Kryptering
Kryptering gør det muligt at skjule oplysninger, så de ikke kan læses uden særlig viden (f.eks. en adgangskode). Dette gøres med en hemmelig kode eller cypher. De skjulte oplysninger siges at være krypteret.
Dekryptering er en måde at ændre krypterede oplysninger tilbage til klartekst på. Dette er den dekrypterede form. Undersøgelsen af kryptering kaldes kryptografi. Kryptoanalyse kan foretages i hånden, hvis kryptoen er enkel. Komplekse kryptografer kræver en computer til at søge efter mulige nøgler. Dekryptering er et område inden for datalogi og matematik, hvor man undersøger, hvor svært det er at bryde en kryptering.
Eksempler
En simpel form for kryptering af ord er ROT13. I ROT13 byttes bogstaverne i alfabetet ud med hinanden efter et simpelt mønster. F.eks. ændres A til N, B ændres til O, C ændres til P og så videre. Hvert bogstav "roteres" med 13 mellemrum. Ved hjælp af ROT13-chifferet bliver ordene Simple English Wikipedia til Fvzcyr Ratyvfu Jvxvcrqvn. ROT13-chifferet er meget let at dekryptere. Da der er 26 bogstaver i det engelske alfabet, vil det oprindelige bogstav fremkomme, hvis et bogstav roteres to gange med 13 bogstaver hver gang. Hvis ROT13-krypteringen anvendes endnu en gang, får man altså den oprindelige tekst tilbage. Når han kommunikerede med sin hær, brugte Julius Cæsar nogle gange det, der i dag er kendt som Cæsar-chifferet. Denne chiffer fungerer ved at flytte bogstavernes position: hvert bogstav roteres med tre positioner.
De fleste former for kryptering er gjort mere komplekse, så kryptoanalyse bliver vanskeligere. Nogle er kun lavet til tekst. Andre er lavet til binære computerfiler som f.eks. billeder og musik. I dag bruger mange mennesker det asymmetriske krypteringssystem kaldet RSA. Enhver computerfil kan krypteres med RSA. AES er en almindelig symmetrisk algoritme.
Engangspad
De fleste former for kryptering kan teoretisk set knækkes: En fjende kan måske dekryptere en besked uden at kende adgangskoden, hvis han har dygtige matematikere, kraftige computere og masser af tid. One-time pad'en er speciel, fordi den er umulig at knække, hvis den bruges korrekt. Der er tre regler, der skal følges:
- Den hemmelige nøgle (password) skal være lige så lang som den hemmelige meddelelse: hvis meddelelsen har 20 bogstaver, skal nøglen også have mindst 20 bogstaver.
- Den hemmelige nøgle skal være tilfældig (f.eks. KQBWLDA...)
- Den hemmelige nøgle må kun bruges én gang. Hvis du vil sende mere end én meddelelse, skal der bruges en anden nøgle til hver enkelt meddelelse.
Hvis disse tre regler overholdes, er det umuligt at læse den hemmelige meddelelse uden at kende den hemmelige nøgle. Derfor brugte ambassader og store militærenheder under den kolde krig ofte engangspads til at kommunikere hemmeligt med deres regeringer. De havde små bøger ("pads") fyldt med tilfældige bogstaver eller tilfældige tal. Hver side fra puden kunne kun bruges én gang: det er derfor, den kaldes en "one-time pad".
Kryptering på internettet
Kryptering bruges ofte på internettet, da mange websteder bruger det til at beskytte private oplysninger. På internettet anvendes der flere krypteringsprotokoller, f.eks. Secure Sockets Layer (SSL), IPsec og SSH. De anvender bl.a. RSA-krypteringssystemet. Protokollen til beskyttet webbrowsing kaldes HTTPS. URL-kryptering anvender for det meste MD5-algoritmen. Der anvendes forskellige algoritmer på internetmarkedet afhængigt af behovet.
Relaterede sider
- FreeOTFE - Disk-kryptering
- Pretty Good Privacy (PGP) - Kryptering af e-mail
- PuTTY - SSH-kryptering
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kryptering?
A: Kryptering er processen med at skjule information, så den ikke kan læses uden særlig viden, f.eks. et password, ved hjælp af en hemmelig kode eller chiffer.
Q: Hvad betyder dekryptering?
A: Dekryptering er den proces, hvor krypteret information ændres tilbage til klartekst, som er den dekrypterede form.
Q: Hvad er kryptografi?
A: Kryptografi er studiet af kryptering, og hvordan man gør information sikker.
Q: Kan man analysere cifre i hånden?
A: Simple cifre kan analyseres i hånden, en proces kendt som kryptoanalyse.
Q: Hvilken type cifre kræver en computer for at knække dem?
A: Komplekse cifre kræver, at en computer søger efter mulige nøgler.
Q: Hvad kaldes det felt inden for datalogi, der studerer dekryptering?
A: Dekryptering er et felt inden for datalogi og matematik, der ser på, hvor svært det er at bryde en chiffer.
Q: Hvad er formålet med kryptering?
A: Formålet med kryptering er at beskytte følsomme oplysninger ved at gøre dem ulæselige uden særlig viden eller et password.
