Vedaranyam-saltmarchen (1930) — Rajagopalacharis ikkevoldelige satyagraha
Vedaranyam-saltmarchen 1930: Rajagopalacharis ikkevoldelige satyagraha mod saltloven — modig march, khadi-aktivisme, kamp mod kastediskrimination og arrestationer, der tændte Indiens frihedskamp.
Vedaranyam Salt Satyagraha var en ikkevoldelig protestmarch organiseret og ledet af den indiske statsmand C. Rajagopalachari i april 1930. Marchen var inspireret af Dandi March og var en del af den bredere civil ulydighedsbevægelse under den indiske uafhængighedsbevægelse.
Baggrund
Under britisk styre var produktion og salg af salt strengt kontrolleret af Salt Act (Saltloven), som forbød indfødte indere at fremstille salt selvstændigt. Mahatma Gandhi indledte i marts 1930 sin berømte Dandi March som protest mod denne lov, og bevægelsen spredte sig hurtigt til andre dele af landet. I det sydlige Indien tog C. Rajagopalachari initiativet til en tilsvarende aktion ved kystbyen Vedaranyam i det daværende Madras Presidency.
Mål og deltagere
Mål: At bryde saltloven ved offentligt at indsamle salt fra havet, sætte fokus på britisk undertrykkelse og mobilisere masserne mod kolonistyret. Kampagnen havde også et socialt sigte: udbredelse af khadi (håndspundet og -vævet bomuld) som symbol på økonomisk selvhjulpenhed og bekæmpelse af sociale uligheder som kastediskrimination.
Deltagere: Marchen blev ledet af C. Rajagopalachari (ofte kaldet "Rajaji") og bestod af cirka 150 frivillige, hvoraf mange var medlemmer af Indian National Congress. Deltagerne omfattede lokale aktivister, studerende, håndværkere og bønder, og der blev bevidst arbejdet på at engagere lokalsamfundet langs ruten.
Forløb
- Start: Trichinopoly (nu Tiruchirappalli) den 13. april 1930.
- Rute: Marchen fulgte en omtrent østlig rute på omkring 150 miles (cirka 240 km) gennem landsbyer og kystområder til Vedaranyam.
- Handling: Ved ankomst til Vedaranyam indsamlede deltagerne salt fra havet i åbenlys overtrædelse af britisk lov som akt af civil ulydighed.
- Afslutning: Politiet greb ind, og deltagerne blev arresteret den 28. april 1930. Rajagopalachari blev idømt seks måneders fængsel.
Betydning og eftervirkninger
Vedaranyam-marchen bidrog til at sprede og intensivere den ikkevoldelige protest mod britisk saltmonopol i det sydlige Indien. Sammen med marcherne i Dandi og Dharasana tiltrak den stor opmærksomhed både nationalt og internationalt og viste, at civil ulydighed kunne anvendes strategisk i hele landet. Aktionerne mobiliserede brede lag af befolkningen og styrkede den nationale bevægelses sammenhold.
Rajagopalacharis lederskab i Vedaranyam styrkede hans position i den nationale politik. Senere i livet blev han bl.a. leder af den kongrespolitiske kreds i syd og senere en af Indiens fremtrædende politikere efter uafhængigheden.
Arv
Vedaranyam Salt Satyagraha huskes som et vigtigt lokalt kapitel i den nationale frihedskamp. Aktionen illustrerer, hvordan Gandhisk satyagraha blev omsat til handling i forskellige regioner og hvordan krav om politisk frihed blev koblet med sociale reformer som fremme af khadi og bekæmpelse af kastebaserede uligheder. I regionen og i indisk historieskrivning værdsættes marchen for dens mod, organisation og bidrag til bevægelsens samlede momentum.
Henvisning
1. ↑ Gandhi, Gopalkrishna (5. april 2010). "Den store Dandi-march - 80 år efter". The Hindu. Hentet 9. februar 2017.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Vedaranyam Salt Satyagraha?
A: Vedaranyam Salt Satyagraha var en march startet af den indiske statsmand C. Rajagopalachari, inspireret af Dandi-marchen.
Q: Hvem førte an i marchen?
A: C. Rajagopalachari, en nær medarbejder til Gandhi, ledte marchen.
Q: Hvor mange frivillige var med i marchen?
A: Marchen havde næsten 150 frivillige, hvoraf de fleste tilhørte Indian National Congress.
Q: Hvor begyndte og sluttede marchen?
A: Marchen begyndte i Trichinopoly (nu Tiruchirappalli) og sluttede i Vedaranyam, en lille kystby i det daværende Tanjore District (Madras Presidency).
Q: Hvad gjorde demonstranterne for at bryde saltloven?
A: Ved at indsamle salt direkte fra havet brød demonstranterne saltloven.
Q: Hvilke sociale problemer blev fremhævet under marchen?
A: Som en del af marchen skabte Rajagopalachari bevidsthed blandt folk ved at fremhæve vigtigheden af khadi eller bomuld samt sociale problemer som kastediskrimination.
Q: Hvad var resultatet af marchen?
A: Kampagnen sluttede den 28. april 1930, da deltagerne blev arresteret af politiet. Dens leder Rajagopalachari blev fængslet i seks måneder. Sammen med marcherne ved Dandi og Dharasana skabte den verdensomspændende opmærksomhed om den indiske uafhængighedsbevægelse.
Søge