NGC 6302: Planetarisk tåge (Sommerfuglenæbelen) i stjernebilledet Skorpionen
Oplev NGC 6302 (Sommerfuglenæbelen) — en spektakulær planetarisk tåge i stjernebilledet Skorpionen med en ekstremt varm central stjerne opdaget af Hubble.
NGC 6302, også kendt som insektnæbelen eller sommerfuglenæbelen, er en planetarisk tåge i stjernebilledet Skorpionen. Den ligger i en afstand på omkring 3,4 tusinde lysår fra Jorden og er et af de mest komplekst udformede og høj-eksitations planetariske tåger i Mælkevejen.
Udseende og struktur
NGC 6302 har en markant, bipolær form med to store "vinger" eller lober, der strækker sig fra en mørk, støvfyldt ækvatorialstruktur. Loberne ligner vingerne på en sommerfugl eller munddelen på et insekt, deraf navnene. Kanterne af loberne er skarpt afgrænsede og fyldt med filamenter, knuder og ioniseringsvægge; i mange billeder ses fine, komplekse detaljer, som afslører hurtige udstrømninger og chock-strukturer.
Den ækvatoriale region består af en tæt skive eller torus af gas og støv, som kraftigt dæmper lyset fra den centrale stjerne i synligt lys. Infraredobservationer har vist, at denne skive indeholder store mængder støv og molekyler, og at støvets absorption er årsagen til, at centralstjernen længe var skjult for direkte observation.
Den centrale stjerne
Spektret af NGC 6302 viser, at dens centrale stjerne er ekstremt varm og producerer de høj-energi-fotoner, der ioniserer tågen. Temperaturen er målt til at være meget høj — over 250.000 grader Celsius (dvs. af samme størrelsesorden i kelvin), hvilket gør den til en af de varmeste kendte centrale stjerner i en planetarisk tåge. Den centrale stjerne, en hvid dværg, blev først direkte påvist relativt for nylig takket være det opgraderede Wide Field Camera 3 om bord på Hubble-rumteleskopet, som kunne trænge gennem noget af støvdæmpningen i kortere bølgelængder.
Stjernens nuværende masse er estimeret til omkring 0,64 solmasser. Den tætte skive af gas og støv omkring den har sandsynligvis spillet en central rolle i at collimere de udadgående vinde og danne den iøjnefaldende bipolære, timeglas-lignende struktur.
Dannelsesmekanismer og fysik
Planetariske tåger som NGC 6302 dannes, når en lav- til mellemstor stjerne (som Solen) nær slutningen af sit liv kaster sine ydre lag af. Den varme, eksponerede kerne producerer intens ultraviolet stråling, som ioniserer den udkastede gas. I NGC 6302 har kombinationen af en tæt ækvatorial skive og kraftige, asymmetriske udbrud givet anledning til den velafgrænsede bipolære geometri.
Tågen viser spektrallinjer fra stærkt ioniserede arter (fx oxygen- og neon-ioner), hvilket indikerer den høje excitationstilstand. Der observeres også hurtige udstrømninger — i visse regioner med hastigheder i størrelsesordenen hundreder af km/s — og komplekse interaktioner mellem hurtige vinder og tættere, langsommere materiale. Infrared- og radioobservationer har påvist støv, molekyler og komplekse organiske stoffer i den ækvatoriale skive.
Alder og udvikling
Den dynamiske alder af NGC 6302 vurderes til at være relativt ung i astronomiske termer — oftest et par tusinde år siden stjernens hovedudkast fandt sted. Fremtidige udviklingstrin vil se den centrale stjerne køle af og forsvinde gradvist, mens tågen udvider sig og fortyndes, indtil den efter titusinder af år bliver så diffus, at den ikke længere er tydelig mod baggrundsstjernerne.
Observationstips
- NGC 6302 ligger i Skorpionen og kan observeres bedst på den sydlige halvklode eller fra mellemlatituder på den nordlige halvklode i sommermånederne.
- Det er en fremragende mål for teleskoper med smalle båndfiltre (især OIII og H-alpha), da disse fremhæver tågens detaljer og kantstrukturer.
- Under gode forhold kan amatør-teleskoper vise den bipolære form som to udstrakte områder med høj overflade-lysstyrke; større instrumenter og billedbehandling afslører de fine filamenter og knuder.
Betydning
NGC 6302 er et vigtigt objekt for studiet af sent-stadie stjernedannelse, massetab og plasmafysik i planetariske tåger. Dets ekstreme centrale temperatur, komplekse geometri og rige spektre gør det til en naturlig laboratorie for forståelsen af, hvordan stjerner som vores egen Sol vil udvikle sig i deres sidste faser.
Hubble-billede
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er NGC 6302?
A: NGC 6302 er en planetarisk tåge i stjernebilledet Skorpionen.
Q: Hvor langt er NGC 6302 fra Jorden?
A: NGC 6302 er omkring 3,4 tusind lysår væk fra Jorden.
Q: Hvad viser spektret af NGC 6302?
A: NGC 6302's spektrum viser, at dens centrale stjerne er en af de varmeste stjerner i galaksen.
Q: Hvad er overfladetemperaturen på den centrale stjerne i NGC 6302?
A: Overfladetemperaturen på den centrale stjerne i NGC 6302 er over 250.000 grader Celsius.
Q: Hvordan blev den hvide dværg i NGC 6302 opdaget?
A: Den hvide dværg i NGC 6302 blev for nylig opdaget af det opgraderede Wide Field Camera 3 ombord på Hubble-rumteleskopet.
Q: Hvad omgiver den hvide dværg i NGC 6302?
A: Den hvide dværg i NGC 6302 er omgivet af en tæt skive af gas og støv.
Q: Hvad kan have fået stjernens udstrømninger til at danne en bipolar struktur i NGC 6302?
A: Den tætte skive, der omgiver den hvide dværg i NGC 6302, kan have fået stjernens udstrømninger til at danne en bipolær struktur som et timeglas.
Søge