Zhejiangopterus: Kinesisk pterosaur fra sen kridttid (vingefang ~3,5 m)
Zhejiangopterus — kinesisk pterosaur fra sene kridttid: tandløst, langt næb og vingefang ≈3,5 m. Opdag fund, anatomi og adfærd i denne fascinerende flyvende reptil.
Zhejiangopterus er en pterosaur, der blev fundet i Kina. Den levede i den sene kridttid.
Der er fundet mindst seks eksemplarer af voksne individer. Zhejiangopterus var en moderat stor pterosaur. Dens vingefang blev først anslået til fem meter (16,4 fod). Senere skøn reducerede dette til omkring 3,5 meter (11 fod).
Dens kranium var langt, lavt og perfekt buet og manglede en "køl" eller andre kamme, som man sommetider ser hos beslægtede arter. Næbbet var langt, tyndt, skarpt tilspidset og manglede tænder. Halshvirvlerne var langstrakte. De første seks ryghvirvler var smeltet sammen. Dette hjalp brystkassen til at holde sig stabil mod de kræfter, som vingerne frembragte.
Der er bevaret flere par maveribber. Dens overben var halvt så stort som overarmknoglen, og det var stærkt og tyndt. Vingerne var korte, men robuste.
Systematik og navngivning
Zhejiangopterus omfatter mindst én velkendt art, ofte omtalt som Zhejiangopterus linhaiensis, opkaldt efter fundområdet i Zhejiang-provinsen. Slægten regnes generelt som en del af den brede gruppe Azhdarchoidea, en klade af tandløse pterosaurer fra sen kridttid. Placeringen præciseres af forskellige forskere til nært beslægtede undergrupper, men fælles træk er et langt, toothless næb og en slank, lang hals.
Beskrivelse og anatomi
- Kranium og næb: Langt, lavt og let buet kranie uden crest; næbbet var slankt og spidst, uden tænder, hvilket peger på specialiseret fødeadfærd.
- Skelet og fusioner: Flere ryghvirvler og brysthvirvler viser sammenvoksning, hvilket indikerer både voksenstadier og styrket brystkasse til at modstå flugekræfter.
- For- og baglemmer: Relativt korte, men robuste vinger og en forholdsvis lille femur (overben) i forhold til humerus (overarmsknoglen) — et træk der findes hos flere azhdarchoide pterosaurer, hvor forlemmerne er dominerende i flyvning og opspring.
Paleobiologi og adfærd
Zhejiangopterus antages at have været en effektiv flyver med stærke flappermuskler og en pectoral struktur tilpasset belastningen fra vingerne. Som andre azhdarchoide former har den formentlig haft en terrestrisk jakt- eller fødeindsamlingstilgang, hvor den gik eller stod på jorden og fangede små hvirveldyr eller ådsler med sit lange, spidse næb. Den tandløse mund kunne også have været brugt til at plukke bytte i lav vegetation eller i vandkanter, afhængigt af habitatet.
Fossiler og geologisk kontekst
Eksemplarerne af Zhejiangopterus kommer fra sene kridt-aflejringer i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina. De bevarede skeletdele er relativt komplette for en pterosaur, hvilket gør slægten vigtig for forståelsen af anatomi og livsførelse hos asiatiske azhdarchoide pterosaurer i den sene kridttid.
Betydning
Zhejiangopterus bidrager til viden om diversiteten af store, tandløse pterosaurer i Asien ved kridt-tidens slutning. Dens velbevarede skelet og gentagne fund af voksne individer giver paleontologer mulighed for at studere vækst, skeletfusion og funktionel morfologi hos midt- til storvoksne pterosaurer.
Bemærk: Der findes løbende nye undersøgelser og tolkninger af pterosaurernes systematik og biologi; derfor kan placeringer inden for større grupper og detaljer om adfærd blive opdateret med nye fund og analyser.
Søge