Barnard's Loop er en emitterende tåge i stjernebilledet Orion. Den er omkring 1.600 lysår fra Jorden. Den er en del af Orion-komplekset. Det er en halvcirkelformet bue, der er ca. 300 lysår på tværs. I midten af Barnard's Loop er der to tåger. Disse er Orion-næbelen og Hestehovednæbelen. Barnard's Loop består af varm gas. Den hovedsageligt røde farve kommer fra brintgas.

Opdagelse: Barnard's Loop blev først tydeligt dokumenteret af astronomen Edward Emerson Barnard på fotografiske plader i slutningen af 1800-tallet, og er siden blevet et velkendt element i Orions komplekse tågenetværk.

Oprindelse og sammensætning

Barnard's Loop er primært en stor region af ioniseret hydrogen (en H II-region). Den røde glød skyldes kraftig emission i H-alfa-linjen (656,3 nm), som opstår når frie elektroner rekombinerer med protoner og udsender lys. Gassen har typisk temperaturer i størrelsesordenen nogle tusinde til omkring 10.000 kelvin.

Der er ikke fuld enighed om, hvordan buen er dannet. To hovedforklaringer er:

  • energien fra kraftige stjernevinde og ultraviolet stråling fra massive OB-stjerner i Orion OB1–associationsgruppen, som har presset og ioniseret den omgivende interstellare gas,
  • en eller flere ældre supernovaeksplosioner, hvis chokbølger har skubbet materiale ud i en stor bue.

Barnard's Loop indgår også i et større system kendt som Orion–Eridanus superboble, hvor interaktioner mellem stjerner, stjernevinde og tidligere supernovaer har skabt udvidede, diffuse strukturer i mellemrummet mellem stjernerne.

Størrelse, placering og udseende

Buens synlige udstrækning på himlen er betydelig — flere grader tværs (ofte angivet til omkring 10°) — hvilket ved den nævnte afstand svarer til en lineær størrelse på ordrehundreder af lysår (ca. 300 lysår på tværs). Den omslutter store dele af Orion-komplekset og står derfor i relation til mange af de velkendte tåger i området, herunder Orion-næbelen og Hestehovednæbelen.

Observation og fotografering

Barnard's Loop er forholdsvis svag og ses bedst på bredfelt-fotografier og ved brug af H‑alfa‑filtre. For amatørastronomen er den ikke let at opfatte med det blotte øje under normale forhold, men med lange eksponeringer og smalle båndfiltre fremhæves den karakteristiske røde emission tydeligt. Mange astrofotografer kombinerer H‑alfa‑data med RGB-billeder for at få både struktur og farve frem.

Kort opsummering: Barnard's Loop er en stor, halvcirkelformet H II-region i Orion, domineret af ioniseret brint, dannet gennem komplekse processer i det omgivende interstellare medium, og bedst observerbar gennem fotografi og smalbåndsfiltre.