Sagarmatha (nepalesisk: सगरमाथा अञ्चल Listen ) er en af de fjorten zoner i det østlige Nepal. Den strækker sig fra de højeste bjergområder i nord til de fladere daldistrikter i syd og omfatter derfor meget varierede landskaber og klimaer. I den nordlige del ligger bjergdistrikter i Himalaya (herunder Mount Everest), i midten findes kuperede og bakkede områder, og mod syd breder de frugtbare sletter i Terai sig. Sagarmatha grænser op til Kina (Tibet) mod nord og Indien mod syd, og nabozonerne var Koshi-zonen i øst og Janakpur-zonen i vest. Sagarmatha-zonens administrative hovedby var Rajbiraj, som også fungerede som zonens hovedkvarter.

Navnet "Sagarmatha" bruges både om zonen og som nepalesisk navn for Mount Everest. På nepali betyder "Sagarmatha" ofte noget i retning af "himmelens pande" eller "gudinde af himlen". Zonen er karakteriseret ved stor geografisk variation på relativt kort afstand: subtropisk og varmt i Terai, tempereret i mellembjergene og arktisk-koldt i de høje Himalaya-områder.

Geografi og natur

Sagarmatha omfatter blandt andet højalpine områder med gletsjere, dybe kløfter, skove i mellemzonerne og flade, produktive lavlande i Terai. I Solukhumbu-distriktet ligger Sagarmatha National Park, et beskyttet område og UNESCO-verdensarvssted, kendt for sin imponerende bjergverden, flora og fauna samt erhvervet turisme knyttet til bjergbestigning og trekking.

Kultur, økonomi og infrastruktur

Området er etnisk og sprogligt mangfoldigt: i højlandet dominerer sherpa- og tibetanske kulturer tæt forbundet med bjergbestigning og buddhistisk klosterliv (f.eks. Tengboche), mens lavlandet har større indslag af maithili- og madhesi-kulturer. Økonomien er primært baseret på landbrug i Terai og mellemzoner, og på turisme i de nordlige distrikter, hvor trekking og ekspeditioner til Mount Everest er vigtige indtægtskilder. Vigtige transportknudepunkter er Lukla (gateway til Everest-regionen) og regionale lufthavne og vejforbindelser, der forbinder Terai-sletterne med resten af Nepal og grænsen til Indien.

Administrative distrikter

Sagarmatha-zonen var opdelt i seks distrikter. De er:

  • Solukhumbu – den nordligste del, omfatter Everest-regionen og Sagarmatha National Park; centrum for bjergbestigning og trekking.
  • Khotang – bakkede højlandsdistrikter med landbrug og småbyer.
  • Okhaldhunga – historisk og kulturelt distrikt i mellemzonen med kuperet terræn.
  • Udayapur – blandet terræn med dale og højder, landbrug og skovområder.
  • Saptari – beliggende i Terai, fladt landbrugsområde; Rajbiraj er en af de større byer her og fungerede som zonens hovedby.
  • Siraha – også i Terai, tæt på den indiske grænse med intensivt landbrug og handelsforbindelser mod syd.

Administrativ reform

Det er vigtigt at bemærke, at "zoner" som administrativ enhed i Nepal er ældre strukturer. Efter Nepals forfatningsændring og administrative reformer i 2015/2017 blev zonerne afskaffet til fordel for et føderalt system med provinser. De tidligere distrikter i Sagarmatha er derfor i dag fordelt mellem de nye provinser: hovedparten (Solukhumbu, Khotang, Okhaldhunga og Udayapur) ligger i det, der nu er Province No. 1, mens de to Terai-distrikter (Saptari og Siraha) ligger i Province No. 2.

Besøg og bevarelse

For besøgende tilbyder området store variationer: fra kultur- og pilgrimsrejser i lavlandet til krævende trekking- og bestigningsoplevelser i Himalaya. Samtidig står zonens unikke økosystemer over for udfordringer som klimaændringer, stigende turismetryk og behov for bæredygtig udvikling og lokal befolkningsinddragelse i bevaringsindsatsen.