Trypanosoma – parasitiske protozoer: definition, livscyklus, sovesyge og Chagas
Trypanosoma – alt om parasitiske protozoer: definition, livscyklus, vektorer, symptomer og behandling af sovesyge og Chagas. Læs en klar og detaljeret guide her.
Trypanosoma er en slægt af parasitiske protozoer. De hører til klassen Kinetoplastida og udgør en monofyletisk gruppe af encellede parasitære flagellater af protozoer. De forekommer i mange arter og har udviklet specialiserede tilpasninger til både insekts- og vertebrathostmiljøer. Alle trypanosomer har brug for mere end én bestemt vært for at gennemføre deres livscyklus, og mange arter kræver en blodsugende vektor, som regel af hvirvelløse dyr, der lever af blod.
Livscyklus og morfologi
Der findes forskellige mekanismer blandt de forskellige arter. Hos hvirvelløse dyr findes de normalt i tarmen, eller i særlige udviklingsstadier i insektets spytkirtler, mens de hos pattedyr typisk lever i blodbanen eller inde i cellerne. Typiske morfologiske stadier omfatter trypomastigoter, epimastigoter og (for nogle arter som Trypanosoma cruzi) amastigoter. Hos nogle arter, f.eks. Trypanosoma brucei, findes særlige blodstadier (slank og stump form) som er tilpasset spredning i vertebratværtens blod og væv, mens procykliske former findes i insektet.
Eksempler på vektorer og overførsel:
- Trypanosoma brucei: overføres af tsetsefluen (genus Glossina) og forårsager den menneskelige sygdom sovesyge. Tsetsefluen smitter typisk via insektets spyt under blodmåltidet.
- Trypanosoma cruzi: overføres hovedsageligt af bænkebidere af familien Reduviidae (såkaldte "kissing bugs"). Her sker transmission ofte ved, at insektets afføring med parasitter kommer i kontakt med bidstedet eller slimhinder; parasitten kan også overføres ved blodtransfusion, organtransplantation, og fra mor til foster.
Sygdomme hos mennesker og dyr
Trypanosomer inficerer en række forskellige værter og forårsager forskellige sygdomme, herunder de alvorlige sygdomme hos mennesker: sovesyge, der forårsages af Trypanosoma brucei, og Chagas sygdom, der forårsages af Trypanosoma cruzi. Ud over menneskesygdomme giver flere trypanosomarter store problemer for husdyr og landbrug; f.eks. forårsager Trypanosoma congolense og Trypanosoma vivax sygdommen "nagana" hos kvæg i Afrika, hvilket har betydelige økonomiske konsekvenser.
Afrikansk trypanosomiasis (sovesyge): Starter ofte med feber, hovedpine, muskelsmerter og hævede lymfeknuder. Ubehandlet kan infektionen gå over i en meningoencephalitisk fase, hvor parasitten krydser blod-hjerne-barrieren og giver neurologiske symptomer, bl.a. søvnforstyrrelser, forvirring og til sidst koma. Behandling og valg af lægemiddel afhænger af sygdomsstadiet (f.eks. pentamidin eller suramin i tidlige stadier; melarsoprol eller eflornithine og kombinationsregimer i sene stadier).
Amerikansk trypanosomiasis (Chagas sygdom): Den akutte fase kan være mild eller forbigående, men kan hos nogle give feber, hævelse ved indgangsporten (Romana-tegn ved øjeninvolvering) og generel utilpashed. Langtidskomplikationer kan omfatte alvorlig kronisk hjertesygdom (kardiomyopati), fordøjelsesforstyrrelser som megakolon og megaesophagus, og andre systemiske komplikationer. Antiparasitære lægemidler som benznidazol og nifurtimox bruges især i tidlige faser; behandlingseffekten i kroniske stadier er mere begrænset, men kan bremse sygdomsprogression hos nogle patienter.
Biologi: kinetoplast og immunsystemets undvigelse
Det mitokondrielle genom hos Trypanosoma og andre kinetoplastider består af en meget kompleks serie af cirkler og minicirkler. Dette såkaldte kinetoplast-DNA (kDNA) indeholder både større "maxicircles" og mange små "minicircles", som er involveret i RNA-redigering og mitokondriel funktion. Organisationen af kDNA kræver mange proteiner til at organisere sig under celledelingen og er et karakteristisk træk ved gruppen.
