Alfred Emanuel Smith, Jr. (30. december 1873 - 4. oktober 1944), privat og offentligt kendt som Al Smith, var en amerikansk statsmand, der blev valgt til den 42. guvernør i New York fire gange og var Demokraternes præsidentkandidat i 1928. Han var en markant leder i den progressive bevægelse på delstatsniveau og stod bag en række reformer i 1920'erne, især inden for arbejdsmarked, social velfærd og modernisering af den statslige administration. Han var desuden knyttet til Tammany Hall-maskinen, der kontrollerede Manhattans politik, og var en tydelig modstander af forbuddet, hvilket gjorde ham populær i mange bykvarterer og blandt etniske vælgere.
Tidligt liv og opstigen i politik
Smith blev født og opvokset i Lower East Side i New York City i en arbejderfamilie. Han forlod skolegangen tidligt for at tjene penge til familien, men steg hurtigt i graderne som lokal politiker og embedsmand. I begyndelsen af sin karriere var han aktiv i New Yorks delstatsforsamling, hvor han opnåede tillid som en dygtig lovgiver og efterhånden som talsperson for progressive reformer. Hans baggrund som bymand og kontakte i lokalpolitikken banede vejen for hans tilknytning til Tammany Hall, som både hjalp hans karriere og senere medførte kritik.
Som guvernør: reformer og modernisering
Smith var valgt som guvernør i New York i fire perioder (han indtog embedet 1919–1920 og igen 1923–1928). Som guvernør arbejdede han for at modernisere statens forvaltning og udvide statens rolle i sociale og arbejdsrelaterede spørgsmål. Blandt hans indsatsområder var styrkelse af arbejdstilsyn og sikkerhedsregler, forbedringer i fattighjælp og social service, reformer af fængselsvæsenet samt initiativer for at regulere industrien til fordel for arbejdere og familier. Hans politik søgte at forene maskinpolitikens organisatoriske styrke med en reformorienteret dagsorden.
1928: Den første katolske præsidentkandidat
Smith var den første katolik, der stillede op til præsidentvalget for et af de to store partier. Hans kandidatur mobiliserede store vælgermasser i byerne, især blandt etniske, katolske og immigrantgrupper, som så ham som en repræsentant for deres interesser. Samtidig vakte hans tro og tilknytning til byens etniske miljø stærk modstand i andre vælgergrupper: han var især upopulær blandt sydlige baptister og mange tyske lutheranere, der frygtede, at pavestolen kunne få indflydelse på amerikansk politik.
Valgår 1928 var præget af økonomisk fremgang nationalt og en stærk republikansk valgkampagne under Herbert Hoover. Hoover vandt valget klart, og Smith led et stort nederlag nationalt, selvom han vandt betydelig støtte i storbyerne i Nordøst og Midtvesten. Valget viste på den ene side, at religiøse og kulturelle fordomme spillede en væsentlig rolle, og på den anden side, at by- og landbefolkningernes interesser i stigende grad bevægede sig i forskellige retninger.
Efter 1928: forsøg på comeback og skarp kritik af New Deal
Smith forsøgte at blive gennomineret i 1932, men blev besejret i primærkampen af sin tidligere allierede Franklin D. Roosevelt, der repræsenterede en ny generation af demokratiske ledere og et andet politisk projekt. Efter 1932 trak Smith sig i højere grad tilbage fra dagligt politisk liv og gik ind i erhvervslivet i New York City. Han sad i flere bestyrelser og engagerede sig i finansielle og forretningsmæssige aktiviteter.
Sideløbende blev han en tydelig kritiker af Roosevelts New Deal, som han mente udgjorde en fare for privat initiativ og førte til en for stor udvidelse af den føderale magt. Hans opposition til New Deal markerede en brudflade mellem tidligere allierede og illustrerede, hvordan det demokratiske parti var ved at ændre sig i takt med den store depression og de politiske svar på den.
Æresbevisninger, død og arv
I 1939 blev han udnævnt til pavelig kammerherre af sværd og kappe, en af de højeste æresbevisninger, som pavestolen kunne give en lægmand, og som i dag kaldes Hans Helligheds gentleman. Udmærkelsen var en anerkendelse af hans position som en fremtrædende katolsk leder i USA.
Smith døde på Rockefeller Institute Hospital den 4. oktober 1944 af et hjerteanfald i en alder af 70 år. Hans død kom få måneder efter hans kones død af kræft, hvilket ifølge samtidige beretninger påvirkede ham stærkt. Han er begravet på Calvary Cemetery i New York-området.
Vurdering af hans betydning
Al Smiths politiske karriere markerer et vendepunkt i amerikansk politik: han var en brobygger mellem den politiske maskine i byerne og progressive reformkrav, og han banede vej for øget politisk deltagelse fra katolske og etniske vælgere. Hans 1928-kandidatur åbnede døren for senere katolske og immigrantbaggrunds-kandidater, selvom hans nederlag også viste den vedvarende betydning af religiøse og kulturelle skel i amerikansk politik. Som guvernør efterlod han arven af en moderniseret delstatsadministration og en række sociale reformer, som inspirerede senere reformtiltag på både delstats- og føderalt niveau.