Peak District: Højlandsområde og Englands første nationalpark
Oplev Peak District – Englands første nationalpark: dramatiske højlande, heder, kalkstensklipper og vandreruter tæt på Manchester og Sheffield. Perfekt til natur- og friluftsliv.
Peak District er et højlandsområde i England i den sydlige ende af Pennines. Det ligger hovedsagelig i det nordlige Derbyshire, men omfatter også dele af Cheshire, Greater Manchester, Staffordshire og Yorkshire.
Området består af to hoveddele. Den nordlige "Dark Peak" er det område, hvor det meste af heden findes. Geologien er grussten. Den sydlige "White Peak" er det område, hvor størstedelen af befolkningen bor, og hvor geologien hovedsagelig består af kalksten.
En stor del af området består af højlandsområder over 300 m med et højdepunkt på Kinder Scout på 636 m. På trods af sit navn mangler landskabet generelt skarpe toppe, men har afrundede bakker og grusstensskrænter ("kanterne"). Området er omgivet af store byområder, herunder Huddersfield, Manchester, Sheffield, Derby og Stoke-on-Trent.
Området er meget vanskeligt at rejse igennem. Vejene er få og smalle. Det skyldes terrænet, som er kuperet og ujævnt. Der løber store motorveje øst og vest for området.
Peak District National Park blev den første nationalpark i Det Forenede Kongerige i 1951. Den tiltrækker mange besøgende hvert år.
Geologi og landskab
Skiftet mellem den mørke grussten i Dark Peak og den lysere kalksten i White Peak giver en tydelig kontrast i landskabet. White Peak er præget af dybe kalkstensdale (dales), frodige græsgange og et omfattende system af drypstens- og vandgrotter, mens Dark Peak har vidtstrakte hedearealer, bæk- og floddale samt skarpe skæringer af grussten. Erosion fra istiderne har formet dale, bakker og skrænter, og i kalkstensområderne findes underjordiske floder og huler, som er geologisk og rekreativt vigtige.
Natur og dyreliv
Vegetationen spænder fra hede med lyng og bladbær til frodige enge og tørre kalkskrænter med specialiserede blomsterarter. Parken er hjemsted for mange fuglearter, herunder måger, hagl- og vadefugle i lavere områder og arter som ringdrossel og vandrefalk på klipper og skrænter. Landbrugsdrift i dalene og pleje af hederne har stor betydning for biodiversiteten, og der arbejdes løbende med naturpleje for at beskytte sårbare habitater.
Aktiviteter og friluftsliv
- Vandring: Et tæt net af stier, herunder dele af Pennine Way, giver adgang til både korte ture og længere vandringer gennem både White og Dark Peak.
- Klatring og scrambling: Grusstenskanterne som Stanage Edge og Froggatt Edge er populære blandt klatrere.
- Caving: Kalkstensområdet byder på huler som er åbne for guidede ture og for grotteentusiaster.
- Cykling: Flere nedlagte jernbaner er omdannet til cykel- og vandrestier (fx High Peak Trail, Tissington Trail, Monsal Trail).
- Kultur og sightseeing: Historiske herregårde, små markedsbyer og lokale markeder tiltrækker også mange besøgende.
Historie og adgangsrettigheder
Peak District har spillet en central rolle i udviklingen af offentlig adgang til naturen i England. Den mest kendte begivenhed er Kinder Scout-mass-trespass i 1932, hvor tusinder demonstrerede for adgang til åbent land – en kamp, der bidrog til senere love om offentlig adgang og dannelsen af nationalparker. Nationalparkens oprettelse i 1951 markerede starten på et formelt system for beskyttelse af landskaber i Storbritannien.
Beskyttelse, forvaltning og udfordringer
Peak District National Park Authority forvalter området med fokus på naturbevarelse, kulturel arv, landbrug og bæredygtig turisme. Udfordringer inkluderer slid på stier (erosion), pres fra højt besøgstal, konflikt mellem forskellige brugerinteresser, og påvirkninger fra industri og stenbrud i visse områder. Samarbejde mellem myndigheder, lokale landmænd, frivillige og besøgende er centralt for at bevare både natur- og kulturværdier.
