Stuvning

En gryderet er en ret, der koges i lang tid og serveres i den sovs, der opstår under kogningen. Grundmaterialerne kan være kød og/eller grøntsager af enhver art. Den er ideel til sejt kød som f.eks. fåre- og oksekød, der har marmorering (fedt) og bindevæv. Der bør også anvendes de sejeste grøntsager.

Det er traditionelt at starte med en simpel sauce, f.eks. en roux. Endnu enklere er det at røre mel og en Oxo-bouillonterning i lidt mælk og vand. Det er normalt, at de hårdere kødstykker starter alene, og at grøntsager tilsættes senere.

Gryderetter og gryderetter ligner hinanden. Gryderetter har ofte en topping, men det har gryderetter ikke. Gryderet er en tilberedningsproces, hvor der tilføres varme til bunden af kogekarret (typisk over ild eller på et komfur), hvorimod gryderetter normalt bages i en ovn, hvor varmen cirkulerer rundt om kogekarret.

Lammegryde med porrer, linser, gule (arvelige) og orange gulerødder, rosmarin og andre krydderierZoom
Lammegryde med porrer, linser, gule (arvelige) og orange gulerødder, rosmarin og andre krydderier

Irsk gryderetZoom
Irsk gryderet

Dubu jjigae ( koreansk tofu-gryde)Zoom
Dubu jjigae ( koreansk tofu-gryde)

Historie

Gryderetter er blevet lavet siden oldtiden. Den findes i den romerske kogebog af Apicius. Herodot fortæller, at skyterne (8. til 4. århundrede f.Kr.) "lagde kødet i et dyrs mave, blandede vand med det og kogte det på denne måde over benet. Knoglerne brænder meget godt, og maven indeholder nemt alt kødet, når det er blevet fjernet. På denne måde får man på genial vis en okse eller et hvilket som helst andet offerdyr til at koge sig selv."

Amazonas-stammerne brugte skildpaddeskaller som kar og kogte skildpaddens indvolde og forskellige andre ingredienser i dem. Andre kulturer brugte skaller af store bløddyr (muslinger osv.) til at koge mad i. Der er arkæologiske beviser for disse metoder, der går 8.000 år tilbage eller mere.

Der findes opskrifter på lammegryderetter og fiskegryderetter i den romerske kogebog Apicius, som menes at stamme fra det 4. århundrede e.Kr. Le Viandier, en af de ældste kogebøger på fransk, skrevet af den franske kok Taillevent, indeholder ragouts eller gryderetter af forskellige typer.

Ungarsk gullasch stammer helt tilbage fra de magyariske hyrder i området fra det 9. århundrede, før Ungarn eksisterede. Paprika blev tilføjet i det 18. århundrede.

Den første skriftlige omtale af "irsk gryderet" findes i Byrons "The Devil's Drive" (1814): "Djævelen ... spiste ... en rebel eller noget i en irsk gryderet."

Relaterede sider

  • Gryderet

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en gryderet?


A: En gryderet er en ret, der koges i lang tid og serveres i den sovs, der opstår under kogningen. Den kan laves med hvilket som helst kød og/eller grøntsager.

Q: Hvilken slags kød er ideelt til en gryderet?


A: Sejt kød som fårekød og oksekødsudskæringer med marmorering (fedt) og bindevæv er ideelle til en gryderet.

Q: Hvilken slags grøntsager skal man bruge i en gryderet?


A: Man bør bruge grovere grøntsager i en gryderet.

Q: Hvad er den traditionelle måde at starte en gryderet på?


A: Det er traditionelt at starte med en simpel sauce, f.eks. en roux, eller endnu enklere, mel og en Oxo bouillonterning kan røres ud i lidt mælk og vand.

Q: Hvordan er gryderetter og stuvninger ens?


A: Gryderetter og stuvninger ligner hinanden, fordi de begge er retter, der tilberedes i lang tid med kød og/eller grøntsager.

Q: Hvad er forskellen på at stege og lave gryderetter?


A: Stegning er en tilberedningsproces, hvor der tilføres varme til bunden af kogekarret, mens gryderetter generelt bages i en ovn, hvor varmen cirkulerer rundt om kogekarret.

Q: Har gryderetter en topping?


A: Ja, gryderetter har ofte en topping, mens stuvninger ikke har det.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3