Slaget ved Jylland (1916) – Første Verdenskrigs største søslag
Lær om Slaget ved Jylland 1916: Første Verdenskrigs største søslag, taktikker, nøglepersoner og konsekvenser—alt om kampene mellem Royal Navy og den tyske flåde.
Slaget ved Jylland (31. maj–1. juni 1916) var det vigtigste søslag under Første Verdenskrig og det største søslag i moderne tid målt på antallet af store krigsskibe.
Under Første Verdenskrig blev den tyske flåde blokeret af den større Royal Navy. Den tyske flåde blev for det meste holdt på sin base i Wilhelmshaven i et forsøg på at undgå direkte tab og samtidig tære på briternes ressourcer gennem ubåds- og minekrig. Slaget ved Jylland fandt sted, da den tyske High Seas Fleet, ledet af admiral Reinhard Scheer, forsøgte at bryde ud på åbent hav for at lokke og nedkæmpe dele af den britiske flåde.
Den tyske flåde, som deltog i kampen, bestod af 22 slagskibe, fem slagkrydsere, 11 krydsere og 61 torpedobåde. Scheer havde også undervandsbåde med torpedoer, som var placeret uden for de vigtigste britiske baser for at støtte operationen og angribe britiske skibe, der kunne patruljere eller komme ud fra baserne.
De vigtigste britiske baser lå i Skotland: Orkney- og Shetlandsøerne havde en stor base ved Scapa Flow, og baserne på fastlandet lå ved Cromarty ved Moray Firth og Rosyth på den nordlige bred af Firth of Forth. Fra disse baser sendte Royal Navy sin Grand Fleet mod nord, samtidig med at flådens hurtige styrker under admiral David Beatty begyndte at patruljere for at finde og angribe tyske enheder.
Den britiske flåde dampede mod sydøst fra deres baser og mødte den tyske flåde, der dampede mod nord. Slaget blev udkæmpet over et stort område ved Jyllandsbanken vest for Skagerrak mellem Norge og Danmark. Kampen bestod af en række faser: et indledende møde mellem britiske og tyske slagkrydsere, sammenstød mellem hovedstyrkerne, adskillige torpedoangreb fra torpedobåde og natlige kampe, hvor synlighed og formationer spillede stor rolle.
Forløb og ledelse
De to flåder blev ledet af prominente officerer: på tysk side admiral Reinhard Scheer og slagkrydseradmiral Franz von Hipper; på britisk side admiral John Jellicoe (Grand Fleet) og admiral David Beatty (Battlecruiser Fleet). Den første fase indtraf, da Beattys hurtige slagkrydsere stødte sammen med Hippers enheder; britiske slagkrydsere led svære tab tidligt i kampen, blandt andet på grund af eksplosive eksplosioner i kommandotårne og maskinrum.
Sideløbende førte mødet mellem hovedstyrkerne til kraftig artilleribeskydning, manøvrer for at få anlæg på fienden og en række effektive, men også kostbare torpedoangreb. Om natten forliste flere mindre skibe i de tætte kampklynger, mens de store slagskibe i mange tilfælde undgik total ødelæggelse på grund af dårligt sigt og forsigtige kommandoordrer.
Tab, resultat og betydning
Slaget ved Jylland gav både materielle og menneskelige tab på begge sider og var taktisk set blandet i udfald:
- Begge sider mistede skibe og mandskab; de britiske tab var større målt i menneskeliv, mens tyske tab var betydelige både i skibe og materiel.
- Strategisk var resultatet til fordel for briterne: Royal Navy bevarede kontrollen over Nordsøen og den maritime blokade mod Tyskland fortsatte. Den tyske flåde tilbageholdt sig herefter i betydelig grad og udfordrede ikke længere britisk herredømme til søs i samme omfang.
Slaget fremhævede også tekniske og taktiske problemer, for eksempel sårbarheden i visse britiske slagkrydsere over for eksplosive brande og mangelfuld ammunitionstæt opbevaring. Begge flåder lærte af erfaringerne: forbedringer i pansring, ammunitionhåndtering, signalformidling og myndigheders taktik blev taget i brug i de efterfølgende måneder.
