Pato er et spil, der spilles på hesteryg. Det kombinerer idéer fra polo og basketball. Det er Argentinas nationalsport.

Historie og oprindelse

Pato er spansk og betyder "and". Spillet har rødder tilbage til begyndelsen af kolonitiden i det 17. århundrede; der er kilder, som omtaler pato allerede fra 1610. I de tidlige udgaver blev der brugt en levende and i en kurv i stedet for en bold, og kampene kunne foregå over lange strækninger mellem nabogårde. Ifølge traditionen var det første hold, der nåede sit eget ranchhus med anden, vinderen.

Pato blev gennem århundreder set som et vildt og farligt spil. Det blev forbudt flere gange, ikke kun fordi anden blev mishandlet, men også på grund af vold mellem spillere og tilskuere; mange gauchoer kom til skade eller blev trampet i kampens hede, og der forekom knivstikkerier og dødsfald. I 1796 erklærede en katolsk præst, at patospillere, som døde på den måde, ikke fortjente en kristen begravelse. Love, der forbød pato, var almindelige i det 19. århundrede.

I løbet af 1930'erne arbejdede ranch-ejeren Alberto del Castillo Posse på at give spillet faste og mere civiliserede regler. Han udarbejdede et regelsæt med inspiration fra moderne polo, og denne standardisering gjorde sporten mindre voldelig og mere organiseret. Præsident Juan Perón erklærede pato for Argentinas nationalspil i 1953, hvilket gav sporten officiel status og øget interesse både i byer og på landet.

Spillets mål og grundlæggende regler

Formålet i pato er at score mål ved at føre eller kaste bolden gennem modstanderens mål. Spillet foregår på hesteryg, hvor holdene skiftes til at føre bolden, forsøge opspil og stoppe modstanderne. For at gøre spillet mere sikkert og sportsligt blev den levende and på et tidspunkt udfaset og erstattet af en kugle/ball med håndtag, så bolden kan grebes og afleveres under ridning.

Kort om centrale regler og træk:

  • Holdstørrelse: Spillet spilles typisk med hold bestående af flere ryttere (traditionelt fire spillere pr. hold i moderne udgaver), hvor hver spiller har specifikke roller i angreb og forsvar.
  • Bolden: Den moderne pato-bold er solid og har håndtag eller stropper, så rytteren kan gribe og holde den under fart—en løsning, der erstattede tidligere og mere brutale former.
  • Mål: Målet opnås ved at føre eller kaste bolden gennem modstanderens ring eller målområde. Selve målet er forskelligt fra f.eks. fodboldmål; det er designet til at blive angrebet og forsvares fra hesteryg.
  • Kontakt og sikkerhed: Tæt krop-krop-kamp på hesteryg er tilladt i en reguleret form, men farlige eller åbenlyst voldelige handlinger straffes. Der er klare regler for ret til bolden og sikring af rytternes og hestenes sikkerhed.
  • Spillets struktur: Kampene spilles i tidsintervaller med pauser, og dommere/sportsfunktionærer håndhæver reglerne og tildeler frispark eller sanktioner ved forseelser.

Udstyr og sikkerhed

Moderne pato lægger vægt på sikkerhed for både ryttere og dyr. Ryttere benytter typisk passende rideudstyr som sadel, hjelm og ofte beskyttende veste eller handsker. Hestene er trænet til at være robuste og lydige under kampens fart, og klubber følger veterinære retningslinjer for dyrevelfærd.

Kulturel betydning i Argentina

Pato har en særlig plads i argentinsk kultur som symbol på landets traditionsrige heste- og ranchkultur. Selvom sporten aldrig har nået samme internationale udbredelse som f.eks. polo, holdes der nationale turneringer og lokale konkurrencer, især i områder med stærke gaucho- og landejertraditioner. Sportens historie med både vold og ritualer har også gjort den til et emne i litteratur, kunst og folklore.

Organisation og nutid

Efter standardiseringen i det 20. århundrede organiseres pato af klubber og nationale foreninger, som arbejder for at udbrede sporten, forbedre sikkerheden og afholde officielle mesterskaber. Sporten oplever fortsat opbakning i Argentinas landdistrikter og blandt dem, der værner om den nationale arvestil.

Samlet set er pato et unikt ride- og holdsportselement, hvor tradition møder moderne regler og sikkerhedskrav — fra de vilde spil med levende ande i kolonitiden til organiserede, kontrollerede konkurrencer i dag.