Bumi Manusia (This Earth of Mankind) — Pramoedya: indonesisk roman om kolonitiden
Bumi Manusia — Pramoedya: En kraftfuld roman om kærlighed, racisme og kolonitidens uretfærdigheder, skrevet på Buru-øen og længe forbudt i Indonesien.
This Earth of Mankind er den første bog i Pramoedya Ananta Toer's Buru-kvartet. Forfatteren skrev romanen mens han sad interneret under Suhartos regime, og den første trykte udgave blev udgivet af forlaget Hasta Mitra i 1980. Handlingen finder sted i slutningen af det hollandske kolonistyre i Indonesien, og Pramoedya tilvejebragte teksten efter at have fortalt historien højt for andre fanger på øen Buru i det østlige Indonesien. Ifølge forløbet begyndte han mundtligt at fortælle romanen i 1973, fordi han ikke måtte skrive; historien cirkulerede blandt fangerne indtil 1975, hvorefter Pramoedya fik lov til at nedskrive den i sin helhed.
Handling og hovedpersoner
Hovedpersonen og fortælleren i This Earth of Mankind er den unge javanesiske mand Minke. Han er elev på en hollandsk eliteskole og kommer fra en dannet javanesisk baggrund; gennem hans blik skildres de sociale skel i kolonitidens samfund. Minke bliver forelsket i Annelies, den unge datter af Nyai Ontosoroh — en indisk/indonesisk kvinde, der i kolonitiden fungerer som "nyai" (en form for indfødt husholderske/concubine) for en europæisk mand. Nyai Ontosoroh er en kompleks og central figur: hun styrer familiens forretninger, lærer sig selv at læse og skrive og kæmper både juridisk og moralsk mod kolonimagtens undertrykkelse.
Romanen følger Minke og hans relation til Annelies og Nyai Ontosoroh, samtidig med at den beskriver, hvordan racisme, klasseforskelle og koloniale love former menneskers liv og muligheder. Konflikter om ejerskab, identitet og retfærdighed spiller en afgørende rolle, og personernes valg illustrerer modsætningerne mellem kolonimagten og lokalbefolkningens begær om værdighed og frihed.
Tematik og stil
This Earth of Mankind behandler store temaer som kolonial undertrykkelse, racisme, kønsroller, retssystemets ulighed og dannelse/uddannelse som middel til frigørelse. Pramoedya anvender en realistisk fortællestil med stærke personskildringer — særlig Nyai Ontosoroh fremstår som et moralsk og intellektuelt fyrtårn — og romanen rummer både politisk engagement og menneskelige portrætter. Fortællingen er første-persons, fortalt af Minke, hvilket giver læseren direkte adgang til hans refleksioner og udvikling.
Udgivelse, forbud og genudgivelse
Den indonesiske statsadvokat forbød This Earth of Mankind i 1981; forbuddet indgår i en bredere kontekst af censur under det såkaldte New Order-regime, hvor tekster, der blev opfattet som politisk følsomme eller kritiske, ofte blev undertrykt. På trods af forbuddet overlevede mange eksemplarer af førsteudgaverne både nationalt og internationalt, og romanen vandt stor omtale uden for Indonesien.
I 2005 begyndte forlaget Lentera Depantara at genudgive værket i Indonesien, hvilket var en vigtig milepæl for forfatterskabet og for landets litterære erindring. Internationalt har This Earth of Mankind nået et stort publikum og er blevet udgivet på omkring 33 sprog, hvilket har bidraget til Pramoedyas globale ry som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde indonesiske forfattere.
Modtagelse og betydning
Bogen og hele Buru-kvartet regnes i dag som højdepunkter i moderne indonesisk litteratur. Værket anses både som et historisk dokument om kolonitiden og som en universal fortælling om undertrykkelse og menneskelig værdighed. Pramoedya blev internationalt anerkendt, og hans forfatterskab har været genstand for omfattende kritik, forskning og debat—både med hensyn til litterær kvalitet og politisk indflydelse.
Film og andre bearbejdelser
Historien har også fundet vej til andre medier og fortolkninger. Blandt nyere bearbejdelser er en filmatisering (udgivet i det 21. århundrede), teateropsætninger og akademiske analyser, som fortsat diskuterer romanens komplekse portræt af kolonialmagtens sociale strukturer og menneskelige omkostninger.
Samlet vurdering: This Earth of Mankind er både et litterært mesterværk og et vigtigt historisk vidnesbyrd. Dets oprindelse som mundtligt fortælleprojekt i fangelejren på Buru og dets efterfølgende censur og genopstandelse gør det til et særligt markant værk i Indonesiens kultur- og frihedshistorie.
Resumé af handlingen
This Earth of Mankind fortæller historien om Minke. Han er en javanesisk mindre kongelig, der studerer på en hollandsk Hogere Burger School. På det tidspunkt var det normalt kun europæere, der kunne studere der. Minke er en talentfuld ung forfatter. Hans forfatterskab bliver offentliggjort i flere nederlandsksprogede tidsskrifter. De er populære. Men mange af Minkes klassekammerater hader ham, fordi han er indfødt. Hans klassekammerater er alle i det mindste delvist af europæisk afstamning.
