Peshmerga – Kurdistans militære styrker: Historie og organisation

Peshmerga – Kurdistans militære styrker: Historie, organisation, rolle i Irak, kamp mod IS, intern politik og sikkerhed i irakisk Kurdistan.

Peshmerga (soransk kurdisk: پێشمەرگە, romaniseret: Pêşmerge, lit. "Før døden") er de militære styrker i den føderale region irakisk Kurdistan. Peshmerga og andre kurdiske sikkerhedsstyrker er ansvarlige for sikkerheden i regionerne i irakisk Kurdistan. Disse styrker omfatter Asayish (efterretningstjeneste), Parastin u Zanyarî (assisterende efterretningstjeneste) og Zeravani (militærpoliti). Peshmerga blev startet i 1943, men byggede på en traditionel, strengt stammemæssig pseudomilitær grænsevagt under osmannerne og safaviderne.

Det er forbudt for den almindelige irakiske hær at komme ind i irakisk Kurdistan, så Peshmerga-styrkerne er de eneste sikkerhedsstyrker i området.

Historisk baggrund

Peshmerga-bevægelsen har rødder i kurdiske oprørsbevægelser og klaner, som i århundreder har forsvaret kurdiske områder mod centralmagtens magt. Moderne peshmerga som organiseret styrke begyndte at tage form i midten af det 20. århundrede og blev præget af ledere som Mustafa Barzani. De kæmpede gentagne gange mod irakiske regeringer gennem 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne.

Efter Golfkrigen i 1991 og den efterfølgende oprettelse af den kurdiske selvstyrezone i det nordlige Irak voksede Peshmerga i række og rolle. I 1990'erne udbrød der interne kampe mellem de to dominerende kurdiske partier — Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK) — hvilket førte til, at peshmerga-styrkerne i praksis blev opdelt i partiparallele enheder. Denne splittelse prægede styrkens organisation i årtier.

Organisation og kommando

Formelt er peshmerga under kommando af Kurdistans regionalregerings ministerium for peshmergaanliggender. I praksis er styrken dog i vid udstrækning opdelt og kontrolleres separat af de to store politiske partier: KDP og PUK. Hver side har egne kommandoledelser, brigader og forsyningslinjer, hvilket har gjort en fuld national sammensmeltning vanskelig.

Udover de traditionelle peshmerga-enheder findes flere specialiserede styrker og sikkerhedstjenester i regionen:

• Asayish – den civile sikkerheds- og efterretningstjeneste i Kurdistan.
• Parastin u Zanyarî – efterretningstjeneste fokuseret på politisk og militær intelligens.
• Zeravani – fungerer som militærpoliti/gendarmerienheder med ansvar for grænse- og intern sikkerhed.

Uddannelse, udstyr og international støtte

Peshmerga består primært af let infanteri, men har også mekaniserede og specialstyrkeenheder. Udstyrsniveauet har historisk været blandet: fra ældre sovjetiske våben til nyere forsyninger leveret af internationale partnere. Efter 2003 og især i kampen mod IS fra 2014 fik peshmerga støtte i form af træning, efterretning og våben fra USA og andre medlemmer af den internationale koalition, samt fra enkelte europæiske lande. Der har også været indsats for at professionalisere kommando, logistik og medicinsk støtte gennem udenlandsk rådgivning.

Personellet er traditionelt frivilligt rekrutteret; tvungen værnepligt har ikke været almindeligt i Peshmerga-traditionen. Løn- og pensioneringssystemer har imidlertid ofte været politiserede og har bidraget til interne spændinger og korruptionsanklager.

Operationer og rolle

Peshmerga har spillet en central rolle i forsvaret af det kurdiske område mod både tidligere irakiske regimer og indtrængende militser. I forbindelse med invasionen af Irak i 2003 samarbejdede mange peshmerga-enheder med koalitionsstyrkerne, og de blev nævnt som vigtige aktører i jagten på personer som Saddam Hussein. I 2004 anholdt de den centrale al-Qaeda-figur Hassan Ghul, hvilket ledte videre til oplysninger, der bidrog til operationer mod al-Qaida-netværk.

