Tændstik
En tændstik er et værktøj til at tænde ild under kontrollerede omstændigheder. Oftest er det et lille stykke træ eller hærdet papir. I den ene ende er tændstikken beklædt med et materiale, der antændes ved friktion. Den antændende ende af en tændstik er kendt som tændstikhovedet. Den indeholder enten fosfor eller fosfor sesquisulfid som aktiv bestanddel og gelatine som bindemiddel. Tændstikker sælges i flere eksemplarer, der er pakket sammen enten i en æske eller i tændstikæsker. Der findes to hovedtyper af tændstikker: sikkerhedstændstikker, som kun kan slås mod en specielt forberedt overflade, og tændstikker, som kan slås overalt, og som kan bruges på enhver overflade med passende friktion.
Der findes også elektriske tændstikker, som bruger elektricitet og ikke friktion til at skabe ild.
Tændstikker af træ
En tændt tændstik
Makrofotografering af tændstikhoveder
Tidlige kampe
Martial nævnte i det gamle Rom, at der blev brugt svovl i tændstikker. Han kaldte dem sulphurata.
Omkring år 1530 dukkede tændstikker op i Europa. Den første moderne, selvantændende tændstik blev opfundet i 1805 af K. Chancel, assistent for professor Louis Jacques Thénard i Paris, men. Tændstikhovedet blev fremstillet af en blanding af kaliumklorat, svovl, sukker og gummi. De blev antændt ved at dyppe spidsen af tændstikken i en lille asbestflaske fyldt med svovlsyre. Denne type tændstikker var ret dyre, og brugen af dem var farlig, så Chancel's tændstikker blev aldrig særlig populære.
Tændstikker til særlige formål
Stormtændstikker, også kendt som redningsbådstændstikker eller flare-tændstikker, har en spids, der er let at slå på som en normal tændstik, men en stor del af stokken er belagt med en brændbar forbindelse, som vil brænde selv i stærk vind. De har en voksbelægning, der gør dem vandtætte. De indgår i mange overlevelsespakker. Denne særlige tændstik blev brugt i de første masseproducerede molotovcocktails.
"Bengalske tændstikker" er i virkeligheden små håndholdte fyrværkeriværkerier, der ligner stjernekastere. De ligner i formen stormtændstikker, men de indeholder forbindelser af strontium eller barium i forbindelsen på stokken for at frembringe henholdsvis en rød eller grøn flamme.
Andre sider
- Den lille pige med tændstikker
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en tændstik?
A: En tændstik er et redskab til at lave ild under kontrollerede omstændigheder.
Q: Hvad er tændstikken belagt med i den ene ende?
A: Tændstikken er belagt med et materiale, der antændes ved friktion.
Q: Hvad kaldes den tændte ende af en tændstik?
A: Den tændte ende af en tændstik kaldes tændstikkens "hoved".
Q: Hvad er den aktive ingrediens i tændstikhovedet?
A: Den aktive ingrediens i tændstikhovedet er et oxidationsmiddel som f.eks. kaliumchlorat, blandet med svovl, fyldstoffer og glaspulver samt gelatine som bindemiddel.
Q: Hvordan er tændstikker pakket?
A: Tændstikker sælges i flere eksemplarer, pakket sammen enten i en æske eller i tændstikæsker.
Q: Hvad er de to hovedtyper af tændstikker?
A: De to hovedtyper af tændstikker er sikkerhedstændstikker, som kun kan stryges mod en specielt forberedt overflade, og tændstikker, der kan stryges overalt, og som kan bruges på enhver overflade med passende friktion.
Q: Hvad er elektriske tændstikker?
A: Elektriske tændstikker er tændstikker, der bruger elektricitet i stedet for friktion til at frembringe ild.
