En straffesparkskonkurrence i foreningsfodbold er en måde at afgøre, hvem der vinder kampen, hvis begge hold har scoret det samme antal mål efter spilletid og eventuel forlænget spilletid.

Hvordan foregår en straffesparkskonkurrence?

  • Hvis det står uafgjort efter 90 minutter, spiller holdene normalt 30 minutters ekstra tillægstid. Hvis stillingen stadig er lige, afgøres kampen ofte ved straffesparkskonkurrence.
  • Der indledes typisk med en lodtrækning mellem holdenes kaptajner og dommeren. Vinderen af lodtrækningen vælger som regel, om holdet vil tage det første straffespark eller hvilket mål der skal bruges.
  • Hvert hold tager normalt fem straffespark hver i skift; holdet med flest mål efter fem spark vinder. Hvis stillingen stadig er lige efter fem spark hver, fortsætter man i såkaldt "sudden death" – hvert hold tager ét spark ad gangen, indtil ét hold scorer og det andet misser.
  • Hvis et hold får en uopnåelig føring før alle fem spark er taget (f.eks. 3–0 efter tre spark), afsluttes konkurrencen tidligt.

Regler og praktiske forhold

  • Hvem må skyde: De spillere, der står på banen ved afslutningen af forlænget spilletid, må normalt deltage i straffesparkskonkurrencen. En spiller, der er blevet udskiftet eller fået rødt kort, må ikke deltage.
  • Målmandens rolle: Målmanden må forsøge at redde sparkene, men skal blive på eller bag mållinjen, indtil sparket er slået. Bevægelse fremad før sparket kan medføre, at dommeren kræver omspark eller annullerer redningen.
  • Fejl og omspark: Hvis der sker forseelser (f.eks. en spiller løber for tidligt ind i feltet, målmanden træder fremad eller sparkeren rører bolden to gange), kan dommeren tildele omspark eller annullere scoringen afhængigt af situationen.
  • Ingen ekstra udskiftninger under selve konkursen: Normalt kan hold ikke foretage nye udskiftninger efter at straffesparkskonkurrencen er startet, bortset fra særlige regler i enkelte turneringer/konkurrenceregler.

Hvornår bruges den?

Straffesparkskonkurrencer bruges især i pokalturneringer, cupkampe og knockout-runder, hvor der skal findes en vinder i kampen for at gå videre i turneringen. I normale ligakampe giver et uafgjort resultat som regel begge hold et point, så der anvendes ikke penaltykonkurrence i disse kampe.

Strategi og psykologi

  • Hold vælger ofte deres bedste straffesparksskytte som først eller sidste i rækken for at sætte tidligt pres eller sikre afslutningen.
  • Psykologi spiller en stor rolle: ro, rutine og erfaring kan være afgørende for både sparkere og målmanden.
  • Der har været eksperimenter med andre turordningssystemer (fx "ABBA") for at mindske den fordel, som holdet, der starter, statistisk kan have, men det almindelige system med skiftevis spark (1–1) er mest udbredt.

Berømte eksempler

Mange store kampe er blevet afgjort på straffespark, og nogle af de mest mindeværdige afgørelser inkluderer VM-finalen i 2006, UEFA Champions League-finalen i 2005 og VM-finalen i 1994. Straffesparkskonkurrencer er ofte dramatiske og kan blive afgørende øjeblikke i spillernes og fansenes historie.

Kort sagt: En straffesparkskonkurrence er en direkte og dramatisk måde at udpege en vinder, når kampen ikke kan afgøres ved ordinær spilletid eller ekstra tid. Reglerne er simple i princippet, men små detaljer og psykologi gør ofte forskellen.