Mellem 2014 og 2017 stod peshmerga i frontlinjen mod Islamisk Stat i Irak og Levanten i forsvaret af byer som Erbil og i offensiver i Ninawa-provinsen. I 2017 deltog peshmerga-tropper også i den bredere koalitionsindsats, der bidrog til at tage Mosul tilbage. Siden 2017 har regionale politiske og sikkerhedsmæssige omvæltninger (herunder det kurdiske uafhængighedsreferendum og centralregeringens reaktion) ændret dynamikken i området og påvirket peshmergaens dispositioner og kontrol over visse områder.

Politiske og juridiske spørgsmål

Selvom den irakiske forfatning anerkender Kurdistans selvstyre, er relationen til Bagdad kompleks. Det er formelt forbudt for den irakiske hær at træde ind i de autonome kurdiske områder uden aftale, hvilket efterlader peshmerga som den primære sikkerhedsstyrke. Samtidig har forhandlinger om fuld integration af peshmerga under en samlet, ikke-partipolitisk kommando været en tilbagevendende, men vanskelig, offentlig dagsorden siden 1992.

Udfordringerne omfatter:

• Politisering og loyalitet over for partier frem for en central kommandostruktur.
• Uoverensstemmelser om lønninger, officerstillinger og pensioner.
• Konflikter med den føderale irakiske regering om kontrol over olieområder, grænser og ressourcer (f.eks. Kirkuk-området).

Menneskerettigheder og kontroverser

Historisk er peshmerga blevet beskyldt for overgreb under interne konflikter, herunder under den kurdiske borgerkrig i 1990'erne. I nyere tid har internationale organisationer også dokumenteret tilfælde, hvor sikkerheds- og myndighedspersoner i regionen har misbrugt magt eller indskrænkede rettigheder. Samtidig fremhæver mange observatører peshmergaernes rolle som afgørende i forsvaret mod IS og i redningsarbejde, især under humanitære kriser.

Kvindernes rolle

Kvinder har deltaget i de kurdiske væbnede styrker, og der er eksempler på kvindelige peshmerga-soldater i kamp enheder og specialstyrker. Kvindelige krigere har både haft symbolsk betydning og praktisk betydning i forsvaret af lokalsamfund og i kampene mod IS. Der arbejdes også med at øge kvinders repræsentation og muligheder inden for kurdiske sikkerhedsstyrker.

Internationalt samarbejde og fremtid

Peshmerga har været genstand for betydelig international opmærksomhed, både som en stabiliserende kraft i et uroligt område og som partner i anti-IS-koalitionen. Udenlandsk træning og våbenhjælp har bidraget til at forbedre kapaciteter, men langtidsholdbar fred og effektiv integration kræver politisk vilje til at løse interne splittelser og institutionelle svagheder.

Fremtiden for peshmerga afhænger af flere faktorer:

• Om KRG og de dominerende politiske partier lykkes med en reel integration af styrkerne under en fælles, professionel kommando.
• Relationen og aftalerne mellem Erbil og Bagdad vedrørende sikkerhed, budget og territorium.
• Den fortsatte støtte fra internationale partnere til uddannelse, udstyr og institutionel reform.

Afsluttende bemærkning

Peshmerga er både et symbol på kurdisk selvforsvar og en praktisk militær realitet i det nordlige Irak. Deres betydning som forsvarsstyrke og som politisk aktør vil sandsynligvis fortsætte med at forme både Kurdistans interne udvikling og forholdet mellem Erbil og Bagdad i årene fremover.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Peshmerga?

Spørgsmål: Hvilke andre kurdiske sikkerhedsstyrker findes der?

Spørgsmål: Hvornår blev Peshmerga oprettet?

Spørgsmål: Hvem er ansvarlig for sikkerheden i irakisk Kurdistan?

Spørgsmål: Hvorfor er det forbudt for den almindelige irakiske hær at komme ind i irakisk Kurdistan?

Spørgsmål: Hvem har kommandoen over Peshmerga-styrkerne?

Spørgsmål: Hvilken rolle spillede de under Irak-krigen 2003-2017?

Søg efter bogstav