Assyrisk folkemord (Sayfo 1915): Historie, årsager og konsekvenser

Assyrisk folkemord (Sayfo 1915): Dybtgående gennemgang af historie, årsager og konsekvenser — overlevers fortællinger, dokumentation og perspektiver. Læs mere.

Det assyriske folkemord var et folkemord begået i det Osmanniske rige under Første Verdenskrig og de omkringliggende år, hvor et stort antal af det assyriske folk blev dræbt, fordrevet eller tvunget til at flygte. Det skønnes, afhængigt af kilder, at mellem ca. 150.000 og over 300.000 assyrere mistede livet; præcise tal er omstridte, men tabene var massive og førte til varig opløsning af mange assyriske samfund i Anatolien og det nordlige Mesopotamien.

Baggrund

Assyrerne — et kristent folk med rødder i den gamle nærorientalske kultur — levede i århundreder i områder, som i nyere tid blev en del af det Osmanniske Rige. De talte aramæiske dialekter og hørte til forskellige kirkelige traditioner (f.eks. den assyriske kirke, den kaldeisk-katolske kirke og den syrisk-ortodokse kirke). Siden imperiets begyndelse var kristne mindretal ofte udsat for diskrimination, særskilte skatter og periodisk forfølgelse.

Under 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet voksede etnisk-nationalistiske tendenser i det osmanniske styre, og imperiets sammenbrud under Første Verdenskrig skabte et voldsomt sikkerhedsvakuum og politiske spændinger i grænseområderne mod Rusland og Persien. Tidligere begivenheder, blandt andet de såkaldte hamidiske massakrer i 1890'erne under sultan Adulhamed den Røde (Abdul Hamid II), bidrog til en forværring af forholdene for kristne mindretal og dannede forhistorien til de senere massakrer.

Årsager

• Politisk og militær usikkerhed: Imperiets krigsindsats, trusler fra de russiske styrker ved østgrænsen og frygt for interne oprør førte til brutale sikkerhedspolitikker.
• Nationalisme og religiøs intolerance: Den fremvoksende osmanniske/tyrkiske nationalisme så kristne mindretal som potentielle kollaboratører med fjender og dømte dem ofte som "udenlandske" eller illoyale.
• Lokale konflikter: I mange områder blev massakrer og tvangsflytninger udført af en kombination af osmanniske militser og lokale væbnede grupper, herunder kurdiske styrker, ofte drevet af hævn, jordkonfiskation eller religiøs fjendtlighed.
• Pretekst om sikkerhed: At nogle assyriske grupper i visse regioner engagerede sig i lokal oprørsvirksomhed eller sammenarbejdede med russiske styrker blev brugt som undskyldning for kollektive straffeforanstaltninger.

Forløb

I løbet af 1915 og de følgende år blev assyriske landsbyer i områder som Tur Abdin, Hakkari, Urmia og det nordlige Mesopotamien angrebet. Mange beboere blev myrdet i massakrer; andre blev deporteret på lange dødsmarscher eller bortført. Kirker, landsbyer og kulturelle monumenter blev ødelagt eller plyndret. Nogle assyriske lederfigurer og klostre forsøgte at organisere modstand eller beskyttelse, men militær overmagt og udbredt kaos gjorde det svært at forhindre volden.

Konsekvenser og eftervirkninger

• Demografisk ændring: Mange assyriske samfund i Anatolien og omegn blev decimeret eller helt udryddet. Flere historiske beboelsesområder mistede næsten hele deres kristne befolkning.
• Fordrivelse og diaspora: Overlevende flygtede mod syd og vest til områder i det nuværende Irak, Iran, Syrien og videre til Europa, Amerika og Australien. Den moderne assyriske diaspora har rødder i disse begivenheder.
• Kulturelt tab: Tab af sprog, håndværk, arkitektur og kirkelige skatte skabte permanente brud i den historiske kulturarv.
• Ejendomstab og økonomiske følger: Mange mistede hjem, jord og ejendele, som ofte blev konfiskeret eller overtaget af andre.
• Langvarige traumer: Generationslang sorg, tab af lederskab i lokalsamfundene og fortsat politisk sårbarhed præger assyriske grupper den dag i dag.

Anerkendelse, erindring og retfærdighed

Mange assyriske organisationer, forskere og nationale regeringer har arbejdet for anerkendelse af Sayfo som et folkemord. Anerkendelsen varierer internationalt, og spørgsmålet er ofte politisk følsomt. Samtidig er der omfattende forskning, mindesmærker og erindringsarbejde i diasporasamfundene for at bevare historien og kræve dokumentation og retfærdighed.

Sayfo — aramæisk for "sværd" — bruges af mange assyrere om disse begivenheder som en måde at fastholde erindringen om ofrene og understrege betydningen af at fortælle historien videre. Arbejdet med mindesmærker, undervisning og dokumentation fortsætter både i de assyriske samfund og i det internationale samfund for at sikre, at overgrebene ikke bliver glemt.

Oversigt over massakren

Det assyriske folkedrab (også kendt som Sayfo eller Seyfo) blev begået mod den assyriske befolkning i Det Osmanniske Rige under Første Verdenskrig af ungtyrkerne. Den assyriske befolkning i det nordlige Mesopotamien omfattede Tur Abdin-, Hakkari-, Van- og Siirt-regionerne i det nuværende sydøstlige Tyrkiet og Urmia-regionen i det nordvestlige Iran. De blev tvangsforflyttet og massakreret af osmanniske (tyrkiske) og kurdiske styrker mellem 1914 og 1920 under ungtyrkernes regime. Under ledelse af Djevdet Bey, den osmanniske guvernør, blev mindst 55 000 assyriske kristne martyrdød. Han anses for at være ansvarlig for massakrerne på armeniere og assyrere i og omkring Van. Forskere har anslået antallet af assyriske ofre til mellem 300 000 og 750 000.

Det assyriske folkemord fandt sted i samme sammenhæng og i samme periode som det armenske og det græske folkemord. Men i modsætning til disse er der ikke blevet foretaget nogen officiel national eller international anerkendelse af det assyriske folkemord, og mange beretninger omtaler det assyriske folkemord som en del af de større begivenheder, der indgår i det armenske folkemord.

 
Washington Post og andre førende aviser i de vestlige lande rapporterede om det assyriske folkedrab, mens det foregik.  


En artikel fra The New York Times, 27. marts 1915.  


40 kristne dør om dagen, siger assyriske flygtninge - Syracuse Herald, 1915.  


Kort, der viser den armenske (i farver) og kristne (i skraveringer) befolkning i de østlige osmanniske provinser i 1896. I de områder, hvor den kristne befolkningsandel var større end den armenske, bestod den ikke-armenske kristne befolkning i vid udstrækning af assyrere (undtagen i de områder, der var beboet af osmanniske grækere). Assyrerne boede hovedsagelig i de sydlige og sydøstlige dele af regionen  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det assyriske folkedrab?

Spørgsmål: Hvad kalder assyrerne det?

Spørgsmål: Hvorfor blev mange af dem massakreret?

Spørgsmål: Hvem mistede de deres hjem og ejendele til?

Spørgsmål: Hvor længe har de været forfulgt?

Spørgsmål: Har de stadig deres egen nation i dag?

Spørgsmål: Hvordan bevarer de, der overlevede, deres fælles sammenhold?

Søg efter bogstav