Friedrich Hund (1896–1997) – tysk fysiker, Hunds regler & tunneleffekt

Friedrich Hund (1896–1997) — banebrydende tysk fysiker bag Hunds regler og tunneleffekten; pioner i atom- og molekylkvanteteorier.

Friedrich Hund (4. februar 1896 - 31. marts 1997) var en tysk fysiker fra Karlsruhe, der var kendt for sit arbejde med atomer og molekyler. Han arbejdede ved universiteterne i Rostock, Leipzig, Jena, Frankfurt am Main og Göttingen og var medlem af det internationale akademi for kvantemolekylær videnskab. Hund udgav mere end 250 artikler og essays og bidrog væsentligt til kvanteteori om atomers og molekylers struktur. Hunds navn er knyttet til både de såkaldte Hunds regler og til den tidlige beskrivelse af den kvantemekaniske tunneleffekt, som han formulerede i 1926.

Biografi og akademisk virke

Hund havde en lang og produktiv karriere inden for teoretisk fysik og kvantemekanik, og han var kendt både som forsker og som underviser. I løbet af sit virke bevægede han sig mellem flere tyske universiteter, hvor han underviste studerende og vejledte yngre forskere. Hans arbejde strakte sig fra grundlæggende teoretiske studier af atomers elektronstruktur til problemstillinger i molekylfysik og spektroskopi.

Videnskabelige bidrag

De vigtigste områder, hvor Hund gjorde varige bidrag, er:

• Elektronstruktur og atomare regler: Hund formulerede regler, der hjælper med at forudsige atomers grundtilstande og elektronkonfigurationers samlede spin- og orbitalmoment.
• Molekylspektrer og molekylorbitaler: Han var med til at udvikle forståelsen af, hvordan elektroner er fordelt i molekyler, og hvordan dette afspejles i spektrallinjer.
• Tunneleffekt (tunneling): I 1926 beskrev Hund mekanismer, hvorved kvantepartikler kan trænge igennem en barriere, som klassisk set ville være umulig at passere. Dette fænomen har givet forklaring på en række fysiske og kemiske processer og har fået stor teknologisk betydning.

Hunds regler

Hunds regler er empiriske retningslinjer, som bruges til at bestemme atomers grundtilstandssymmetri ud fra elektronernes fordeling i skaller og under-skaller. De kan formuleres i en forenklet form sådan:

• 1. Maksimer spin: For en given elektronkonfiguration foretrækkes den samlede spinmultiplicitet at være så høj som mulig (dvs. så mange uprøvede parallelt spin som muligt). Det resulterer i størst mulig totalspind S.
• 2. Maksimer orbitalmoment: For konfigurationer med samme maximale spin vælges den term med størst samlet orbitalmoment L.
• 3. Bestem J fra fyldningsgraden: For mindre end halvfyldte skaller er den laveste totale vinkelsmoment J = |L − S| den laveste energitilstand, mens for mere end halvfyldte skaller er J = L + S den laveste. (Dette er den tredie regel, som tager hensyn til spin–orbit kobling.)

Disse regler er især nyttige i spektroskopi og for at forstå magnetiske egenskaber af atomer og ioner i grundtilstanden.

Tunneleffekten (tunneling)

Tunneleffekten er et grundlæggende kvantemekanisk fænomen, hvor en partikel har en ikke-nul sandsynlighed for at passere gennem en energi-barriere, selvom dens klassiske energi er lavere end barrierehøjden. Hund var blandt de første til at påpege og beskrive, hvordan denne effekt fører til splittede energiniveauer i systemer med to næsten ækvivalente positioner (en “dobbeltbrønd”-situation), hvilket har direkte betydning for molekylers spektrallinjer.

Praktiske eksempler og konsekvenser af tunneling omfatter:

• Inversion af ammoniakmolekylet, hvor tunneling mellem to spejllignende strukturer fører til energisplitting og observerbare mikrobølgespektrallinjer.
• Radioaktivt alfa-henfald, hvor tunneling bruges til at forklare, hvordan alfapartikler slipper ud af nukleare potentialbrønde (forklaret i detaljer af andre forskere, men baseret på samme grundprincip).
• Moderne teknologi som scanning tunneling microscopes (STM), tunnel-dioder og visse typer kvanteelektroniske komponenter, der udnytter tunneling i praktiske anvendelser.

Betydning og arv

Friedrich Hunds arbejde lagde vigtige teoretiske fundamenter for kvantemekanikken i relation til atomer og molekyler. Hunds regler bruges stadig i undervisning og forskning som en enkel vejledning til at forstå atomare grundtilstande, og hans tidlige behandling af tunneling åbnede for mange senere teoretiske og eksperimentelle opdagelser. Hans omfattende publikationer og hans rolle som mentor sikrede, at mange efterfølgende generationer af fysikere videreførte og udviklede de ideer, han var med til at etablere.

Selvom Hund hovedsageligt huskes for reglerne og for sit tidlige arbejde med tunneling, var han en bredt funderet teoretiker, hvis resultater stadig har relevans i både grundforskning og anvendt fysik i dag.

Hans liv

Hund arbejdede sammen med kendte fysikere som Schrödinger, Dirac, Heisenberg, Max Born og Walter Bothe. På det tidspunkt var han Borns assistent, der arbejdede med kvantemekanik.

Efter studier i matematik, fysik og geografi i Marburg og Göttingen arbejdede han som privatlærer i teoretisk fysik i Göttingen i 1925, professor i Rostock i 1927, professor i Leipzig i 1929, i Jena i 1946, i Frankfurt/Main i 1951 og fra 1957 igen i Göttingen. Desuden opholdt han sig i København (1926) sammen med Niels Bohr og holdt forelæsninger om atomet på Harvard University, Cambridge, Massachusetts i 1928.

I anledning af hans 100-års fødselsdag udgives bogen: Friedrich Hund: Geschichte der physikalischen Begriffe (Heidelberg, Berlin, Oxford), Spektrum, Akademie Verlag 1996, ISBN 3-8274-0083-X, udgivet. Der blev også skrevet en anmeldelse af Werner Kutzelnigg.

Friedrich Hund blev æresborger i Jena, og en gade i Jena blev opkaldt efter ham. Siden juni 2004 har en del af den nye bygning til fysikinstituttet fået adressen Friedrich-Hund-Platz 1. Samme navn blev valgt for instituttet for teoretisk fysik ved universitetet i Göttingen.

 
Robert Mulliken + Friedrich Hund Chicago 1929  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Friedrich Hund?

Spørgsmål: Hvor arbejdede han?

Sp: Hvilke bidrag ydede han til kvanteteorien?

Spørgsmål: Hvad er Hunds regel?

Spørgsmål: Hvornår opdagede han tunneleffekten?

Spørgsmål: Var Friedrich Hund medlem af videnskabelige selskaber?

Søg efter bogstav