Selvom kilder varierer i detaljer om tab og præcis forløb, står Slaget ved Jylland tilbage som en af de mest omfattende flådekonfrontationer i historien og som et vendepunkt i søkrigføringen under Første Verdenskrig.
Kodebøgerne
Scapa Flow ligger langt fra Skagerrak, men den britiske flåde var varslet på forhånd om det tyske udfald. Briterne havde knækket den tyske kode, og da Scheer gav ordre til at sejle, gav admiralitetet i London ordre til Grand Fleet om at sejle fra Orkneyøerne. p124
Dette var resultatet af, at briterne fik fat i tre kodebøger fra skibsvrag. Den ene bog for mindre skibe var fra et tysk fragtskib. En anden til diplomatiske meddelelser blev hentet fra et vrag på bunden af Nordsøen. Koden for den tyske højsøflåde kom fra en krydser, der var forlist i Østersøen. Selv om briterne ikke gjorde den bedste brug af disse kilder, havde de i deres hænder en uvurderlig fordel.
Kampens forløb
Den første skænderi
Den første gruppe af britiske skibe, der fik kontakt, var de skibe fra Firth of Forth, der var under kommando af viceadmiral David Beatty. Beatty havde seks slagkrydsere og fire hurtige slagskibe. De kom igennem ubådsafspærringen uden for Firth of Forth uden tab.
Beattys slagkrydsergruppe mødte den tyske slagkrydsergruppe under ledelse af kontreadmiral Franz Hipper. Den tyske fordel i afstandsbestemmelse (overlegen optik) var vigtig, men de britiske krydsere blev reddet af de fire slagskibe, der ankom. Da slagskibene var overlegne i både panser og ildkraft, blev Hipper tvunget til at dreje væk mod øst og den tyske hovedstyrke af slagskibe.
De vigtigste kræfter
Endelig, sent på dagen, mødte den største slagflåde (Grand Fleet) fra Scapa Flow (under ledelse af admiral John Jellicoe) den største tyske styrke af slagskibe (under ledelse af admiral Scheer). "For Scheers afstandsmåler ... var hele buen, der strakte sig fra nord til øst, et hav af ild". p128 Efter ti minutter af dette signalerede Scheer en samtidig afvigelse.
21 torpedoer fik også Jellico til at vende om, og Scheer fik 10 sømil mellem de britiske slagskibe og sig selv. Efterhånden som mørket blev mørkere, var der endnu et par møder, indtil den tyske flåde nåede hjem. De havde sænket flere britiske skibe, men magtbalancen havde ikke ændret sig.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var slaget ved Jylland?
A: Slaget ved Jylland var det vigtigste søslag under Første Verdenskrig.
Q: Hvorfor blev den tyske flåde blokeret under Første Verdenskrig?
A: Den tyske flåde blev blokeret af den større Royal Navy under Første Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvor blev den tyske flåde for det meste opbevaret?
A: Den tyske flåde blev for det meste holdt på sin base i Wilhelmshaven.
Spørgsmål: Hvem ledede den tyske flåde under slaget ved Jylland?
Svar: Admiral Reinhard Scheer ledede den tyske flåde under slaget ved Jylland.
Spørgsmål: Hvilken slags skibe bestod den tyske flåde af under slaget ved Jylland?
A: Den tyske flåde bestod af 22 slagskibe, fem slagkrydsere, 11 krydsere og 61 torpedobåde under slaget ved Jylland.
Spørgsmål: Hvor var de vigtigste britiske baser under slaget om Jylland?
A: De vigtigste britiske baser var i Skotland, herunder Orkney- og Shetlandsøerne, der havde en stor base ved Scapa Flow, og baser på fastlandet var ved Cromarty ved Moray Firth og ved Rosyth på den nordlige bred af Firth of Forth.
Spørgsmål: Hvor blev slaget ved Jylland udkæmpet?
A: Slaget ved Jylland blev udkæmpet i et stort område på Jyllandsbanken vest for Skagerrak mellem Norge og Danmark.
Søge