Vargas-tragedien 1999: Oversvømmelser og jordskred i Vargas, Venezuela

Vargas-tragedien 1999: Oversvømmelser og jordskred i Vargas, Venezuela — årsager, menneskelige tab, ødelæggelser og eftervirkninger fra en af landets mest dramatiske naturkatastrofer.

Vargas-tragedien er en af de mest dramatiske naturkatastrofer i Venezuelas moderne historie. Den ramte den venezuelanske stat Vargas i perioden 14.–16. december 1999 og skyldtes ekstreme regnskyl, efterfulgt af omfattende oversvømmelser og jordskred. Katastrofen medførte et fuldstændigt sammenbrud af infrastrukturen i store dele af staten og et meget højt tab af menneskeliv.

Omfang og konsekvenser

I løbet af 52 timer (14., 15. og 16. december) blev der målt 91,1 centimeter nedbør ved Simón Bolívar International Airport i Maiquetia — omtrent den årlige samlede nedbør for området. I løbet af blot én time mellem kl. 6 og 7 om morgenen den 16. december faldt der ca. 7,2 centimeter regn (ca. 2,8 in). Nedbørsmængderne var så usædvanlige, at de oversteg den beregnede 1.000-års sandsynlighed for ekstremsituationer på nogle tidspunkter. Samtidig modtog nogle oplandsområder endnu større nedbør, hvilket øgede mængden af afstrømmende vand og mudder ned mod kysten.

Skaderne var omfattende:

• Økonomiske tab er anslået til mellem 1,79 og 3,5 milliarder USD.
• Dødstallet anslås til mellem 10.000 og 30.000 mennesker, men det præcise antal kendes ikke på grund af manglende registreringer i de mest udsatte områder. Mange lig blev aldrig genfundet, fordi de blev skyllet ud i havet eller begravet i jordskred.
• Mere end 8.000 huse og omkring 700 lejlighedsbygninger blev ødelagt, og op mod 75.000 mennesker blev fordrevet fra deres hjem.
• Hele lokalsamfund, herunder byer som Cerro Grande og Carmen de Uria, blev delvist eller helt udslettet; i nogle områder forsvandt kystlinjen, og bebyggelse blev bogstaveligt talt skyllet i havet.
• Det er blevet anslået, at så meget som 10 % af Vargas’ befolkning omkom eller blev påvirket direkte af katastrofen.

Årsager

Kombinationen af megen nedbør og det særlige landskab gjorde skaden langt værre. Vargas' kystzone ligger ved stejle bjerge ned mod havet, hvor regnvand hurtigt kan samle sig og forårsage voldsom afstrømning. Andre medvirkende faktorer var:

• Orografisk forstærkning: fugtig luft fra havet blev presset op over de stejle bjergsider og udløste kraftige byger.
• Saturerede og ustabile skråninger, der førte til mudder- og jordskred.
• Hurtig og ureguleret bebyggelse i flodlejer og på skråninger, herunder mange slumbyer, hvor boliger ofte var sårbare over for oversvømmelse og skred.
• Manglende eller utilstrækkelig afvandingsinfrastruktur og begrænset kapacitet til at håndtere ekstrem afstrømning.

Redningsindsats og humanitær effekt

Rednings- og hjælpearbejdet var intensivt, men vanskeliggjort af de ødelagte veje, broer og kommunikationslinjer. Nationale myndigheder og internationale organisationer deltog i rednings- og nødhjælpsoperationer. Mange overlevende blev evakueret til midlertidige lejre, og der kom donationer og nødhjælp udefra. Samtidig skabte katastrofen store humanitære udfordringer i form af manglende adgang til rent vand, sundhedspleje og boliger.

Langsigtede følger og genopbygning

Efter katastrofen fulgte en lang genopbygningsperiode. Genopbygning omfattede genhusning af fordrevede familier, genetablering af veje, broer og kloaksystemer samt diskussioner om arealanvendelse for at mindske risikoen ved fremtidige skred og oversvømmelser. Der var også kritik af tidligere og efterfølgende planlægningspolitikker, som tillod bebyggelse i risikoområder uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Erfaringer og forebyggelse

Vargas-tragedien viste behovet for bedre tidlig varsling, strengere arealplanlægning, bæredygtig skov- og jordforvaltning og investering i infrastruktur, der kan modstå ekstreme vejrhændelser. Katastrofen har også sat fokus på sårbarheden i uformelle bosættelser og nødvendigheden af social beskyttelse og beredskabsplaner for de mest udsatte befolkningsgrupper.

Vargas-tragedien fra december 1999 står fortsat som et tragisk eksempel på, hvordan ekstreme vejrbegivenheder kombineret med sårbar infrastruktur og risikofyldt bebyggelse kan føre til omfattende tab af liv og ødelæggelse.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var Vargas-tragedien?

Spørgsmål: Hvor store skader forårsagede det?

Spørgsmål: Hvilke byer blev ramt af denne hændelse?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker omkom under denne begivenhed?

Spørgsmål: Hvornår fandt katastrofen sted?

Sp: Hvor meget regn faldt der i Simón Bolívar International Airport i Maiquetia, Venezuela, i dette tidsrum?

Søg efter bogstav