Baby boom-galaksen er en stjerneudbrudgalakse cirka 12,2 milliarder lysår væk. Den fremstår usædvanligt lysstærk, fordi den danner stjerner i et hidtil uset tempo for så tidligt i universets historie.

Galaksen blev opdaget af NASA's Spitzer Science Center ved California Institute of Technology. Opdagelsen gjorde den til den nye rekordindehaver for den klareste stjerneudbrudsgalakse i det meget fjerne univers, idet dens lysstyrke er et mål for dens ekstreme stjernedannelseshastighed.

Hvor ekstrem er stjernedannelsen?

Baby boom-galaksen er blevet kaldt "den ekstreme stjernemaskine", fordi den producerer stjerner med en overraskende hastighed på op til 4.000 om året. Til sammenligning danner vores Mælkevejsgalakse i gennemsnit kun omkring 10 nye stjerner om året. Med en så høj produktionstakt vil galaksen på blot ~50 millioner år kunne opbygge en masse, der svarer til nogle af de mest massive galakser, vi senere observerer.

Betydning for forståelsen af galakseudvikling

Opdagelsen udfordrer den gængse model for, hvordan store galakser dannes. Den klassiske, hierarkiske model siger, at mange store galakser vokser langsomt gennem sammensmeltning og akkretionsprocesser, hvor mindre galakser gradvist bliver optaget. Baby boom-galaksen viser i stedet, at enkelte objekter kan gennemgå ekstrem, intern stjernedannelse meget tidligt og hurtigt.

Et andet usædvanligt aspekt er, at astronomer observerer denne galakse på et tidspunkt, hvor universet kun var lidt over 1,4 milliarder år gammelt. Det betyder, at meget massiv stjernedannelse kunne finde sted allerede i universets barndom, og at nogle af de største elliptiske galakser muligvis blev "født" tidligt gennem korte, meget intense udbrud.

Hvordan kan en sådan galakse fungere?

Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor Baby boom-galaksen danner så mange stjerner:

  • Mængden af koldt gas i galaksen kan være usædvanligt stor, hvilket giver råmateriale til hurtig stjernedannelse.
  • En stor sammensmeltning mellem to eller flere gasrige galakser kan have komprimeret gassen og udløst et voldsomt stjerneudbrud.
  • Galaksen kan være meget støvet, så den optiske lysstyrke skjules, mens den udsender kraftigt i infrarødt — dette er typisk for stærke starburst-galakser.

Konsekvenser og fremtidig udvikling

Et stjerneudbrud af denne størrelse forbruger hurtigt det tilgængelige gaslager. Når gasforsyningen er opbrugt eller opslugt af aktive processer (fx stærke stjernedrevne vinde eller aktivitet fra et centralt sort hul), forventes stjernedannelsen at aftage, og galaksen kan udvikle sig til en massiv, rød og død elliptisk galakse.

"Denne galakse er i gang med et stort babyboom og producerer de fleste af sine stjerner på én gang", siger Peter Capak fra NASA's Spitzer Science Center. Hertil svarede den ledende forsker i Cosmic Evolution Surveyor, Nick Scoville fra Caltech: "Vi er måske for første gang vidne til dannelsen af en af de mest massive elliptiske galakser i universet".

Nøglefakta

  • Type: Stjerneudbrudgalakse
  • Afstand: ca. 12,2 milliarder lysår
  • Stjernedannelseshastighed: op til ~4.000 nye stjerner om året (estimat)
  • Tid efter Big Bang ved observation: lidt over 1,4 milliarder år
  • Opdaget af: NASA's Spitzer Science Center ved Caltech

Yderligere observationer i flere bølgelængder er nødvendige for at klarlægge detaljerne omkring galaksens struktur, mængden af støv og gas, samt den underliggende mekanisme for den ekstreme stjernedannelse. Sådanne studier hjælper astronomer med at forstå, hvordan de største galakser i universet blev til.