En anden vigtig biologisk egenskab hos blodformerne af nogle trypanosomer, især Trypanosoma brucei, er deres evne til antigenisk variation via udskiftning af varierende overfladeglykoproteiner (VSG). Ved løbende at skifte hvilken VSG der udtrykkes undgår parasitten værtens antistofrespons og kan forårsage gentagne bølger af parasitemi, hvilket gør infektionen vanskelig at rense helt uden behandling.
Diagnose, behandling og forebyggelse
Diagnose: Afhænger af art og sygdomsfase. Metoder omfatter mikroskopisk påvisning af parasitter i blod eller vævsprøver, serologiske tests (antistoffer), og molekylær diagnostik (PCR) til direkte påvisning af parasit-DNA. Ved sygdom med centralnervesysteminvovlering kan undersøgelser af cerebrospinalvæsken være nødvendige.
Behandling: Der findes specifikke antitrypanosomale lægemidler, men effekt og toksicitet varierer. For afrikansk trypanosomiasis benyttes bl.a. pentamidin, suramin, melarsoprol, eflornithine og kombinationsbehandlinger (f.eks. NECT). For Chagas sygdom anvendes primært benznidazol og nifurtimox. Behandlingsvalg afhænger af sygdomsstadium, patientens tilstand og parasitarten.
Forebyggelse: Omfatter vektorbekæmpelse (indeklimaforbedringer, insekticider, tsetse-fælder), personlig beskyttelse mod insektstik, screening af bloddonorer og organtransplantationer i endemiske områder, samt oplysning om boligforbedringer for at reducere kontakt med triatomine insekter. Hos dyr kan vaccination og insektkontrol være relevante i visse situationer.
Epidemiologi og samfundsmæssig betydning
Forskellige trypanosomarter har forskellig geografisk udbredelse: afrikanske arter (f.eks. T. brucei, T. congolense, T. vivax) er udbredt i sub-Sahara Afrika og påvirker både mennesker og dyr, mens T. cruzi findes i Latinamerika. Sygdommene har betydelig sundheds- og økonomisk indflydelse, dels gennem direkte sygdomsbyrde hos mennesker og dels gennem produktionstab i landbrug og husdyrhold.
Opsummering: Trypanosoma er en alsidig og biologisk karakteristisk slægt af parasitter med komplekse livscyklusser, unikke mitokondrielle genomstrukturer og betydelige evner for immunsystemets undvigelse. De forårsager alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr, og håndtering kræver kombinationer af diagnostik, behandling og forebyggende tiltag.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Trypanosoma?
A: Trypanosoma er en parasitisk protozo-slægt i klassen Kinetoplastida.
Q: Hvordan overføres trypanosomer?
A: Trypanosomer overføres normalt af hvirvelløse dyr, der æder blod.
Q: Lever trypanosomer det samme sted i deres forskellige værter?
A: Nej, i en hvirvelløs vært findes trypanosomer generelt i tarmen, men i deres pattedyrsvært lever de normalt i blodbanen eller inde i celler.
Q: Hvad består det mitokondrielle genom i trypanosomer af?
A: Det mitokondrielle genom hos trypanosomer og andre kinetoplastider består af en meget kompleks serie af cirkler og minicirkler.
Q: Hvad skal der til for at organisere trypanosomerne under celledelingen?
A: Mange proteiner er nødvendige for organiseringen af trypanosomer under celledelingen.
Q: Hvilken slags sygdomme forårsager trypanosomer?
A: Trypanosomer inficerer en række værter og forårsager forskellige sygdomme, herunder de dødelige sygdomme sovesyge, forårsaget af Trypanosoma brucei, og Chagas sygdom, forårsaget af Trypanosoma cruzi.
Q: Kræver trypanosomer kun én bestemt vært for at fuldføre deres livscyklus?
A: Nej, alle trypanosomer har brug for mere end én bestemt vært for at fuldføre deres livscyklus.
Søge