Byer, seværdigheder og adgang
I nationalparken og dens opland ligger en række charmerende byer og landsbyer, som fungerer som udgangspunkter for ture og ophold. Kendte seværdigheder omfatter historiske huse, kalkstenshuler, udsigtspunkter og velbevarede landsbyer. Der er gode forbindelser til store bycentre med tog- og busforbindelser, og hovedmotorveje øst og vest for parken giver adgang for bilister. Publikumstilbud som turistinformation, besøgscentre og afmærkede stier hjælper besøgende med at planlægge ture.
Praktiske råd
- Respektér privatejendom og følg skilte og veletablerede stier for at undgå erosion og forstyrrelse af landbrug.
- Medbring passende udstyr til vejret — vejret kan skifte hurtigt i højlandet.
- Kontrollér lokale informationer om parkeringsmuligheder, tilladelser og eventuelle lukkede stier eller arrangementer.
Peak District er et geografisk og kulturelt varieret område med stor betydning for britisk naturforvaltning og friluftsliv. Kombinationen af karakteristisk geologi, rigt dyreliv, historiske begivenheder og gode rekreative muligheder gør det til et af Englands mest besøgte og elskede landskaber.
Geologi
Peak District er næsten udelukkende dannet af sedimentære bjergarter fra karbonperioden. De består af kalksten fra Karbon, den overliggende grussten og endelig af kulmasser i udkanten af området. Der findes også udgravninger af magmatiske bjergarter, herunder lavaer, tufsten og vulkanske ventagglomerater. Peak District ligner en bred kuppel (se billedet nedenfor).
Jordbevægelser efter karbonperioden resulterede i, at området blev opdynget. Dette resulterede i den kuppelformede form. Skifer- og sandsten blev slidt væk, indtil kalksten blev blotlagt. I slutningen af denne periode sank jordskorpen her, hvilket førte til, at området blev dækket af havet, hvorved der blev aflejret en række nye bjergarter.
Nogen tid efter aflejringen blev der dannet mineralårer i kalkstenen. Disse årer og rifter er blevet udvundet for bly siden romertiden.
Peak District var dækket af is i mindst en af de sidste 2 millioner års istider. I denne periode eroderede istidens smeltevand et kompleks af snoede kanaler langs kanten af Peak District. Istidens smeltevand var med til at danne mange af grotterne i kalkstensområdet. Vilde dyreflokke strejfede rundt i området, og deres rester er fundet i flere af de lokale huler.
De forskellige bjergarter, der ligger under jorden, har stor indflydelse på landskabet. De er afgørende for vegetationen og dermed for de dyr, der lever i området. Kalksten har sprækker (revner) og er vandopløseligt, så floder skærer dybe, smalle dale. Disse floder finder ofte en vej under jorden og skaber grottesystemer. Møllesten er derimod uopløseligt, men porøst, så det absorberer vand. Vandet bevæger sig gennem gruset, indtil det møder de mindre porøse skifersten nedenunder og skaber kilder, når det når overfladen igen. Skiferen er sprød og angribes let af frost. De danner områder, hvor der kan forekomme jordskred, som f.eks. på Mam Tor.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Peak District?
A: Peak District er et højlandsområde i England i den sydlige ende af Pennines. Det ligger for det meste i det nordlige Derbyshire, men omfatter også dele af Cheshire, Greater Manchester, Staffordshire og Yorkshire.
Sp: Hvad er de to hoveddele af Peak District?
A: De to hoveddele af Peak District er den nordlige "Dark Peak", som har en grusstensgeologi, og hvor det meste af heden findes, og den sydlige "White Peak", som hovedsagelig har en kalkstensgeologi, og hvor størstedelen af befolkningen bor.
Spørgsmål: Hvor højt er Kinder Scout?
Svar: Kinder Scout har et højdepunkt på 636 m (2 087 fod).
Spørgsmål: Hvilken type terræn findes der i dette område?
Svar: Terrænet i dette område er kuperet, ujævnt og ujævnt.
Spørgsmål: Er der mange veje, der går gennem dette område?
A: Nej, der er kun få veje, der går gennem dette område på grund af det kuperede, ujævne og ujævne terræn. I stedet løber de store motorveje øst og vest rundt om området.
Spørgsmål: Hvornår blev det en nationalpark?
A: Peak District National Park blev den første nationalpark i Det Forenede Kongerige i 1951.
Spørgsmål: Hvor mange besøgende tiltrækker den hvert år?
Svar: Peak District National Park tiltrækker mange besøgende hvert år.
Søge