Barbary (Barbary-kysten): Historisk region i Nordafrika og Maghreb
Barbary — historisk Nordafrika/Maghreb: berberstater og kystområder fra 16.–19. årh., forløber for dagens Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen.
Fra omkring det 16. til det 19. århundrede var barbary en betegnelse for en region i Nordafrika, fra Egypten til Atlanterhavet og fra Middelhavet til Sahara. Staterne blev kaldt barbary-stater eller berbery-stater, efter det folk af berbere, som boede der. Kystområderne blev almindeligvis kaldt barbary-kysten.
Betydning af navnet og geografisk afgrænsning
Navnet "Barbary" stammer via europæiske sprog fra betegnelsen for områdets oprindelige befolkninger, berberne. I europæiske kilder fra renæssancen og fremefter blev betegnelsen brugt løst om kyststrækningen langs det centrale og vestlige Nordafrika. Området omfattede historisk områder, der svarer til det moderne Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen, men grænserne var ikke faste og kunne skifte med politiske magtforhold.
Politisk struktur og magtforhold
I perioden fungerede de såkaldte barbary-stater ofte som selvstændige eller halv-uafhængige regimer. Nogle var formelt underlagt det Osmanniske Rige (f.eks. Algiers, Tunis og Tripolitania i forskellige perioder), mens andre som Marokko bevarede større uafhængighed. Kystbyerne var vigtige politiske centre; lokale guvernører, emirater og magtfulde familier konkurrerede om kontrol over havnene, handelen og piratvirksomheden.
Økonomi, handel og pirateri
Et kendetegn for barbary-kysten var en blandet økonomi med landbrug i oaserne, regional handel og en betydelig aktivitet langs kysten. Især pirateri og privateering — kendt i samtiden som aktivitet fra Barbary-korsarer — spillede en stor rolle:
- Barbary-korsarerne angreb og kaprede handelsskibe i Middelhavet og længere ude, hvilket gjorde dem til en væsentlig magtfaktor i regionen.
- Kapringer førte til fanger, som ofte blev solgt på slavemarkeder, holdt for løsesum eller arbejdet som roere på galejer. Mange europæere og andre blev i perioder taget til fange.
- Europæiske stater og senere USA betalte ofte tributer eller indgik traktater for at sikre handelsskibe mod angreb; når det mislykkedes, førte det til militære operationer mod kystbyer.
Konflikter med europæiske magter og USA
Barbary-staternes pirateri udløste gentagne konflikter med europæiske søfartsnationer og med USA i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet. Kendte hændelser omfatter:
- Europæiske flådemagters bombardementer af kystbyer for at stoppe korsarvirksomhed.
- De såkaldte Barbary Wars mellem USA og nordafrikanske regimer (første Barbary-krig 1801–1805 og anden 1815), som markerede en tidlig amerikansk udenrigspolitisk indsats til søs.
- Den britisk-hollandske bombardement af Algiers i 1816, der havde til formål at tvinge ophør af slavehandel og fritlægge europæiske fanger.
Kolonitiden og overgangen til moderne stater
Under kolonitiden blev regionen opdelt efter europæiske interesser, og gamle navne og administrative inddelinger blev genbrugt eller ændret for at skabe moderne kolonistater. Man talte i praksis om enkeltstater: Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Vigtige milepæle var:
- Frankrigs erobring og kolonisering af Algeriet fra 1830.
- Frankrigs og Spaniens opdeling af kontrol i Marokko i begyndelsen af 1900-tallet.
- Italiens erobring af Libyen (Italiensk-tyrkisk krig) i 1911–1912.
- Tunisisk protektorat under Frankrig fra 1881.
Sociale forhold og befolkning
Regionen var etniske og kulturelt sammensat: berbere udgjorde et væsentligt element, men områderne var også præget af arabisk indvandring, islamisk kultur, jødiske samfund i byerne og folk fra sub-saharisk Afrika gennem handel og migration. Sprogligt fandtes både berbersprog og forskellige former for arabisk.
Eftermæle og moderne betegnelse
I dag anvendes betegnelsen Maghreb almindeligvis om den del af Nordafrika, som tidligere i europæisk sprogbrug blev kaldt Barbary. Maghreb betyder "vest" på arabisk og dækker oftest de samme lande: Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen (samt undertiden Mauritanien). Betegnelsen Barbary lever dog videre i historisk litteratur, især i forbindelse med korsarer, slavehandel og de tidlige internationale konflikter om kontrollen over Middelhavet.
Kort opsummering: Barbary var en historisk europæisk betegnelse for kystområderne i Nordafrika, knyttet til berberbefolkningen. Regionen spillede en central rolle i mediterran handel, pirateri og internationale konflikter indtil 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, hvorefter kolonialisering og senere uafhængighedsledte omdannede området til de moderne stater i det, vi i dag kalder Maghreb.
Kort fra 1590, der viser den barbariske kyst.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Barbariet?
A: Barbariet var en region i Nordafrika fra Egypten til Atlanterhavet og fra Middelhavet til Sahara.
Q: Hvad hed staterne i Barbariet?
A: Staterne blev kaldt Barbary-stater eller Berbery-stater.
Q: Hvem var berberne?
A: Berberne var de mennesker, der boede i Barbariet.
Q: Hvad blev kystregionen kaldt i Barbariet?
A: Kystregionerne blev almindeligvis kaldt Barbary Coast.
Q: Hvad skete der med Barbariet under kolonialismen?
A: Navne blev indført eller genbrugt til at opdele området i enkeltstater som Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen.
Q: Hvad kaldes denne region almindeligvis i dag?
A: I dag kaldes denne region almindeligvis Maghreb.
Q: Hvad er området Barbariet?
A: Barbariet strækker sig fra Egypten til Atlanterhavet og fra Middelhavet til Sahara.
Søge