Vedaranyam Salt Satyagraha var en ikkevoldelig protestmarch organiseret og ledet af den indiske statsmand C. Rajagopalachari i april 1930. Marchen var inspireret af Dandi March og var en del af den bredere civil ulydighedsbevægelse under den indiske uafhængighedsbevægelse.

Baggrund

Under britisk styre var produktion og salg af salt strengt kontrolleret af Salt Act (Saltloven), som forbød indfødte indere at fremstille salt selvstændigt. Mahatma Gandhi indledte i marts 1930 sin berømte Dandi March som protest mod denne lov, og bevægelsen spredte sig hurtigt til andre dele af landet. I det sydlige Indien tog C. Rajagopalachari initiativet til en tilsvarende aktion ved kystbyen Vedaranyam i det daværende Madras Presidency.

Mål og deltagere

Mål: At bryde saltloven ved offentligt at indsamle salt fra havet, sætte fokus på britisk undertrykkelse og mobilisere masserne mod kolonistyret. Kampagnen havde også et socialt sigte: udbredelse af khadi (håndspundet og -vævet bomuld) som symbol på økonomisk selvhjulpenhed og bekæmpelse af sociale uligheder som kastediskrimination.

Deltagere: Marchen blev ledet af C. Rajagopalachari (ofte kaldet "Rajaji") og bestod af cirka 150 frivillige, hvoraf mange var medlemmer af Indian National Congress. Deltagerne omfattede lokale aktivister, studerende, håndværkere og bønder, og der blev bevidst arbejdet på at engagere lokalsamfundet langs ruten.

Forløb

  • Start: Trichinopoly (nu Tiruchirappalli) den 13. april 1930.
  • Rute: Marchen fulgte en omtrent østlig rute på omkring 150 miles (cirka 240 km) gennem landsbyer og kystområder til Vedaranyam.
  • Handling: Ved ankomst til Vedaranyam indsamlede deltagerne salt fra havet i åbenlys overtrædelse af britisk lov som akt af civil ulydighed.
  • Afslutning: Politiet greb ind, og deltagerne blev arresteret den 28. april 1930. Rajagopalachari blev idømt seks måneders fængsel.

Betydning og eftervirkninger

Vedaranyam-marchen bidrog til at sprede og intensivere den ikkevoldelige protest mod britisk saltmonopol i det sydlige Indien. Sammen med marcherne i Dandi og Dharasana tiltrak den stor opmærksomhed både nationalt og internationalt og viste, at civil ulydighed kunne anvendes strategisk i hele landet. Aktionerne mobiliserede brede lag af befolkningen og styrkede den nationale bevægelses sammenhold.

Rajagopalacharis lederskab i Vedaranyam styrkede hans position i den nationale politik. Senere i livet blev han bl.a. leder af den kongrespolitiske kreds i syd og senere en af Indiens fremtrædende politikere efter uafhængigheden.

Arv

Vedaranyam Salt Satyagraha huskes som et vigtigt lokalt kapitel i den nationale frihedskamp. Aktionen illustrerer, hvordan Gandhisk satyagraha blev omsat til handling i forskellige regioner og hvordan krav om politisk frihed blev koblet med sociale reformer som fremme af khadi og bekæmpelse af kastebaserede uligheder. I regionen og i indisk historieskrivning værdsættes marchen for dens mod, organisation og bidrag til bevægelsens samlede momentum.