OGPU – Sovjetunionens hemmelige politi (1922–1934): historie og rolle
OGPU – Sovjetunionens hemmelige politi 1922–1934: dybdegående historie om magtudvidelse, Trust-operationen, Gulag og forfølgelse under Stalins tid.
OGPU var Sovjetunionens hemmelige politi fra 1922 til 1934. Det opstod i kølvandet på opløsningen af Tjeka og fungerede som mellemliggende struktur frem til den store omorganisering i 1934, hvor det blev slået sammen med det nyoprettede, altomfattende Folkekommissariat for Interne Anliggender (NKVD). Dets officielle navn var Det Fælles Statslige Politiske Direktorat (Объединённое государственное политическое управление, ОГПУ).
Baggrund og oprettelse
OGPU blev etableret i begyndelsen af 1920'erne i en periode, hvor Bolsjevikpartiet konsoliderede magten efter borgerkrigen. Organisationen skulle—ifølge den officielle retorik—operere mere regelbundet og bureaukratisk end den tidligere Tjeka, men i praksis fortsatte den mange af de samme metoder: overvågning, infiltration, arrestationer, tvungne forflytninger og hemmelige retssager. I 1926 skete der en vigtig lovændring, da den sovjetiske straffelov fik et kapitel om "anti-statslig terrorisme". Den formulerede lov var vag og blev fortolket bredt, hvilket udvidede OGPU's beføjelser betydeligt.
Organisation og ledelse
OGPU fungerede som et centraliseret organ under den sovjetiske statsmagt. Internt var det opdelt i forskellige afdelinger, der arbejdede med indenlandsk sikkerhed, kontraterrror, efterretningstjeneste og politisk undertrykkelse. Ledelsen bestod af en formand og et korps af efterforskere, inspektører og agenter spredt over hele Sovjetunionen. Organisationens ledere omfattede prominente revolutionære fra tidligere sikkerhedstjenester; Felix Dzerzhinsky, kendt fra Tjeka, spillede en central rolle i overgangen, og efter hans død overtog andre højtstående embedsmænd ledelsen af organet.
Metoder og beføjelser
OGPU brugte en række metoder til at knuse opposition: hemmelige aflytninger, infiltration af politiske grupper, indhentning og brug af angivere, forhåndsrestretioner, ekstraordinære retssager og administrativ deportation. Organisationen oprettede særlige domstole og tribunaler til behandling af såkaldte ekstraordinære sager, ofte uden almindelige retsgange og uden indkaldelse af vidner. Over tid voksede OGPU's magtbeføjelser til at omfatte kontrol over lejrsystemer og tvangsarbejde, samt omfattende overvågning af religiøse og politiske grupper.
Berømte operationer og aktioner
Et af de mest berømte OGPU-foretagender var Trust Operation i 1924–1925. Her opbyggede OGPU agenturer i Vesteuropa, der udgav sig for at være en antikommunistisk konspirationsorganisation kaldet "Trust". Eksilrusseres og udenlandske efterretningstjenesters tillid blev udnyttet: de gav penge og støtte, og OGPU fik derved både økonomiske midler og vigtige modstandere i fokus. Operationen kulminerede i lokkefangsten af den berømte antikommunistiske agent Sidney Reilly, som blev ført til Rusland, arresteret og senere henrettet—en stor propagandasejr for regimet.
Fra 1927 og frem intensiveredes jagten på oppositionelle grupperinger. Bestemmelser fra partiledelsen, især under Josef Stalin, betød, at langt bredere kategorier af kritikere og uenige blev betegnet som farlige elementer. OGPU fik således vidtrækkende beføjelser til at opspore og neutralisere disse "fjendtlige elementer". I denne periode fandt også en række politisk motiverede retssager sted, særligt i forbindelse med industrialiseringsprojekter og Stalins første femårsplan.
Gulag, religiøs forfølgelse og andre målgrupper
OGPU spillede en central rolle i oprettelsen og udbygningen af det tidlige Gulag-system; de første større lejre, herunder Solovetsk-lejren, blev etableret under OGPU's administration. De politiske ofre for omfattede ikke blot erklærede modstandere men også mange personer anklaget for økonomiske og faglige "sabotager".
Organisationen blev også en instrumentel del af statens forfølgelser af religiøse samfund: den rettede sig mod den russisk-ortodokse kirke, de latinske katolikker, de islamske samfund, de anarkister og andre tros- eller politiske grupper, der kunne anses som rivaler til eller trusler mod det kommunistiske regime. OGPU var særligt aktiv i at afsløre, arrestere og aflive dissidenter på både højre- og venstrefløjen i det tidlige Sovjetunionen.
Opløsning og eftermæle
I juli 1934 blev OGPU fusioneret med det nyoprettede NKVD), en reorganisering der samlede de interne sikkerheds- og politimyndigheder i én central strukturel ramme. Navnet OGPU forsvandt officielt, men mange af dets metoder, personale og institutionelle praksisser blev videreført og endda udbygget under NKVD. Senere udviklede efterretningstjenestens og politiets institutioner sig videre—med blandt andet oprettelsen af Komitéen for Statens Sikkerhed (KGB) efter Anden Verdenskrig—men OGPU-perioden står som et markant tidligt kapitel i Sovjetunionens historie om politisk kontrol og repressiv statsmagt.
Konsekvenser: OGPU efterlod et varigt indtryk på sovjetisk politi- og sikkerhedskultur: centralisering af magt, brug af hemmelige operationer og tvangsforanstaltninger som redskaber til politisk stabilisering. Dets virke var med til at definere procedurer for politisk forfølgelse, som senere skulle få dramatiske omfang i 1930'ernes udrensninger.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad var det officielle navn på OGPU?
A: OGPU's officielle navn var det fælles statslige politiske direktorat.
Q: Hvad gjorde OGPU i 1926?
A: I 1926 blev den sovjetiske straffelov ændret, så den indeholdt et afsnit om "anti-statsterrorisme", og dette gav OGPU øgede beføjelser.
Spørgsmål: Hvad var en af dens mest vellykkede operationer?
A: En af de mest vellykkede operationer var kendt som "Trust-operationen", der løb fra 1924-1925. Den gik ud på at lokke antikommunistiske operatører ind i Rusland, hvor de blev fanget og dræbt.
Spørgsmål: Hvordan reagerede Stalin på oppositionens synspunkter?
Svar: Stalin udstedte et offentligt dekret om, at alle oppositionelle synspunkter skulle betragtes som farlige, og han gav GPU (OGPU) beføjelse til at opsøge fjendtlige elementer.
Spørgsmål: Hvilket system skabte det?
A: OGPU skabte Gulag-systemet for fanger i arbejdslejre.
Spørgsmål: Hvordan forfulgte den religiøse organisationer?
Svar: OGPU forfulgte religiøse organisationer som f.eks. den russisk-ortodokse kirke, græske katolikker, latinske katolikker, islam og andre religiøse organisationer.
Spørgsmål: Hvornår fusionerede den med et andet organ? A: OGPU fusionerede i juli 1934 med det nyligt oprettede, altomfattende Folkekommissariat for Interne Anliggender (NKVD), inden det blev mere almindeligt kendt som Komitéen for Statssikkerhed (KGB).
Søge