Automeris io er den nordamerikanske Io-møl og hører til familien Saturniidae. De voksne har et karakteristisk totrins forsvar mod rovdyr, som er almindeligt hos Lepidoptera: når vingerne er foldet, er de kryptiske og ligner bark eller blade, men hvis et rovdyr kommer for tæt på, spreder mølet hurtigt vingerne og viser store, farvestrålende øjenpletter på bagvingerne. Disse øjenmærker kan skræmme eller forvirre en fugl eller et andet rovdyr nok til, at mølet får tid til at flyve væk og gemme sig. Øjenpletterne er ofte mørke med tydelig kontrast og en lys “pupille”, og kønnene kan variere i farvetone: hannen er typisk knaldgul på for- og bagvinger, mens hunnen ofte er mere rødbrun eller orange.
Udseende og størrelsesforhold
Automeris io har en forholdsvis bred vinge og en vingefang på cirka 6–9 cm (typisk omkring 2,5–3,5 tommer), afhængigt af køn og lokalitet. Forvingerne er diskrete og hjælper med kamuflage, bagvingerne bærer de store øjenpletter. Som hos mange Saturniidae har de voksne ofte reducerede munddele og lever kun kort tid som fuldvoksne, primært for at parre sig og lægge æg.
Larve, værtsplanter og livscyklus
Larven (kaldet iolarve) er iagttagelsesværdig: ungstadierne er ofte samlevende i grupper, mens senere stadier bliver mere solitære. Larverne er tydeligt farvede og dækket af korte, giftige børster (urticante sporer), som kan give smertefulde stik og hudirritation hos mennesker ved berøring. Værtsplanten er bredt; larverne æder blade af mange forskellige træer og buske samt enkelte urteagtige planter — typiske værter omfatter bl.a. pile, el, osp, ahorn og andre løvtræer og buske. Efter flere hudskifter krøller larven sig ind i en kokong, hvor den forpupper sig. I de nordlige dele af udbredelsesområdet er der ofte én generation om året, mens der i varmere egne kan være to eller flere generationer.
Adfærd og økologi
De voksne er primært nataktive og tiltrækkes af lys om natten; om dagen hviler de gjerne på træstammer eller grene, hvor deres kamuflage gør dem svære at få øje på. Øjenpletterne fungerer som en startle-display: ved pludselig at afsløre disse markante pletter kan mølet få rovdyr til at tøve eller rette angrebet mod et mindre vitalt område. Larvernes stikkende børster beskytter dem effektivt mod mange potentielle fjender.
Udbredelse og bevaringsstatus
Den er meget udbredt og findes fra det sydlige Canada til Mexico og Costa Rica. Indimellem findes den i stor udstrækning i USA, især i skovbryn, haver, parker og andre områder med egnede værtsplanter. Arten betragtes generelt som almindelig og ikke truet, selvom lokale bestande kan svinge fra år til år afhængigt af klima og tilgængelighed af værtsplanter.
Bemærkninger til mødet med arten
Hvis du finder en Io-larve, bør du undgå at røre ved dens børster — brug handsker eller en pind, hvis du vil flytte den. Som voksen er mølet ufarligt for mennesker og kan være et interessant syn for naturelskere og fotografer, især når øjenpletterne pludseligt afsløres. Arten er et godt eksempel på, hvordan både kamuflage og åbne advarselsmarkeringer kan kombineres i et vellykket forsvarssystem hos insekter.
