Al Jolson (1886–1950) – litauisk-amerikansk sanger, skuespiller og entertainer
Al Jolson (1886–1950): litauisk-amerikansk sanger, skuespiller og banebrydende entertainer — stjerne i The Jazz Singer, indflydelsesrig inden for jazz, film og ligestillingskamp.
Al Jolson (26. maj 1886 - 23. oktober 1950) var en litauisk-amerikansk sanger og skuespiller, hvis karriere strakte sig fra omkring 1911 til hans død i 1950. Han blev i sin samtid omtalt som "verdens største entertainer" på grund af sin energiske sceneoptræden, sit brede repertoire og sin evne til at skabe stærk kontakt med publikum.
Tidlige år og karriere
Jolson opnåede tidlig succes i vaudeville og på Broadway og blev kendt for sin følelsesladede, til tider melodramatiske sangstil, der gjorde mange sange til hits. Blandt de sange, han gjorde berømte, er nummer som "Swanee", "My Mammy", "April Showers" og "Rock-a-Bye Your Baby with a Dixie Melody". Han indspillede talrige plader og optrådte også hyppigt i radio og på turnéer.
Film og medier
Jolson medvirkede i den første fuldlængede talefilm, The Jazz Singer (1927), som er kendt for at markere overgangen fra stumfilm til lydfilm. I 1930'erne spillede han også i flere andre musikfilm og forblev en af de bedst betalte entertainere i USA. En spillefilm baseret på hans liv, The Jolson Story, vandt en Oscar i 1946. I den film portrætterede Larry Parks Jolson, men Jolson stod selv for sangstemmen i filmens numre. En efterfølger, Jolson Sings Again, udkom i 1949 og blev nomineret til tre Oscars.
Offentligt engagement og militært arbejde
Efter angrebet på Pearl Harbor var Jolson en af de første større stjerner, som rejste ud for at underholde amerikanske tropper i felten under Anden Verdenskrig. Han fortsatte dette arbejde efter krigen og blev i 1950 den første store stjerne til at optræde for soldater i Korea, hvor han ifølge samtidige optrådte 42 shows på 16 dage.
Musikalsk betydning og indflydelse
Jolsons scenestil – følelsesfuld, dramatisk og ofte improviserende – havde stor indflydelse på efterfølgende generationer af sangere. Mange kendte artister har nævnt ham som en inspirationskilde, blandt andre Bing Crosby, Judy Garland, rock- og countryunderholderen Jerry Lee Lewis og Bob Dylan. Dylan har sagt, at Jolson var "en person, hvis liv jeg kan føle".
Sort sminke (blackface) og kontrovers
Jolson optrådte indimellem med sort sminke — en praksis hentet fra 1800-tallets minstrelsk teater. I sin samtid var dette en teaterkonvention, men i dag betragtes blackface som en racistisk praksis. Samtidig var Jolson en markant fortaler for og samarbejdspartner med afroamerikanske musikere og kunstnere: med sin sceneoptræden introducerede han i praksis mange elementer fra jazz, blues og andre afroamerikanske genrer til et bredere, ofte hvidt, publikum. Allerede omkring 1911 kæmpede han mod anti-sort diskrimination på Broadway, og hans indsats bidrog til at bane vej for mange sorte kunstnere, dramatikere og sangskrivere, herunder Cab Calloway, Louis Armstrong, Duke Ellington, Fats Waller og Ethel Waters.
Arv og vurdering
Al Jolsons eftermæle er todelt: på den ene side anerkendes han som en banebrydende entertainer, hvis dramatiske stil, tekniske kunnen og popularisering af ny musik gjorde et stort indtryk på amerikansk populærkultur; på den anden side står hans brug af blackface som et klart eksempel på tidens problematiske repræsentationsformer. Moderne vurderinger forsøger at balancere hans musikalske betydning og hans rolle som fortaler for sorte kunstnere med en kritisk forståelse af de racistiske elementer i periodens forestillinger.
Jolson forblev aktiv som optrædende indtil slutningen af sit liv og døde 23. oktober 1950. Hans karriere efterlod et markant aftryk på både scenen, filmen og den populære musiks udvikling i det 20. århundrede.
Film
- Mammy's Boy (1923) (ufuldendt)
- En plantagelov (1926)
- Jazzsangeren (1927)
- Det syngende fjols (1928)
- Hollywood Snapshots No. 11 (1929) (kort emne)
- Sonny Boy (1929) (Cameo)
- Sig det med sange (1929)
- New York Nights (1929) (Cameo)
- Mammy (1930)
- Show Girl in Hollywood (1930) (Cameo)
- Big Boy (1930)
- Halleluja, jeg er en bums (1933)
- Wonder Bar (1934)
- Gå ind i din dans (1935)
- Paramount Hovednavn: Broadway Highlights No. 1 (1935) (kort emne)
- Den syngende knægt (1936)
- Hollywood Handicap (1938) (kortfilm)
- Rose of Washington Square (1939)
- Hollywood Cavalcade (1939)
- Swanee River (1939)
- Rhapsody in Blue (1945) (kort scene med Jolson i blackface, der introducerer "Swanee")
- The Jolson Story (1946) (dobbeltrolle og sangstemme for Larry Parks med kort optræden på skærmen)
- Skærmbilleder: Off the Air (1947) (kort emne)
- Jolson Sings Again (1949) (sangstemme for Larry Parks)
- Oh, You Beautiful Doll (1949) (kun stemme)
- Skærmbilleder: Hollywoods berømte fødder (1950) (kort emne) (fortæller)
- Memorial to Al Jolson, (1951) dokumentarfilm - Columbia Pictures
- Den store Al Jolson, (1955) dokumentarfilm, Columbia Pictures
Teater
- La Belle Paree (1911)
- Vera Violetta (1911)
- Samfundets hvirvel (1912)
- Bryllupsrejseekspressen (1913)
- Børn fra ghettoen (før 1915)
- Robinson Crusoe, Jr. (1916)
- Sindbad (1918)
- Bombo (1921)
- Big Boy (1925)
- Artists and Models of 1925 (1925) (tilføjet til afstøbningen i 1926)
- Big Boy (1926) (genoplivning)
- Wonder Bar (1931)
- Hold fast i jeres hatte (1940)
Berømte sange
- That Haunting Melodie (1911) Jolsons første hit.
