Ingmar Bergman — Liv, værk og betydning for moderne film

Ingmar Bergman: Hans liv, værk og betydning for moderne film — indsigtsfuld gennemgang af eksistentielle temaer, filmiske mesterværker og hans indflydelse på verdens instruktører.

Forfatter: Leandro Alegsa

Ernst Ingmar Bergman (IPA: ['ɪŋmar 'bærjman] på svensk, men normalt IPA: [ˈbɝgmən] på engelsk) (14. juli 1918 - 30. juli 2007) var en svensk scene- og filminstruktør. Ingmar Bergman fandt dysterhed og fortvivlelse såvel som komik og håb i sine uudslettelige udforskninger af den menneskelige tilstand. Han betragtes som en af de store mestre i moderne film.

Mange filmskabere verden over, herunder amerikanerne Woody Allen og Robert Altman, den russiske instruktør Andrej Tarkovskij og den taiwanesiske instruktør Ang Lee, har nævnt Bergmans arbejde som en vigtig indflydelse på deres arbejde.

Baggrund og begyndelser

Ingmar Bergman blev født i Uppsala og voksede op i en strengt religiøs familie; hans far var lutheransk præst. Den opvækst og de religiøse konflikter formede mange af de temaer, han siden undersøgte i sine film: tro, tvivl, skyld og forsoning. Efter studier og arbejde ved svensk radio og teater begyndte Bergman at arbejde professionelt som instruktør på scenen, før han for alvor gjorde sig bemærket inden for film.

Filmkunst, temaer og stil

Bergmans værk kendetegnes ved en vedholdende interesse i menneskelige relationer, især forholdet mellem mænd og kvinder, familiens dynamikker, erindring, ensomhed og døden. Han kombinerede psykologisk realisme med symbolik og eksistentielle spørgsmål, ofte med en stærk visuel stil.

  • Visuelt samarbejde: Hans faste fotograf Sven Nykvist hjalp med at udvikle et særligt lys og intime billedsprog — simple, men følelsesladede billeder og nærtstående close-ups, som understøttede filmens indre liv.
  • Teatralitet: Bergman kom fra teatret, og hans film bærer ofte præg af intens skuespilpræstation, stram mise-en-scène og et nærmest scenisk fokus på ansigter og dialog.
  • Eksperimenter med form: Han vekslede mellem naturalisme og mere fragmenterede, metaforiske fortællinger (fx Persona), brugte stiliserede drømmesekvenser og lod indre konflikter blive synlige gennem lyd, lys og billedkomposition.

Nøglefilm og samarbejdspartnere

Blandt Bergmans mest indflydelsesrige film er Det sjunde inseglet, Smultronstället, Persona, Såsom i en spegel (Through a Glass Darkly), Tystnaden, Viskningar och rop (Cries and Whispers) og Fanny och Alexander. Han arbejdede ofte med et mindre repertoire af skuespillere, som bidrog til hans kunstneriske signatur:

  • Max von Sydow – hyppig medspiller i mange af hans største film.
  • Liv Ullmann – en central samarbejdspartner i 1960'erne og 70'erne, især i følelsesmæssigt intense roller.
  • Bibi Andersson og Harriet Andersson – vigtige kvinderoller i flere film.
  • Sven Nykvist – som nævnt en afgørende fotografisk samarbejdspartner, der hjalp med filmens visuelle identitet.

Teater, tv og skrift

Ud over film instruerede Bergman teaterstykker og tv-produktioner og var aktiv som manuskriptforfatter. Han skrev erindringer og essays, hvor han reflekterede over kunst, religion og eget liv — bl.a. bogen Laterna Magica, som giver personlig indsigt i hans arbejde og tanker.

Priser og anerkendelse

Bergman modtog omfattende international anerkendelse gennem sin karriere: festivalpriser, kritikeroverømmelser og æresbevisninger. Hans film er blevet studeret og hyldet på filmfestivaler, i akademier og af et utal af filmskabere verden over. Fanny och Alexander regnes ofte som et af hans mest tilgængelige værker og markerede et højdepunkt i hans senere produktion.

Arv og betydning

Ingmar Bergmans indflydelse på moderne film er langt fra begrænset til en enkelt stil eller skole. Han åbnede for en måde at kombinere personlig, filosofisk refleksion med stramt filmhåndværk og skuespilkunst. Hans værker bruges fortsat i filmundervisning, genudgives på dvd/blu-ray og vises retrospektivt på festivaler. På Fårö, hvor han boede og filmede, findes i dag steder og arrangementer, der mindes hans arbejde og betydning for svensk kultur.

