Hvad er en partisan? Definition, oprindelse og juridisk status

Hvad er en partisan? Få klar definition, historisk oprindelse og gennemgang af den juridiske status og internationale regler for partisaner under krigens love.

En partisan er en bevæbnet kriger eller medlem af en væbnet gruppe, som ikke tilhører en stats regulære væbnede styrker. Ordet stammer fra italiensk (partigiano) og betød oprindeligt medlem af et politisk parti; under 1900-tallet blev betegnelsen især brugt om modstands- og guerillagrupper, for eksempel de italienske partigiani under 2. verdenskrig eller sovjetiske partisaner i besatte områder.

Definition og karakteristika

Partisaner er ofte organiseret i uregelmæssige enheder, med varierende grader af kommando, udstyr og disciplin. De anvender typisk taktikker som bagholdsangreb, sabotage og småskalaoperationer og forsøger ofte at blande sig med civilbefolkningen eller bruge terrænet til deres fordel. Forskellen mellem en partisan og en regulær soldat ligger primært i organisationens formelle tilknytning til en stat og i graden af overholdelse af militære kendetegn og regler.

Juridisk status i international ret

Der findes ingen særskilt, universel juridisk status kaldet "partisan" i international ret. I stedet vurderes en persons retsstilling ud fra, om vedkommende kan betragtes som en lovlig kombattant (med retten til at blive behandlet som krigsfange, hvis taget til fange) eller som en civilperson, der deltager direkte i fjendtlighederne (og dermed kan miste civilt beskyttelsesniveau i sådanne situationer).

I genvejen for at blive anerkendt som kombattant (og dermed være berettiget til krigsfangebeskyttelse) anvender den internationale humanitære ret — særligt Artikel 44 i Tilleggsprotokol I (1977) til Geneve-konventionerne — fire almindeligt anførte kriterier for militser og frivillige korps:

1. De er under kommando af en person, som kan holdes ansvarlig for sine underordnede.
2. De bærer et fast, synligt tegn eller mærke, som kan genkendes på lang afstand.
3. De bærer deres våben åbent.
4. De overholder krigens skikke og love under deres operationer (herunder regler om sondring mellem kombattanter og civile og forbud mod visse former for krigsførelse).

Det blev i 1977 vedtaget to tilleggsprotokoller til Geneve-konventionerne. Tilleggsprotokol I præciserer, at det for nogle grupper (militser og frivillige enheder, der opererer som en del af en parts væbnede styrker) kan være tilstrækkeligt at bære våben åbent ved visse lejligheder for at opfylde kravet om at bære våben åbent. Tilleggsprotokollerne gælder dog kun for stater, som har ratificeret dem, og de regulerer primært internationale væbnede konflikter eller har bestemmelser for ikke-internationale konflikter (Protokol II).

Praktiske og juridiske konsekvenser

Hvis en partisan opfylder kriterierne for at være lovlig kombattant, er vedkommende berettiget til beskyttelse som krigsfange i henhold til Tredje Geneve-konvention. Hvis kriterierne ikke er opfyldt, kan personen risikere at blive betragtet som ulovlig eller uprivilegeret kombattant og dermed udsættes for strafferetlig forfølgelse efter national lov. Uanset status gælder dog visse minimumsbeskyttelser efter international humanitær ret (f.eks. Common Article 3 og andre forbud mod tortur og umenneskelig behandling).

Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsen af disse regler i praksis ofte er vanskelig: partisans eller guerillakrigere opererer bevidst uden regulær uniform og kan skifte mellem civile og militære roller, hvilket skaber store udfordringer for modstående styrker med hensyn til identifikation, tilbageholdelse og efterforskning. Samtidig forpligter reglerne alle sider til at overholde grundlæggende principper som sondring, proportionalitet og forholdsmæssighed.

Historiske eksempler og nutidig relevans

Eksempler på partisans-bevægeler omfatter bl.a. fransk modstandsbevægelse, jugoslaviske partisaner under 2. verdenskrig og forskellige oprørs- og modstandsgrupper i senere konflikter. I moderne konflikter bruges termen ofte bredt om både organiske modstandsbevægelser og løst organiserede væbnede grupper. Retstilstanden for disse grupper afhænger stadig af konfliktens karakter (international eller ikke-international), de relevante traktater og staters nationale praksis.

Kort sagt: en partisan er ikke en særskilt internationalt anerkendt kategori, men kan — hvis vedkommende opfylder visse betingelser — have samme retlige stilling som en kombattant. Manglende opfyldelse af betingelserne betyder derimod ofte, at personen behandles som civil i kampområderne eller risikerer strafferetlig forfølgelse, samtidig med at mindstebeskyttelsen i humanitær ret altid gælder.

Søg efter bogstav