser og spændinger med myndighederne.
• Social kontrol: Truslen om at blive straffet så hårdt kunne bruges som redskab til at bevare kirkelig enhed og disciplin — fx over for frafaldne, kritikere eller personer, der indgik ægteskab uden for kirkens normer.
• Langsigtede følger: Læren er en del af den historie, som har formet offentlighedens opfattelse af mormonkirken i 1800‑tallet og bidraget til konflikter mellem kirken og amerikanske myndigheder.

Moderne holdning

I dag forklares og praktiseres blodforsoning meget forskelligt fra fortidens formuleringer. Den officielle kirke, mormonkirken, har i det 20. og 21. århundrede bevæget sig væk fra alle fortolkninger som kan opfattes som et påskud for vold. Kirkelige ledere understreger, at mord er en alvorlig forbrydelse, der skal mødes med retssystemets straffe, og at ingen tro på forsoning kan retfærdiggøre udenretslig drab.

Samtidig findes der i dag mindre, splittede grupper og fundamentalistiske bevægelser, som fastholder mere ekstreme fortolkninger, jf. at det i dag kun er nogle fundamentalister, der gør det. Disse grupper har dog lille eller ingen indflydelse på den store, officielle kirkes lære og praksis.

Forskning og perspektiver

Forskere og historikere fortsætter med at diskutere blodforsoningens rolle i mormonernes tidlige historie. Emnet illustrerer, hvordan religiøs teori, politisk magtkamp, social kontrol og frygt kan smelte sammen og få alvorlige følger. Når man studerer perioden, er det vigtigt at tage højde for samtidige kilder, lederes taler, lokale forhold og de juridiske rammer i det 19. århundredes amerikanske vest.

Afslutningsvis er blodforsoning i dag først og fremmest et historisk fænomen, hvis mest alvorlige konsekvenser hører hjemme i fortiden. Forståelsen af både doktrin og hændelserne kræver nuanceret historisk analyse og omtanke for de mange faktorer, der spillede sammen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er blodsafsoning?

Sp: Hvem prædikede først om blodsforsoning?

Spørgsmål: Hvad er blod-for-blod-straffen?

Spørgsmål: Blev blodsafsoning kun brugt til voldsforbrydelser?

Spørgsmål: Hvilken virkning havde ideen om blodsafsoning på Utah?

Spørgsmål: Hvad er Mountain Meadows-massakren?

Spørgsmål: Tror de fleste mormoner stadig på blodsforsoning?

Søg efter bogstav