Som kunstner var Bergman både produktiv og grundig; hans film rummer både øjeblikke af brutal ærlighed og æstetisk perfektion. Han døde den 30. juli 2007, men hans film fortsætter med at inspirere og udfordre publikum og filmskabere verden over.

Biografi

Ernst Ingmar Bergman blev født i Uppsala i Sverige som søn af en luthersk præst af dansk afstamning, Erik Bergman (senere kapellan for den svenske konge), og hans kone Karin (født Åkerblom). Han voksede op omgivet af religiøse billeder og diskussioner. Hans far var en ret konservativ sognepræst og streng familiefar: Ingmar blev låst inde i mørke skabe for overtrædelser som f.eks. at tisse i sengen. "Mens far prædikede løs på prædikestolen, og menigheden bad, sang eller lyttede", skriver Ingmar i sin biografi Laterna Magica,

"Jeg helligede min interesse til kirkens mystiske verden af lave buer, tykke vægge, lugten af evighed, det farvede sollys, der dirrede over den mærkeligste vegetation af middelalderlige malerier og udskårne figurer på lofter og vægge. Der var alt, hvad ens fantasi kunne begære - engle, helgener, drager, profeter, djævle, mennesker."

Han aftjente to gange fem måneders obligatorisk militærtjeneste og studerede kunst og litteratur på Stockholms universitetskole (det senere Stockholms universitet), men uden at tage eksamen. I stedet udviklede han en interesse for teater og senere for film (selv om han i begyndelsen af 1930'erne var blevet en "ægte filmafhængig").

Selv om han voksede op i et troende luthersk hjem, sagde Bergman, at han mistede sin tro som otteårig, men at han først kom til at forlige sig med denne kendsgerning, da han lavede Vinterlys.

Fra begyndelsen af 60'erne boede Bergman en stor del af sit liv på øen Fårö på Gotland i Sverige, hvor han lavede en række af sine film. Bergman flyttede til München i en periode efter en langvarig strid med den svenske regering om påstået skatteunddragelse og vendte først tilbage til Sverige i 1982, hvor han instruerede Fanny og Alexander. Bergman sagde, at dette ville være hans sidste film, og at han ville fortsætte med at instruere teater. Siden da lavede han en række film for tv, men trak sig senere tilbage til Fårö og erklærede i 2004, at han aldrig mere ville forlade øen.

Ingmar Bergman døde i sit hjem på Fårö tidligt om morgenen den 30. juli 2007 i en alder af 89 år, samme dag som en anden stor filminstruktør, Michelangelo Antonioni, døde.

Familie

Bergman var gift fem gange:

  • 25. marts 1943 - 1945, med Else Fisher, koreograf og danser (fraskilt). Børn:
    • Lena Bergman, skuespillerinde, født 1943.
  • 22. juli 1945 - 1950, med Ellen Lundström, koreograf og filminstruktør (fraskilt). Børn:
    • Eva Bergman, filminstruktør, født 1945,
    • Jan Bergman, filminstruktør (1946-2000), og
    • tvillingerne Mats og Anna Bergman, begge skuespillere og filminstruktører, født i 1948.
  • 1951 - 1959, med Gun Grut, journalist (fraskilt). Børn:
    • Ingmar Bergman Jr, flykaptajn, født 1951.
  • 1959 - 1969, med Käbi Laretei, koncertpianist (fraskilt). Børn:
    • Daniel Bergman, filminstruktør, født 1962.
  • 11. november 1971 - 20. maj 1995, med Ingrid von Rosen (pigenavn Karlebo) (enke). Børn:
    • Maria von Rosen, forfatter, født 1959.

De første fire ægteskaber endte med skilsmisse. Det sidste endte, da hans kone Ingrid døde af mavekræft i 1995 i en alder af 65 år. Ud over sine ægteskaber havde Bergman et romantisk forhold til skuespillerinderne Harriet Andersson (1952-55), Bibi Andersson (1955-59) og Liv Ullmann (1965-70). Han var far til forfatteren Linn Ullmann med Liv Ullmann. I alt fik Bergman ni børn, hvoraf et af dem døde før ham.

