Virushinde (virushylster): Definition, funktion og betydning
Lær om virushinde: hvad den er, hvordan den hjælper virus binde, trænge ind og unddrage immunsystemet samt betydning for smitte og sterilisering.
En virushinde er det yderste lag omkring nogle vira. Den beskytter virussen, når den bevæger sig mellem værtceller som led i sin livscyklus og spiller en central rolle i, hvordan virussen kommer ind i nye celler. Ikke alle vira har en virushinde — nogle er uhylstrede og består kun af et proteinkapsel omkring genomet.
Opbygning
Virushylstre dannes typisk, når virusen "afbryder" fra en værtscelle og får et lag af værtens membran udenpå sig. Hylstrene består af dele af værtscellens membraner (herunder fosfolipider og værtsproteiner), men indeholder også viruskodede overfladeproteiner — især glykoproteiner. Mellem hylstret og indholdet findes ofte en matrix eller et andet proteinlag, og nogle omsluttede vira har desuden et capsid omkring genomet.
Funktion ved infektion
Glykoproteiner på overfladen af hylstret er med til at genkende og binde sig til specifikke receptorsteder på værtens cellemembran. Når bindningen finder sted, kan hylstret enten fusionere med værtscellens membran eller med membraner i endosomer, så virusgenomet kan trænge ind i værten og igangsætte infektion. Matrixproteiner hjælper ofte med at stabilisere hylstret og koordinere afgivelsen af nyt virusindhold under budding.
Hvordan det påvirker overlevelse og smitte
Det lipid-dobbeltlag, som omslutter disse vira, er følsomt over for udtørring, varme og detergenter. Derfor er omsluttede vira generelt mindre modstandsdygtige i miljøet uden for en vært end ikke-omsluttede vira — mange kan ikke overleve længe på overflader eller i tørre omgivelser og kræver ofte direkte eller tæt kontakt (dråbesmitte, seksuel eller blodbåren overførsel) for effektiv smitte.
Sæbe, almindelige håndsprit-præparater (ethanol/isopropanol) og andre lipiddissolving midler ødelægger hylstret og inaktiverer ofte virusen, hvilket gør disse til effektive forebyggelsesmidler mod omsluttede vira.
Betydning for immunsystemet, sygdomsforløb og forebyggelse
Glykoproteinerne på hylstret er også målet for værtsens immunsvar (antistoffer og celleimmut). Fordi de er på overfladen, kan ændringer i disse proteiner (antigenisk variation) hjælpe nogle omsluttede vira til at unddrage sig immunologisk genkendelse — det kan føre til, at vira hurtigt tilpasser sig og forårsager gentagne infektioner eller kroniske tilstande. Omsluttede vira kan forårsage vedvarende infektioner i nogle tilfælde.
Eksempler på almindelige omsluttede vira omfatter influenza, HIV, herpesvirus-familien, hepatitis B-virus og coronavirus (fx SARS-CoV-2). Fordi hylstret gør dem mere følsomme over for miljøpåvirkninger, har kontrolforanstaltninger som god håndhygiejne, desinfektion og brug af kondomer/sterile teknikker stor betydning for at reducere smitte.
Afsluttende bemærkninger
Forståelsen af virushylstre er vigtig for både basalforskning og klinisk praksis: den påvirker, hvordan virus indtræder i celler, hvordan immunsystemet genkender dem, hvilke typer desinfektion der virker, og hvordan vacciner og antivirale lægemidler designes. Den celle, som en virus vokser ud af, bliver ofte skadet eller dør under dannelsen af nye virale partikler, fordi processen kan forstyrre normale cellulære funktioner.
Skematisk fremstilling af et cytomegalovirus
Eksempler på omsluttede vira
Der findes flere klasser af omsluttede virus, som kan inficere mennesker og forårsage sygdom:
- DNA-virus
- Herpesvirus
- Poxvirusser
- Hepadnavirusser
- Asfarviridae
- Flavivirus
- Alphavirus
- Togavirus
- Coronavirus
- Hepatitis D
- Orthomyxovirus
- Paramyxovirus
- Rhabdovirus (rabies)
- Bunyavirus
- Filovirus
- Retrovirusser
- Retrovirusser
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en viral kuvert?
A: En viral envelope er det yderste lag af en virus, som beskytter den, når den bevæger sig mellem værtsceller som en del af sin livscyklus.
Q: Har alle vira en kuvert?
A: Nej, ikke alle vira har kuverter.
Q: Hvad er virale kuverter lavet af?
A: Virale kuverter er lavet af dele af værtscellemembranerne (fosfolipider og proteiner), men indeholder også nogle virale glykoproteiner.
Q: Hvordan hjælper glykoproteiner på overfladen af kappen virussen med at identificere og binde sig til receptorsteder på værtens membran?
A: Glykoproteiner på overfladen af envelope hjælper virussen med at identificere og binde sig til receptorsteder på værtens membran ved at fungere som markører, der identificerer den specifikke værtscelletype.
Q: Hvad sker der, når virushylsteret fusionerer med værtens membran?
A: Når virushylsteret smelter sammen med værtens membran, trænger virusgenomet ind i værten og inficerer den.
Q: Har alle indkapslede vira et kapsid?
A: Nej, ikke alle indkapslede vira har et kapsid, men nogle har.
Q: Er indkapslede vira lettere eller sværere at sterilisere end ikke-indkapslede vira?
A: Omsluttede vira er lettere at sterilisere end ikke-omsluttede vira, fordi deres lipid-dobbeltlagshylster er følsomt over for udtørring, varme og rengøringsmidler.
Søge