Aspiration
Aspiration er en egenskab i sprog, hvor man ved at sige en konsonant får et pust af luft ud. Hvis du f.eks. lader et stykke papir dingle foran din mund, vil du se det bevæge sig, hvis du siger en aspireret konsonant eller en åndedrætskonsonant. Hvis papiret ikke bevæger sig, er det en uaspireret konsonant, eller en konsonant, der ikke trækker vejret. På engelsk er stemmeløse stop og frikativer, der forekommer i begyndelsen af et ord, aspirerede, hvilket er lydene "p", "t", "k" og "ch" (som skrives som /p/, /t/, /k/, /t͡ʃ/ i IPA i samme rækkefølge). I IPA kan aspirerede lyde skrives med et ʰ-symbol bagefter, som i /pʰ/, /tʰ/, /kʰ/ og /t͡ʃʰ/. F.eks. er den første lyd i ordene "pick", "tick", "kick" og "chick" alle aspirerede. I IPA skrives de som /pʰɪk/, /tʰɪk/, /kʰɪk/ og /t͡ʃʰɪk/ i samme rækkefølge. Imidlertid er stemmeløse stop og frikativer, der forekommer efter den første lyd, uaspirerede. Mens f.eks. /p/ i "pit" er aspireret, er /p/ i "spit" og /p/ i "tip" det ikke, så de ville ikke blive markeret med et ʰ-symbol bagefter. Nedenfor er der flere eksempler på aspiration.
Engelsk har ingen aspirerede stemmede lyde, men det har hindi. De skrives normalt med et "h" efter konsonantbogstavet. Et eksempel på dette er navnet Bhattacharya, hvor "bh" er en aspireret "b"-lyd, så det ville blive skrevet som /bʱ/ på IPA.
I mandarin-kinesisk findes der ingen stemmede stop, frikativer eller affrikater, så den eneste måde at skelne dem fra hinanden på er ved hjælp af aspiration. I Pinyin skrives aspirerede lyde som stemmeløse lyde på engelsk, så lydene /pʰ/, /tʰ/ og /kʰ/ skrives som "p", "t" og "k" i samme rækkefølge, men ikke-aspirerede lyde skrives som stemmeløse lyde på engelsk, så lydene /p/, /t/ og /k/ skrives som henholdsvis "b", "d" og "g". F.eks. ville ordet "Gaokao" blive skrevet på IPA som /kau̯.kʰau̯/. I Wade-Giles stavemåde skrives aspirerede stopord, frikativer eller affrikater med en apostrof efter bogstavet i stedet for at bruge et andet bogstav som i Pinyin, så "Gaokao" ville blive skrevet som "Kaok'ao" i Wade-Giles.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er aspiration?
A: Aspiration er en funktion i sprog, hvor det at sige en konsonant giver et pust af luft.
Q: Hvordan kan man se, om en lyd er aspireret eller uaspireret?
A: Du kan se, om en lyd er aspireret eller uaspireret ved at dingle et stykke papir foran munden og se, om det bevæger sig, når du siger konsonanten. Hvis papiret bevæger sig, er der tale om en aspireret eller indåndet konsonant. Hvis papiret ikke bevæger sig, er det en uaspireret konsonant, eller en konsonant uden åndedræt.
Sp: Hvad er nogle eksempler på aspirerede lyde på engelsk?
Svar: På engelsk er stemmeløse stop og frikativer, der forekommer i begyndelsen af et ord, aspirerede, hvilket er lydene "p", "t", "k" og "ch" (som skrives som /p/, /t/, /k/, /t͡ʃ/ i IPA i samme rækkefølge).
Spørgsmål: Hvordan skriver man en aspireret lyd med IPA?
A: En aspireret lyd kan skrives med et ʰ-symbol bagefter ved hjælp af IPA; f.eks. /pʰ/, /tʰ/, /kʰ/ og /t͡ʃʰ/.
Sp: Er der nogen stemmelyd, der er aspirerede på engelsk?
A: Nej, der er ingen stemmede lyde, der er aspirerede på engelsk.
Spørgsmål: Har hindi nogen aspirerede stemmelyd?
Svar: Ja, hindi har nogle stemmede lyde, som normalt skrives med et "h" efter konsonantbogstavet. F.eks. ville "Bhattacharya" blive skrevet som "/bʱ/" med IPA.
Spørgsmål: Hvordan repræsenterer kinesiske sprog aspiration anderledes end andre sprog?
A: På mandarin-kinesisk findes der ingen stemmede stop, frikativer eller affrikater, så de skelner mellem dem ved hjælp af aspiration i stedet. I Pinyin skriver de dem som stemmeløse lyde på engelsk, mens uaspirerede lyde skrives som stemmeløse lyde; f.eks. ville "Gaokao" blive skrevet som "/kau̯.kʰau̯/" ved hjælp af IPA og "Kaok'ao" ved hjælp af Wade-Giles stavemåde