Priser

Academy Awards

I 1971 modtog Bergman Irving G. Thalberg Memorial Award ved Oscar-uddelingen. Tre af hans film vandt Oscar for bedste udenlandske film på fremmedsprog. Her følger en liste over hans nomineringer og priser:

  • Vundet: Bedste udenlandske film Jomfruforåret (Jungfrukällan) (1960)
  • Vundet: Bedste udenlandske film Through a Glass Darkly (Såsom i en spegel) (1961)
  • Vundet: Bedste udenlandske film Fanny og Alexander (Fanny och Alexander) (1983)
  • Nomineret: Bedste originale manuskript, Smultronstället (1957)
  • Nomineret: Bedste originale manuskript: Through a Glass Darkly (1961)
  • Nomineret: Bedste originale manuskript, Viskningar og rop (1974)
  • Nomineret: Bedste film, Viskningar og rop (1974)
  • Nomineret: Bedste instruktør, Viskningar og rop (1974)
  • Nomineret: Bedste instruktør, Ansigt mod ansigt (Ansikte mot ansikte) (1977)
  • Nomineret: Bedste originale manuskript, Høstsonaten (1979)
  • Nomineret: Bedste originale manuskript, Fanny og Alexander (Fanny och Alexander) (1983)
  • Nomineret: Bedste instruktør, Fanny og Alexander (Fanny och Alexander) (1983)

BAFTA-priser

  • Nomineret: Bedste film fra enhver kilde, Troldmanden (Ansiktet) (1960)
  • Nomineret: Bedste udenlandske film, Fanny og Alexander (Fanny och Alexander) (1984)

Filmfestival i Berlin

  • Vandt: Guldbjørn for bedste film, Wild Strawberries (Smultronstället) (1957)
  • Nomineret: Guldbjørn for bedste film, Through a Glass Darkly (Såsom i en spegel) (1961)
  • Vundet: OCIC-prisen, Through a Glass Darkly (1961)

Cesar-priser

  • Nomineret: Bedste udenlandske film, Tryllefløjten (Trollflöjten) (1976)
  • Nomineret: Bedste udenlandske film, Høstsonaten (1979)
  • Vundet: Bedste udenlandske film, Fanny og Alexander (Fanny och Alexander) (1984)
  • Nomineret: Bedste europæiske film, Saraband (2005)

Filmfestival i Cannes

  • Vundet: Bedste poetiske humor Smiles of a Summer Night (Sommarnattens leende) (1955)
  • Nomineret: Guldpalme Smiles of a Summer Night (Sommarnattens leende) (1955)
  • Vundet: Juryens særpris Det syvende segl (Det Sjunde seglet) (1957)
  • Nomineret: Det syvende segl (Det Sjunde seglet) (1957)
  • Vundet: Bedste instruktør Brink of Life (Nära livet) (1958)
  • Nomineret: Guldpalme: Brink of Life (Nära livet) (1958)
  • Vundet: Særlig omtale Jomfruforåret (Jungfrukällan) (1960)
  • Nomineret: Guldpalme: Jungfrukällan (1960)
  • Vundet: Teknisk Grand Prize Cries and Whispers (Viskningar och rop) (1972)
  • Vundet: Palm of Palms (1997)
  • Vundet: Den økumeniske jurys pris (1998) (Særlig pris for hele hans værk).

Golden Globe Awards

  • Vundet: Bedste udenlandske film Wild Strawberries (Smultronstället) (1960)
  • Vundet: Bedste udenlandske film The Virgin Spring (1961)
  • Vundet: Bedste udenlandske film Scener fra et ægteskab (1975)
  • Vundet: Bedste udenlandske film Face to Face (1976)
  • Vundet: Bedste udenlandske film efterårssonate (1978)
  • Vundet: Bedste udenlandske film Fanny og Alexander (1984)
  • Nomineret: Bedste udenlandske film: Skam (1968)
  • Nomineret: Bedste udenlandske film Cries and Whispers (1973)

Andre priser og hædersbevisninger

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Ernst Ingmar Bergman?


A: Ernst Ingmar Bergman var en svensk scene- og filminstruktør.

Q: Hvilke temaer udforskede han i sit arbejde?


A: Han udforskede dysterhed, fortvivlelse, komedie og håb i sine udforskninger af den menneskelige tilstand.

Spørgsmål: Hvordan betragtes han af mange filmskabere?


Svar: Han betragtes af mange filmskabere verden over som en af de store mestre inden for moderne filmkunst.

Q: Hvem er nogle af de filmskabere, der har nævnt Bergmans arbejde som en indflydelse på deres eget?


A: De amerikanske filmskabere Woody Allen og Robert Altman, den russiske instruktør Andrej Tarkovskij og den taiwanesiske instruktør Ang Lee har alle nævnt Bergmans arbejde som en indflydelse på deres eget arbejde.

Spørgsmål: Hvornår blev Ernst Ingmar Bergman født?


A: Ernst Ingmar Bergman blev født den 14. juli 1918.

Spørgsmål: Hvornår døde han?


Svar: Han døde den 30. juli 2007.

Spørgsmål: Hvordan udtaler man "Ernst Ingmar Bergman" på engelsk?


Svar: På engelsk udtales det normalt [ˈbɝgmən].


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3