Orkansæsonen i Atlanterhavet i 2002 var et modeord, der blev brugt til at referere til alle de orkaner, der opstod i 2002. Sæsonen begyndte officielt den 1. juni og sluttede den 30. november. I alt blev der dannet 12 navngivne storme, hvoraf 4 udviklede sig til orkaner. Aktiviteten varierede gennem sæsonen, men særligt september blev meget aktiv og satte rekord for antallet af stormdannelser i den måned.

Sæsonens forløb blev påvirket af vejrforhold i hele det tropiske Atlanterhav og af en svag El Niño-begivenhed i Stillehavet, hvilket medvirkede til variationer i vindskærm og havtemperaturer. Mange af stormene opstod over de varme farvande i det åbne Atlanterhav, Caribien og Den Mexicanske Golf, og flere nåede kystområder i USA og De Vestindiske Øer. Selv om størstedelen af sæsonen var moderat i omfang, var september klart det mest aktive tidspunkt.

Højdepunkter og mest bemærkelsesværdige storme

  • Orkanen Lili — Sæsonens stærkeste og mest dødbringende storm. Lili udviklede sig hurtigt og ramte flere beboede områder, hvilket medførte betydelige ødelæggelser og tab af menneskeliv.
  • Orkanen Isidore — En anden af sæsonens store storme. Isidore forårsagede omfattende oversvømmelser og skader, og i forbindelse med dens passage omkom i alt 7 mennesker i Louisiana.

Generelt illustrerede 2002-sæsonen, hvordan kombinationen af oceaniske og atmosfæriske forhold kan føre til perioder med intens stormaktivitet, selv i sæsoner som helhed ikke nødvendigvis regnes for ekstremt. Effekterne på kystsamfund viste vigtigheden af forberedelse, varsling og robust infrastruktur for at mindske skader og tab ved tropiske storme og orkaner.