Stigma: Definition og betydninger i biologi, medicin, sociologi og kultur

Stigma: definition og betydninger i biologi, medicin, sociologi og kultur — fra anatomiske mærker og blomsterspidser til social stigmatisering, skam og kulturelle konsekvenser.

Stigma (flertal: stigmata) beskriver både fysiske mærker og et bredere socialt fænomen: et kendetegn, som gør, at et individ, en gruppe eller en ting afviger fra normer og dermed kan blive negativt bedømt eller diskrimineret. Ordet stammer fra græsk og betyder oprindeligt "mærke" eller "stikmærke". Betydningen varierer efter fagområde — nedenfor uddybes de mest almindelige anvendelser.

Biologi og anatomi

• Stigma (anatomi) — en lille plet, et ar eller et lille hul på dyr eller menneskers væv; bruges om synlige mærker eller mikroskopiske strukturer, der kan have funktionelle eller diagnostiske betydninger.
• Stigma (botanik) — den del af en blomst (hos pistillen), der modtager og fastholder pollen; ofte klæbrig eller håret for at sikre pollenkornets tilhæftning og efterfølgende befrugtning.
• Øjenpletapparatet hos encellede organismer, f.eks. Euglena og Chlamydomonas — et lysfølsomt område, som hjælper organismen med at orientere sig i forhold til lyskilder (fototaksi).
• Astigmatisme (øje) — en refraktionsfejl i øjet, hvor hornhinden eller linsen har ujævn krumning, hvilket fører til sløret syn; det er relateret sprogligt til ordet »stigma« i betydningen »punkt« (a-stigma = uden punkt), men bruges i klinisk sammenhæng som en synsfejl.

Forskelsbehandling og social stigmatisering

Stigma i social forstand handler om negative holdninger, stereotyper og diskrimination rettet mod personer eller grupper på grund af bestemte egenskaber. Det kan føre til marginalisering, dårligere adgang til ressourcer og direkte skadelige konsekvenser for trivsel og helbred.

• Skamemblem — historisk: synlige tegn på vanære eller straf (f.eks. brandmærkning eller tøjkoder), der udstillede en person som afvigende.
• Social stigmatisering — samfundets misbilligelse eller afvisning af egenskaber, overbevisninger eller identiteter, der afviger fra kulturelle normer.
• Eksempler: HIV/AIDS-stigma, psykisk sygdom, stofmisbrug, køns- og seksualitetsstigma, handicapstigma og vægtstigmatisering — negative holdninger over for overvægtige personer.
• Typer af stigma — man skelner ofte mellem:
  • Offentligt stigma (public stigma): negative holdninger i samfundet.
  • Selvstigma (self-stigma): når den stigmatiserede internaliserer negative holdninger og mister selvtillid.
  • Strukturelt stigma: institutionelle og politiske praksisser, der fastholder ulighed (fx i adgang til sundhed, job eller bolig).
  • Stigma ved tilknytning (courtesy stigma): familie eller pårørende bliver også stigmatiseret.
• Konsekvenser — stigma kan medføre social isolation, lavere sandsynlighed for at søge behandling, forringet mental og fysisk sundhed, tab af jobmuligheder og forværret økonomisk situation.
• Forebyggelse og reduktion — effektive tiltag omfatter oplysning og faktaformidling, kontakt mellem grupper (personlige møder), ændring af skadeligt sprogbrug, anti-diskriminationspolitikker og systemiske reformer i sundhed og uddannelse.

Sociologi

• Stigma (sociologisk teori) — et fænomen, hvor et individ med en egenskab, som er dybt miskrediteret af samfundet, bliver afvist eller marginaliseret på grund af denne egenskab. Erving Goffmans klassiske arbejde fra 1963 beskriver, hvordan stigma skaber en "spoiled identity" (»plettet identitet«) og analyserer strategier, som stigmatiserede personer bruger for at håndtere situationen.
• Moderne sociologisk og psykologisk forskning undersøger også, hvordan stigma bidrager til sociale uligheder og helbredsforskelle samt hvilke interventionsmetoder, der virker bedst i forskellige kontekster.

Litteratur, kultur og medier

• Stigma (bog) — en indflydelsesrig bog fra 1963 skrevet af Erving Goffman, som analyserer sociale mekanismer omkring skam, hemmeligholdelse og identitet.
• Stigma (manga) — en japansk manga-historie af Kazuya Minekura; brugen af ordet i kulturprodukter viser, hvordan temaet stigmatisering og identitet ofte udforskes i fiktion og kunst.

Musik og populærkultur

• Stigma (album) — et album indspillet af bandet EMF i 1992.
• Vinnie Stigma — den mangeårige guitarist i hardcore-bands som Agnostic Front og Madball; kunstnernavne kan bruge ordet »stigma« som identitetsmarkør.

Andre anvendelser og bemærkninger

• Begrebet anvendes bredt i medicin, psykologi, jura, etik, uddannelse og politik for at beskrive både synlige og usynlige former for mærkning og diskrimination.
• Det er vigtigt at skelne mellem neutrale faglige betydninger (fx botanisk stigma) og sociale, normative betydninger (fx stigmatisering af mennesker). Når man diskuterer stigma i sociale sammenhænge, er fokus ofte på konsekvenser og løsninger.

Samlet set dækker »stigma« et spektrum fra rent fysiske mærker til komplekse sociale processer. Forståelse af både årsager og virkninger er nødvendig for at kunne mindske skadefuld stigmatisering og fremme inklusion og lighed.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er stigma i biologi?

Q: Hvad er astigmatisme?

Q: Hvad er vægtstigma?

Q: Hvad handler bogen Stigma om?

Q: Hvad er den sociologiske teori om stigma?

Q: Hvem er Vinnie Stigma?

Q: Hvad er social stigmatisering?

Søg efter bogstav