- At piske barnet i søvn (1912)
- Spanieren, der ødelagde mit liv (1912)
- Det lille tyske band (1913)
- Du fik mig til at elske dig (1913)
- Tilbage til den Carolina du elsker (1914)
- Yaaka Hula Hickey Dula (1916)
- Jeg sendte min kone til de tusinde øer (1916)
- Jeg er helt bundet rundt med Mason Dixon-linjen (1918)
- Rock-A-Bye Your Baby With A Dixie Melody (1918)
- Fortæl det til marinesoldaterne (1919)
- Jeg vil sige, at hun gør det (1919)
- Jeg har min kaptajn, der arbejder for mig nu (1919)
- Swanee (1919)
- Avalon (1920)
- O-H-I-O (O-My! O! O!) (1921)
- Aprilsommer (1921)
- Englebarn (1922)
- Coo Coo' (1922)
- Oogie Oogie Wa Wa Wa (1922)
- Den vidunderlige dreng fra Madrid (1922)
- Toot, Toot, Toot, Tootsie (1922)
- Juanita (1923)
- Californien, her kommer jeg (1924)
- Hvad mon der er blevet af Sally? (1924)
- Alene (1925)
- Jeg sidder på toppen af verden (1926)
- Når den røde, røde, røde, rødben kommer Bob, Bob, Bob, Bobbin' Along (1926)
- Min mor (1927)
- Tilbage i din egen baghave (1928)
- Der er en regnbue omkring min skulder (1928)
- Sonny Boy (1928)
- Lille ven (1929)
- Liza (Alle skyerne vil rulle væk) (1929)
- Lad mig synge og jeg er lykkelig (1930)
- Kantoren (A Chazend'l Ofn Shabbos) (1932)
- Du er for smuk (1933)
- Ma Blushin' Rosie (1946)
- Jubilæumssang (1946)
- Alexander's Ragtime Band (1947)
- Carolina om morgenen (1947)
- Omkring klokken kvart i ni (1947)
- Venter på Robert E. Lee (1947)
- Golden Gate (1947)
- Da du var 16 år (1947)
- Hvis jeg bare havde en tændstik (1947)
- Efter du er gået (1949)
- Er det sandt, hvad man siger om Dixie? (1949)
- Er du ensom i aften? (1950)

1922 noder
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Al Jolson?
Svar: Al Jolson var en litauisk-amerikansk sanger og skuespiller, hvis karriere varede fra 1911 til hans død i 1950. Han blev kaldt "verdens største entertainer" og havde en sangstil, der var "sentimental [og] melodramatisk".
Sp: Hvilken film spillede Jolson med i?
Svar: Jolson spillede hovedrollen i den første (fuldlængede) tonefilm, The Jazz Singer, som blev udgivet i 1927. Han medvirkede også i mange andre musikalske film i løbet af 1930'erne.
Spørgsmål: Hvilke priser vandt The Jolson Story?
Svar: The Jolson Story, en film om Jolsons liv, vandt en Oscar i 1946.
Spørgsmål: Hvordan påvirkede han berømte sangere?
Svar: Al Jolson påvirkede mange berømte sangere, herunder Bing Crosby, Judy Garland, rock- og countryunderholderen Jerry Lee Lewis og Bob Dylan. Dylan sagde, at han kunne mærke Al Jolsons liv.
Spørgsmål: Hvad lavede han under Anden Verdenskrig?
Svar: Efter angrebet på Pearl Harbor blev Al Jolson den første stjerne, der underholdt tropperne i udlandet under Anden Verdenskrig. I 1950 blev han igen den første stjerne til at optræde for soldater i Korea og gav 42 shows på 16 dage.
Spørgsmål: Hvorfor bar han sminke med sort ansigt? Svar: Al Jolsen bar blackface-sminke, da det var en teaterkonvention, der blev brugt af teaterfolk i midten af det 19. århundrede til at fremstille afroamerikanske personer eller synge afroamerikansk musik som jazz og blues.
Spørgsmål: Hvordan var hans optrædener med til at bane vejen for sorte kunstnere? Svar: Jolsens velkendte teaterkunst og fremme af ligestilling på Broadway var med til at bane vejen for mange sorte kunstnere, dramatikere og sangskrivere som Cab Calloway, Louis Armstrong, Duke Ellington , Fats Waller og Ethel Waters .
Søge