United States v. Windsor — Højesteret, DOMA og retten til ægteskab

United States v. Windsor: Højesterets historiske opgør med DOMA i USA og retten til ægteskab for LGBTQ — afgørende sejr for ligestilling, arveret og føderale rettigheder.

United States v. Windsor var en retssag, der blev behandlet af USA's højesteret. Domstolens afgørelse var historisk vigtig for ægteskabslovgivningen i USA. Den var også vigtig for LGBT's rettigheder.

Domstolen besluttede, at definitionen af "ægteskab" som en forening mellem en mand og en kvinde (som mand og kone) var forfatningsstridig i den udstrækning, den blev anvendt af den føderale regering. Sagen angik specifikt afsnit 3 i Defense of Marriage Act (DOMA), en lov vedtaget i 1996, som fastsatte, at ordet "ægtefælle" i føderale love kun gjaldt for et ægteskab mellem en mand og en kvinde. I United States v. Windsor (afgivet 26. juni 2013) konkluderede flertallet i Højesteret, ledet af dommer Anthony Kennedy, at denne begrænsning stred mod Due Process Clause i det femte tillæg til forfatningen, fordi den fratog lovligt gifte par af samme køn de føderale rettigheder og ydelser, som heteroseksuelle ægtepar havde. Dommen blev afgjort med 5‑4 stemmer.

Sagens faktiske og retlige baggrund

Grundlaget for sagen var retten til ydelser for gifte par af samme køn, svarende til de samme rettigheder som heteroseksuelle ægtepar. Edith Windsor og Thea Spyer, et par af samme køn bosat i New York, blev gift i Canada i 2007. Spyer døde i 2009 og efterlod alt, hvad hun ejede, til Windsor. Ifølge føderal lov er overlevende enker ofte fritaget for at betale føderale arveafgifter af arv fra deres ægtefælle. Windsor forsøgte at gøre krav på denne fritagelse, men blev nægtet, fordi DOMA – afsnit 3 – betegnede hendes forhold ikke som et "ægteskab" for føderale formål. Internal Revenue Service afviste Windsors krav og vurderede, at hun skulle betale et betydeligt beløb i føderal arveafgift (omkring USD 363.053).

Sagen blev vundet i de lavere instanser og indbragt for Højesteret, som stadfæstede, at afsnit 3 i DOMA var forfatningsstridigt. Flertallet fandt, at lovens forskelsbehandling ikke kunne retfærdiggøres under femte tillægs beskyttelse af "due process" — en beskyttelse, der i praksis også omfatter lighedsbeskyttelse mod føderal statsmagt. Højesteret bemærkede desuden, at DOMA stred mod principper om føderalisme ved at tilsidesætte de enkelte delstateres autoritet til at definere ægteskab og ved at skabe en skadelig stigmatisering af gifte par af samme køn.

Dommerstemmer og dissens

Majoriteten blev udformet af dommer Anthony Kennedy og sluttede sig til af dommerne Ruth Bader Ginsburg, Stephen Breyer, Sonia Sotomayor og Elena Kagan. De fire dissenterende dommere var Chief Justice John Roberts samt dommerne Antonin Scalia, Clarence Thomas og Samuel Alito. Dissensene, særligt Scalias, var skarpe og kritiserede flertallets tilgang og konsekvenserne for forfatningspraksis.

Betydning og konsekvenser

• Praktisk betydning: Afgørelsen betød, at den føderale regering fremover skulle anerkende ægteskaber mellem personer af samme køn, når ægteskabet var gyldigt efter delstatens lovgivning. Det åbnede for adgang til en lang række føderale ydelser og rettigheder – fx skattefordele, socialsikringsfordele, immigrationsrettigheder, veteranfordele og pensioner – for par, der var gift i delstater, hvor det var tilladt.
• Begrænsning: Højesterets afgørelse angik specifikt afsnit 3 af DOMA (føderal anerkendelse). Afsnit 2 af DOMA, som gav delstater ret til ikke at anerkende andre delstaters ægteskaber, blev ikke direkte tilsidesat i Windsor. Spørgsmålet om en konstitutionel ret til ægteskab på tværs af delstater blev først endeligt afgjort i Obergefell v. Hodges (2015), hvor Højesteret slog fast, at ægteskab som en forfatningsmæssig ret gælder på tværs af alle delstater.
• Politisk og social indvirkning: Windsor havde stor symbolsk betydning for LGBT's rettigheder og accelererede ændringer i politik og administration hos føderale myndigheder samt i domstolspraksis i de følgende år. Sagen påvirkede også den offentlige debat og bidrog til den juridiske udvikling, der førte til landsdækkende ligestilling i ægteskab.

Edith Windsor og eftermælet

Edith Windsor blev efter dommen et symbol på kampen for ligestilling og fik stor offentlig opmærksomhed. Efter sin rolle i sagen blev hun bl.a. i 2013 nævnt højt i mediernes lister over indflydelsesrige personer, fx af Time. Dommen har haft varige konsekvenser for, hvordan den føderale regering behandler ægteskab, og den er i dag et centralt kapitel i USA's nyere forfatningshistorie om borgerrettigheder.

Søg efter bogstav