Minke møder en usædvanlig indonesisk kvinde, Nyai Ontosoroh. Hun er konkubine til en hollandsk mand ved navn Herman Mellema. Minke forelsker sig i deres datter, Annelies. De gifter sig ved et islamisk bryllup. Men ifølge hollandsk lov er de ikke gift, fordi det var indfødt, og Annelies' hollandske værger ikke godkendte det.
Det var almindeligt, at lokale kvinder blev konkubiner for hollandske mænd, der boede i Ostindien. Deres børn var enten uægte "indfødte" og mistede deres juridiske rettigheder. Eller hvis deres far accepterede dem som sine børn, blev de kaldt "indos". I så fald mistede moderen alle rettigheder over deres børn. Nyai Ontosoro lider på grund af sin lave status og mangel på rettigheder. Men hun mener, at uddannelse er en måde at vise sin grundlæggende menneskelighed på. Hun mener, at læring er vejen til at bekæmpe racisme, dumhed og fattigdom. Men beslutningen om at gøre hendes børn til Herman Mellemas børn skaber frygtelige problemer for dem.
Udgivet af tidligere politiske fanger
Efter løsladelsen fra fængslingen i april 1980 mødtes Pramoedya og Hasjim Rachman med Joesoef Isak. Rachman havde været redaktør for Eastern Star. Isak havde tidligere været journalist på avisen Merdeka. Han havde siddet i Salemba-fængslet. De blev enige om at udgive værker af tidligere politiske fanger, som andre forlag ikke ville udgive.
De valgte Menneskehedens Jord (Bumi Manusia) som den første bog. Pramoedya begyndte at arbejde hårdt på de papirer, som han havde medbragt fra Buru-øen. Fængselsbetjentene havde taget det meste af hans skriftlige materiale. Samtidig talte Hasjim og Joesoef med regeringsembedsmænd, herunder vicepræsident Adam Malik. De var positive over for planerne.
I juli 1980 blev manuskriptet til This Earth of Mankind sendt til Aga Press' trykkeri. Der blev solgt 5.000 eksemplarer af This Earth of Mankind på 12 dage. Snart spurgte andre forlag i Hongkong, Malaysia, Holland og Australien udgiveren Hasta Mitra om tilladelse til at lave oversættelser. Forlaget Wira Karya i Malaysia betalte royalties på op til 12 % direkte til Pramoedya.
I november havde Hasta Mitra udgivet sin tredje udgave og havde solgt omkring 10.000 eksemplarer. Bogen blev godt modtaget af kritikerne. Den blev kaldt "vor tids bedste litterære værk". Dagbladet The Armed Forces kaldte den "et nyt bidrag til den indonesiske litteraturs skatkammer".
Banned
Indonesiens statsadvokat forbød This Earth of Mankind i 1981. Han sagde, at den fremmede marxistisk-leninistiske idéer og kommunisme. Ingen af delene findes i bogen.
For det første fik Ampat Lima trykkeriet besked på ikke at trykke bøger udgivet af Hasta Mitra. Redaktørerne af de store medier fik at vide, at de ikke måtte anmelde eller rose This Earth of Mankind eller andre af Pramoedyas værker.
I april 1981 kritiserede nogle New Order-ungdomsgrupper Pramoedya's forfatterskab. Massemedierne rapporterede dette som om, at folk ikke kunne lide Pramoedyas arbejde. New Order-medier som Suara Karya, Pelita og Karya Dharma begyndte at offentliggøre kritik af This Earth of Mankind og dens forfatter.
Sammenslutningen af indonesiske forlæggere (IKAPI) havde planlagt en bogudstilling det år. De opsagde Hasta Mitras medlemskab af foreningen. IKAPI havde været begejstret for at bede forlæggeren om at blive medlem og blive inddraget i dens aktiviteter. Aviser, der plejede at støtte Pramoedya, holdt op med at udgive hans forfatterskab. De begyndte også at afvise skrifter fra forfattere, der støttede Pramoedya.
Endelig offentliggjorde justitsministeren den 29. maj 1981 bekendtgørelse SK-052/JA/5/1981 om forbud mod This Earth of Mankind og dens efterfølger Child of All Nations (Anak Semua Bangsa). I forordningen nævnes et brev fra Suharto.
Statsadvokaten tog alle eksemplarer af This Earth of Mankind og Child of All Nations og forsøgte at tage alle eksemplarer af bøgerne fra alle boghandlere. I august 1981 havde de imidlertid kun taget 972 eksemplarer af bøgerne, selv om der var blevet trykt omkring 20.000 eksemplarer.
Oversætteren af This Earth of Mankind til engelsk, Maxwell Lane, var ansat på den australske ambassade i Jakarta. Den australske regering kaldte ham tilbage i september 1981. Trykkeriet Ampat Lima lukkede på grund af pres fra statsadvokatens kontor og indenrigsministeriet.
