Oortskyen: Solsystemets fjerne kometsky — definition og fakta
Oortskyen: Lær om Solsystemets fjerne kometsky — definition, fakta, afstande, oprindelse og hvorfor den definerer Solsystemets ydre grænse.
Oortskyen, eller Öpik-Oort-skyen, er en hypotetisk, næsten sfærisk sky af kometer og andre smålegemer, der omgiver hele Solsystemet. Astronomer antager, at denne sky ligger langt uden for Plutos bane og det kendte Kuiperbæltet, og at den fungerer som reservoir for de langtperiodiske kometer, vi ser falde ind i de indre dele af solsystemet.
Placering og størrelse
Estimater varierer, men Oortskyen menes at begynde flere tusinde astronomiske enheder fra Solen og kan strække sig meget langt ud. En ofte citeret værdi er omkring 50.000 AU, hvilket svarer til cirka 0,8 lysår. Nogle modeller rækker Oortskyens ydre grænse helt op mod 100.000–200.000 AU (mere end 1–3 lysår), dvs. en betydelig brøkdel af afstanden til Proxima Centauri, som er den nærmeste stjerne.
Struktur
Oortskyen opdeles ofte i to hovedregioner:
- Indre Oort-sky (Hills-skyen): Et tættere, skiveagtigt eller delvist sfærisk reservoir i et par tusinde til nogle titusinder af AU, som kan fungere som “buffer” for det ydre område.
- Ydre Oort-sky: Den meget løst bundne, næsten fuldstændigt sfæriske population, som kan strække sig ud mod de højere afstande nævnt ovenfor.
Sammensætning og masse
Objekterne i Oortskyen antages primært at bestå af frosne materialer — vandis, kulbrinter som metan og ammoniak, samt stenagtigt materiale — tilsvarende kometkerner. Antallet af smålegemer kan være i størrelsesordenen milliarder til billioner; den samlede masse er usikker, men estimater ligger fra et par jordmasser op til måske flere titals jordmasser, afhængigt af modellen.
Hvordan kometer sendes ind i det indre solsystem
Langtperiodiske kometer får typisk deres baner ændret af ydre påvirkninger, så de begynder at bevæge sig ind mod Solen. De vigtigste perturbationsmekanismer er:
- Passager af nærliggende stjerner, som svagt ændrer banerne.
- Galaktisk tidevandskraft (den samlede tyngdepåvirkning fra Mælkevejens skive).
- Interaktioner med tætte skyer af gas eller med massive legemer i Oortskyen selv.
Når en komets bane ændres væsentligt, kan den bevæge sig ind gennem Kuiperbæltet og videre ind i de indre regioner, hvor Solens varme får ices til at sublimere og danne den karakteristiske koma og hale.
Bevis og observation
Oortskyen er endnu ikke direkte fotograferet eller observeret — den er for fjernt og de enkelte legemer for små og mørke til at blive set med nuværende instrumenter. Eksistensen er i stedet afledt af baneegenskaberne hos de langtperiodiske kometer, hvis fordelinger i inklination og baner bedst forklares med et stort, sfærisk reservoir langt ude omkring Solsystemet. Observationer af meget fjerne trans-neptuniske objekter og usædvanlige baner (fx objekter som ligger uden for Kuiperbæltet) understøtter også idéen om yderligere reservoirer af fjernere legemer.
Oprindelse og dannelse
Den mest accepterede teori siger, at de fleste Oortsky-legemer oprindeligt dannedes tættere på Solen i det tidlige protoplanetariske skive, hvorefter de blev kastet ud til store afstande gennem gravitationelle interaktioner med de unge gasgiganter (især Jupiter og Saturn). Under Solens dannelse og det tidlige dynamiske miljø blev mange smålegemer spredt ud til meget fjerne, svagt bundne baner, hvor de siden har ligget som et reservoir.
Historisk kontekst
Den hollandske astronom Jan Hendrik Oort populariserede idéen om skyen i 1950 ved at vise, at de observerede langtperiodiske kometer passende stammede fra et udstrakt, sfærisk reservoir. Tidligere havde bl.a. Ernst Öpik og andre foreslået lignende tanker, hvorfor nogle gange navnet Öpik–Oort-skyen anvendes. Oortskyen er opkaldt efter Jan Oort, som også er ophavsmand til begreber som Oort-konstanterne.
Åbne spørgsmål
Der er stadig mange usikkerheder: præcis størrelse og masse, fordelingen mellem store og små objekter, og hvor stor en rolle forskellige ydre påvirkninger spiller. Fremtidige avancerede teleskoper og surveys (særligt i infrarødt og med meget dybe feltobservationer) kan muligvis give indirekte beviser eller finde lettere medlemmer i den inderste del af skyen.
Oortskyens betydning ligger i dens rolle som kilde til langtperiodiske kometer og som et minde om Solsystemets tidlige, dynamiske fase — et vidnesbyrd om de kraftfulde processer, der formede planeter og smålegemer for milliarder af år siden.
Oortskyens forhold til solsystemet
Kunstnerisk idé af Oortskyen og Kuiperbæltet
Struktur
Oortskyen fylder meget og menes at indeholde billioner af kometer med en afstand på mange millioner kilometer fra hinanden.
Oortskyen består af en indre Oortsky og en ydre Oortsky. Den ydre sky er svagt bundet til Solen, og man mener, at kometer på lang sigt kommer derfra. Den indre sky kaldes også Hills-skyen og kan være den, der skaber kometerne.
Man mener, at objekterne i Oortskyen består af meget is. Da objektet 1996 PW viste sig at være et stenlegeme i en bane, der er typisk for kometer med lange perioder, mener man, at der kan være stenlegemer i Oortskyen.
Oprindelser
Oortskyen menes at være resterne af en gasskive, der for længe siden omgav Solen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Oort-skyen?
A: Oort-skyen er en sky af kometer og andre objekter, der menes at befinde sig langt uden for Plutos og Kuiper-bæltets baner.
Q: Hvad er kilden til langperiodiske kometer i solsystemet?
A: Oort-skyen menes at være kilden til langperiodiske kometer i Solsystemet.
Q: Hvor langt er Oort-skyen fra solen?
A: Oort-skyen kan ligge omkring 50.000 AE eller næsten et lysår fra Solen.
Q: Hvordan er afstanden mellem Oorts sky og Kuiperbæltet sammenlignet?
A: Oort-skyens afstand er næsten en fjerdedel af vejen til Proxima Centauri, mens Kuiperbæltet og den spredte skive, de to andre reservoirer af transneptunske objekter, er mindre end en tusindedel af Oort-skyens afstand.
Q: Hvad er betydningen af den ydre grænse for Oorts sky?
A: Den ydre grænse for Oort-skyen definerer grænsen for Solsystemet og området for Solens tyngdekraftsdominans.
Q: Hvem offentliggjorde ideen om Oorts sky?
A: Den hollandske astronom Jan Hendrik Oort offentliggjorde ideen om Oorts sky i 1950.
Q: Hvad blev opkaldt efter Jan Hendrik Oort?
A: Oort-skyen, Oort-kometen og Oort-konstanterne blev opkaldt efter Jan Hendrik Oort.
Søge