Hertugdømmet Sachsen-Meiningen var et af de ernestinske hertugdømmer i det centrale Tyskland. Det lå i det område, der i dag hører til det tyske forbundsland Thüringen, og eksisterede som et selvstændigt hertugdømme fra slutningen af 1600‑tallet indtil 1918.
Historisk overblik
Hertugdømmet opstod som følge af de mange arvdelinger inden for de ernestinske linjer. Ved omlægningen af de ernestinske områder efter den saksisk-gotiske slægts død i 1825 udvidedes Sachsen‑Meiningen med områderne Hildburghausen og Saalfeld, hvilket konsoliderede hertugdømmets territorium. Hertugdømmet var medlem af det tyske forbund og senere af Nordtyske Forbund samt Tyskland efter samlingen i 1871.
Styre og væsentlige regenter
Sachsen‑Meiningen var en arvelig monarki ledet af en hertug. Hertugerne spillede sjældent store roller i storspolitikken, men enkelte regenter markerede sig kulturelt og administrativt. Især hertug Georg II (1826–1914) gjorde sig bemærket som kulturbeskyttet og dramatisk reformator af scenekunsten ved Meiningen‑hoffet. Efter Georg II fulgte Bernhard III, der var den sidste regent og måtte abdicere i kølvandet på novemberrevolutionen i 1918.
Kultur, kunst og samfund
Til trods for sin beskedne politiske vægt fik Sachsen‑Meiningen stor kulturel betydning. Hovedstaden Meiningen blev kendt for sit hofteater (Meininger Hoftheater) og for Meininger‑ensemblets indflydelse på moderne scenografi, ensemblearbejde og realistisk teaterkunst i Europa. Hertugernes patronage omfattede også musik, arkitektur og pleje af kulturlandskabet, herunder sommerresidensen Altenstein, som var et centralt kultursted for hoffet.
Økonomi og geografi
Hertugdømmet var primært landbrugsmæssigt med enkelte industrigrupper i og omkring byerne. Hovedstaden var Meiningen; hertugdømmet havde et areal på 2.468 km² og et indbyggertal på omkring 269.000 (1905). Administrationen var typisk for små tyske stater med en hof- og centraladministration, lokale forvaltningskredse og et embedsapparat, der forestod skatter, ret og infrastruktur.
Ophør og eftertid
Som alle de tyske monarkier blev hertugdømmet en del af Weimarrepublikken efter Første Verdenskrig, da de monarkiske regenter abdiserede i 1918. I 1920 blev delstaten Sachsen‑Meiningen lagt sammen med andre små stater til den nye delstat Thüringen. Mange af hertugdømmets slotte, teatre og kulturinstitutioner overlevede og indgår i dag i Thüringens kulturarv.
Eftermæle og i dag
Hertugdømmet efterlod sig især et kunstnerisk og teatermæssigt eftermæle gennem Meiningen‑instituttet, som påvirkede europæisk scenekunst omkring århundredeskiftet. Flere historiske bygninger og palæer i regionen er bevaret som museer eller kulturinstitutioner, og Meiningen fremhæves ofte som et kulturhistorisk centrum i det sydlige Thüringen.
Det nuværende overhoved for hertughuset Saxe‑Meiningen er prins Frederick Konrad (født 1952).