Oversættelser til andre sprog
- Bumi Manusia, Hasta Mitra, 1980 (Jakarta, indonesisk)
- Aarde Der Mensen, Manus Amici, 1981 (Amsterdam, hollandsk)
- Ren Shi Jian, Beijing Da Xue, 1982 (Beijing, kinesisk)
- Ren Shi Jian, Dou Shi Chu Ban Selangor, 1983 (Malaysia, kinesisk)
- Bumi Manusia, Wira Karya, 1983, (Kuala Lumpur, malaysisk)
- This Earth of Mankind, Penguin Book, 1983 (Australien, engelsk)
- Garten der Menschheit, Express Editio, 1984 (Berlin, tysk)
- Im Garten der Menschheit, Albert Klutsch-Verlags-Vertrag, 1984 (tysk)
- Människans Jord, Förlaget Hjulet, 1986 (Stockholm, svensk)
- Ningen No Daichi, Shinkuwara Mekong Published, 1986 (japansk)
- MИP ЧEЛOBEЧECKИЙ, Radooga Moskwa 1986 (russisk)
- CBIT ЛЮДCbKЙ, På ukrainsk, 1986 (ukrainsk)
- Garten der Menschheit, Rowohlt Taschenbuch Verlag, 1987 (tysk)
- Aarde der mensen, Unieboek, 1987 (Amsterdam, hollandsk)
- Ang Daigdig ng Tao, Solidaridad Publishing House, 1989 (Manila, filippinsk)
- Questa Terra Dell'Uomo, Il Saggiatore, 1990 (Milano, Italien)
- Minke, O Neul Publishing, 1990 (koreansk)
- This Earth of Mankind, Penguin Book, 1990 (New York, engelsk)
- This Earth of Mankind, William Morrow & Co., Inc, 1991 (New York, engelsk)
- Människans Jord, Norstedts Förlag AB, 1992 (Stockholm, svensk)
- Tierra Humana, Txalaparta, 1995 (Navarra, spansk)
- Erbe Einer Versunkenen Welt, Verlag Volt und Welt, 1996 (tysk)
- Aarde der mensen, Uitgeverij De Geus, 1999 (Breda)
- Denne menneskehedens jord, Penguin Book, 2000 (Italien)
- Le Monde des Hommes, Payot & Rivages, 2001 (Paris, fransk)
- Menneskenes Jord, Pax Forlag A/S, 2001 (Oslo, norsk)
- Tiera Humana, Edisiones Destino, S.A., 2001 (Barcelona, spansk)
- Denne menneskehedens jord, Bertrand Editorial, 2002 (portugisisk)
- Denne menneskehedens jord, Leopard Förlag, 2002 (svensk)
- Bumi Manusia, Radio 68H, 2002 (radioudsendelse, indonesisk)
- Esta estranha terra, Livros Quetzal, 2003 (portugisisk)
- Människornas Jord, Leopard Förlag, 2003 (Stockholm, svensk)
- ?, Alfa-Narodna Knjiga, 2003 (serbisk)
- แผ่นดินของชีวิต, Kobfai Publishing, 2003 (thai)
- Bumi Manusia, Lentera Dipantara, 2005 (indonesisk)
- دھرتی کا دکھ, Mas'ud Ash'ar, 2009 (Lahore, Urdu)
- 'Manushya Bhoomi' af S.A.Qudsi,(Malayalam-indisk) - Chintha Pub-2011
Tilpasning
This Earth of Mankind blev lavet til en indonesisk film. Produktionen startede i 2006. Armantono skrev manuskriptet. Filmen blev vist i indonesiske biografer i august 2019.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Buru-kvartetten?
A: Buru-kvartetten er en serie af bøger skrevet af Pramoedya Ananta Toer.
Q: Hvornår blev This Earth of Mankind udgivet første gang?
A: This Earth of Mankind blev udgivet første gang i 1980 af Hasta Mitra.
Q: Hvor og hvornår blev historien om This Earth of Mankind skrevet?
A: Historien om This Earth of Mankind blev skrevet i et fængsel på øen Buru i det østlige Indonesien, og den blev første gang fortalt højt i 1973 og skrevet helt ned i 1975.
Q: Hvem er hovedpersonen i This Earth of Mankind?
A: Hovedpersonen og fortælleren i This Earth of Mankind er en javanesisk dreng ved navn Minke.
Q: Hvad skildrer This Earth of Mankind?
A: This Earth of Mankind skildrer racismen under det hollandske kolonistyre i Indonesien.
Q: Blev This Earth of Mankind nogensinde forbudt i Indonesien?
A: Ja, This Earth of Mankind blev forbudt i Indonesien af den indonesiske justitsminister i 1981.
Q: Er This Earth of Mankind blevet udgivet på andre sprog?
A: Ja, This Earth of Mankind er blevet udgivet på 33 sprog verden over.
Søge