Heinrich Sutermeister (født Feuerthalen, 12. august, 1910 - død Vaux-sur-Morges, 16. marts, 1995) var en schweizisk komponist.

Som ung studerede Sutermeister i München, Tyskland, hvor den berømte tyske komponist Carl Orff var hans lærer. Orff havde stor indflydelse på hans musik; Sutermeister overtog blandt andet en stærk fornemmelse for rytme, scenisk effekt og en klar, tilgængelig melodisk linje. Senere vendte han tilbage til Schweiz, hvor han levede og arbejdede som komponist det meste af sit liv.

Værker og stil

Sutermeister skrev især operaer, men også kammermusik, kor- og orkesterværker, sange samt musik til teater, radio, tv og film. Hans musik bevæger sig ofte inden for en senromantisk/neo-tonal ramme med fokus på dramatisk udtryk og vokal tekstforståelse, hvilket gjorde hans sceneværker velegnede til opførelser i både traditionelle og moderne sammenhænge.

Blandt hans mest kendte værker er Romeo und Julia og Die Schwarze Witwe (Den sorte enke). Romeo und Julia blev opført første gang i Dresden i 1940 under den berømte dirigent Karl Böhm. I de følgende år skrev Sutermeister flere operaer og lavede også specialkompositioner til medier som operaer til radio og tv, hvor hans sans for scenisk timing kom særligt til sin ret.

Karriere og eftermæle

Efter sin tilbagevenden til Schweiz førte Sutermeister en aktiv karriere som komponist af både scenisk musik og koncertmusik. Hans værker blev opført i forskellige europæiske musikcentre, og enkelte af dem er blevet indspillet. Selvom hans navn i dag måske ikke er lige så udbredt som nogle af hans samtidige, regnes han fortsat for en vigtig skikkelse i schweizisk kunstmusik i det 20. århundrede, især med hensyn til udviklingen af opera og radioteatermusik.

Sutermeisters musik kendetegnes ved en direkte kommunikativ stil, en forkærlighed for dramatisk fortælling og en kombination af moderne elementer med en traditionel tonal overskuelighed. Hans arbejde med medierne — radio og tv — var med til at gøre opera og scenisk musik mere tilgængelig for et bredere publikum i hans tid.

Samlet efterlod Heinrich Sutermeister et betydeligt katalog af værker, som stadig studeres og bliver opført fra tid til anden, og som hører med til den schweiziske musikarv fra 1900-tallet.