This Earth of Mankind er den første bog i Pramoedya Ananta Toer's Buru-kvartet. Forfatteren skrev romanen mens han sad interneret under Suhartos regime, og den første trykte udgave blev udgivet af forlaget Hasta Mitra i 1980. Handlingen finder sted i slutningen af det hollandske kolonistyre i Indonesien, og Pramoedya tilvejebragte teksten efter at have fortalt historien højt for andre fanger på øen Buru i det østlige Indonesien. Ifølge forløbet begyndte han mundtligt at fortælle romanen i 1973, fordi han ikke måtte skrive; historien cirkulerede blandt fangerne indtil 1975, hvorefter Pramoedya fik lov til at nedskrive den i sin helhed.

Handling og hovedpersoner

Hovedpersonen og fortælleren i This Earth of Mankind er den unge javanesiske mand Minke. Han er elev på en hollandsk eliteskole og kommer fra en dannet javanesisk baggrund; gennem hans blik skildres de sociale skel i kolonitidens samfund. Minke bliver forelsket i Annelies, den unge datter af Nyai Ontosoroh — en indisk/indonesisk kvinde, der i kolonitiden fungerer som "nyai" (en form for indfødt husholderske/concubine) for en europæisk mand. Nyai Ontosoroh er en kompleks og central figur: hun styrer familiens forretninger, lærer sig selv at læse og skrive og kæmper både juridisk og moralsk mod kolonimagtens undertrykkelse.

Romanen følger Minke og hans relation til Annelies og Nyai Ontosoroh, samtidig med at den beskriver, hvordan racisme, klasseforskelle og koloniale love former menneskers liv og muligheder. Konflikter om ejerskab, identitet og retfærdighed spiller en afgørende rolle, og personernes valg illustrerer modsætningerne mellem kolonimagten og lokalbefolkningens begær om værdighed og frihed.

Tematik og stil

This Earth of Mankind behandler store temaer som kolonial undertrykkelse, racisme, kønsroller, retssystemets ulighed og dannelse/uddannelse som middel til frigørelse. Pramoedya anvender en realistisk fortællestil med stærke personskildringer — særlig Nyai Ontosoroh fremstår som et moralsk og intellektuelt fyrtårn — og romanen rummer både politisk engagement og menneskelige portrætter. Fortællingen er første-persons, fortalt af Minke, hvilket giver læseren direkte adgang til hans refleksioner og udvikling.

Udgivelse, forbud og genudgivelse

Den indonesiske statsadvokat forbød This Earth of Mankind i 1981; forbuddet indgår i en bredere kontekst af censur under det såkaldte New Order-regime, hvor tekster, der blev opfattet som politisk følsomme eller kritiske, ofte blev undertrykt. På trods af forbuddet overlevede mange eksemplarer af førsteudgaverne både nationalt og internationalt, og romanen vandt stor omtale uden for Indonesien.

I 2005 begyndte forlaget Lentera Depantara at genudgive værket i Indonesien, hvilket var en vigtig milepæl for forfatterskabet og for landets litterære erindring. Internationalt har This Earth of Mankind nået et stort publikum og er blevet udgivet på omkring 33 sprog, hvilket har bidraget til Pramoedyas globale ry som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde indonesiske forfattere.

Modtagelse og betydning

Bogen og hele Buru-kvartet regnes i dag som højdepunkter i moderne indonesisk litteratur. Værket anses både som et historisk dokument om kolonitiden og som en universal fortælling om undertrykkelse og menneskelig værdighed. Pramoedya blev internationalt anerkendt, og hans forfatterskab har været genstand for omfattende kritik, forskning og debat—både med hensyn til litterær kvalitet og politisk indflydelse.

Film og andre bearbejdelser

Historien har også fundet vej til andre medier og fortolkninger. Blandt nyere bearbejdelser er en filmatisering (udgivet i det 21. århundrede), teateropsætninger og akademiske analyser, som fortsat diskuterer romanens komplekse portræt af kolonialmagtens sociale strukturer og menneskelige omkostninger.

Samlet vurdering: This Earth of Mankind er både et litterært mesterværk og et vigtigt historisk vidnesbyrd. Dets oprindelse som mundtligt fortælleprojekt i fangelejren på Buru og dets efterfølgende censur og genopstandelse gør det til et særligt markant værk i Indonesiens kultur- og frihedshistorie.