Spolebånd
Spolebåndoptagere (ofte kaldet R2R, Open reel decks osv.) blev brugt i løbet af det 20. århundrede, mest i professionelle studier fra 1940'erne og spredte sig hurtigt ind i folks hjem i 1950'erne og 1960'erne. Den største popularitet var i 1970'erne, sandsynligvis fordi folk havde brug for optagelser af højere kvalitet. Denne teknologi var som en revolution, fordi alle kunne optage enhver form for lyd (vinylplader, radioudsendelser, stemme og musik) og derefter afspille den mange gange, uden at kvaliteten blev dårligere, og de kunne overskrive den mange gange. Denne teknologi har dog nogle svage punkter: størrelsen af spolerne, følsomhed, holdbarhed; men den har alligevel visse fordele i forhold til nutidens "digitale medieformater". Nogle berømte bands og kunstnere brugte også reel to reel-teknologien som et musikinstrument eller endda som et separat band.
Tekniske oplysninger
Disse spole til spole-decks er normalt analoge lydenheder, der anvender et magnetbånd med en bredde på ¼ tomme (dvs. 6,25 cm). Dette plastbånd er dækket af et særligt magnetisk stof, som bliver til magnetiske domæner, når det optages. Båndoptageren skal have et optage-, et afspilnings- og et slettehoved, som overfører signalet til båndet. De dyrere båndoptagere har tre eller seks separate hoveder. Båndoptagere kombinerer viden om både mekanik og elektronik. Der skal være meget præcise motorer og bevægelige dele, men også et kompliceret printkort. Det skal indeholde transistorer, forstærkere osv.
De sædvanlige funktioner for båndoptagere er:
- Afspilning (play)
- Stop
- Spol tilbage
- Hurtigt fremad
- Pause
Disse funktioner kan håndteres mekanisk (system af gummibælter og metalhåndtag) eller elektronisk (magneter, spoler, integrerede kredsløb).
Båndhastighed
Båndhastigheden er en af de ting, der bestemmer afspilningstiden. Denne tabel giver oplysninger om båndhastighed og afspilningstid med en 18 cm spole.
| Båndhastighed (cm/s) | Beskrivelse | Afspilningstid (min) |
| 9.52 | Lavere, men ok kvalitet | 128 |
| 19.05 | Standard-kvalitet til brug i hjemmet | 64 |
| 38.10 | Semi-professionel brug eller brug af høj kvalitet | 32 |
| 76.20 | Professionel studiekvalitet | 16 |
Større producenter
Der var mange producenter i båndoptagernes tid, f.eks. Sony, Akai, Revox, Teac, Pioneer, Technics, Tesla og mange andre. Disse producenter havde som regel flere produktserier, som var forskellige i pris og funktioner. De bedste havde digitale programmerbare tællere, omvendt mekanik, elektroniske knapper, og de kunne bruge store spoler (f.eks. 26,5 cm). Der var også et stort udvalg af båndproducenter - Maxell, Basf (Emtec), Quantegy, Agfa osv.
Spole til spole båndoptagere i Tjekkoslovakiet
Der var kun få producenter af båndoptagere i Tjekkoslovakiet. Den vigtigste var Tesla, n.p. Den vigtigste udvikling blev gennemført i Tesla Pardubice, men masseproduktionen foregik i Tesla Přelouč. Produktnumrene var i tusindvis af enheder og snesevis af modelrækker. Et af de mest populære dæk var monofoniske Tesla Sonet Duo (1959). Det var kompakt, bærbart og pålideligt. Samlere af Tesla-decks er enige om, at den mest progressive model sandsynligvis var Tesla B73 Hi-Fi Stereo (1978), som dannede grundlaget for de senere modeller. De ypperste modeller var Tesla B115, B116 (1981) og Tesla CM130, CM160 (1986), som kunne konkurrere med lignende modeller fra verdens største producenter. Der var dog stadig (politiske) begrænsninger, så de bedste idéer og løsninger kunne ikke realiseres. Produktionen blev afsluttet i 1990, da denne teknologi viste sig at være forældet.
Sammenligning med computer
Båndoptagere var en af de måder, hvorpå man kunne lagre digitale data. De med TTL-kontrolgrænseflade kunne håndteres af særlige enheder, og data kunne optages som en sekvens af toner med en bestemt frekvens. I dag er denne metode ikke særlig god, fordi kapaciteten på en spole normalt er lav.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er spolebåndoptagere?
A: Spolebåndoptagere er apparater, der blev brugt i det 20. århundrede til at optage og afspille lyd.
Q: Hvor blev spolebåndoptagere mest brugt?
A: De blev mest brugt i professionelle studier fra 1940'erne og spredte sig hurtigt til folks hjem i 1950'erne og 1960'erne.
Q: Hvornår toppede populariteten af spolebåndoptagere?
A: Populariteten af spolebåndoptagere toppede sandsynligvis i 1970'erne, sandsynligvis på grund af folks behov for optagelser af højere kvalitet.
Q: Hvilke fordele havde spolebåndoptagere i forhold til andre teknologier?
A: Spolebåndoptagere gjorde det muligt for alle at optage enhver form for lyd og derefter afspille den mange gange, uden at kvaliteten blev dårligere, og de kunne overskrive den mange gange.
Q: Hvad var nogle af de svage punkter ved spolebåndoptagere?
A: Nogle af de svage punkter ved spolebåndoptagere er størrelsen på spolerne, følsomheden og holdbarheden.
Q: Hvilke berømte bands og kunstnere brugte reel-to-reel-teknologi?
A: Nogle berømte bands og kunstnere brugte reel-to-reel-teknologi som et musikinstrument eller endda som et separat band.
Q: Hvordan er reel-to-reel-teknologien sammenlignet med nutidens digitale medieformater?
A: Reel-to-reel-teknologien har visse fordele i forhold til nutidens digitale medieformater.
