Mikrofon: Definition, funktioner, typer og anvendelser

Lær alt om mikrofoner: definition, funktion, typer og anvendelser — fra studie og live til telefoner, høreapparater og computere. Find den rette mikrofon til dit behov.

En mikrofon (ofte forkortet til mik; IPA-udtalelse: [maɪk]) omdanner lyd til et elektrisk signal. Mikrofonen er en type transducer, dvs. en enhed der konverterer energi fra én form til en anden — i dette tilfælde akustisk energi til elektrisk energi.

Hvordan virker en mikrofon?

Grundprincippet er, at lydbølger får en tynd membran (diaphragma) til at vibrere. Disse vibrationer omsættes til et elektrisk signal på forskellige måder, afhængigt af mikrofontypen:

• Dynamisk (moving-coil): Membranen er forbundet til en spole, som bevæger sig i et magnetfelt og inducerer en elektrisk strøm.
• Kondensator (capacitor eller condenser): Diaphragma udgør én plade af en kondensator. Når den bevæger sig i forhold til modpladen, ændres kapacitansen og danner et elektrisk signal. Kræver ofte ekstern spænding (f.eks. phantom power).
• Bånd (ribbon): En tynd metalbånd vibrerer i et magnetfelt og genererer et signal. Kendt for varm, naturlig klang, men kan være følsom over for høje lydtryk og mekanisk påvirkning.
• Elektret: En variant af kondensatormikrofonen med permanent ladet materiale, almindelig i forbrugerudstyr og mobiltelefoner.
• MEMS og piezoelektriske mikrofoner: Små, faste komponenter der benyttes i smartphones, høreapparater og andre kompakte enheder.

Vigtige tekniske egenskaber

• Frekvensgang: Angiver hvilke frekvenser mikrofonen gengiver og hvor jævnt; vigtigt for stemmer, akustiske instrumenter eller basinstrumenter.
• Retningskarakteristik (polarmønster): Bestemmer hvor mikrofonen opfanger lyd fra. Almindelige mønstre er omnidirektional, kardioid, superkardioid, hyperkardioid og figurmønster (8).
• Sensitivitet og støj: Angiver hvor kraftigt mikrofonen reagerer på lyd og hvor meget egenstøj (self-noise) den har.
• SPL-håndtering: Maksimalt lydtryk mikrofonen kan klare uden forvrængning — vigtigt ved høje lydkilder som trommer eller guitarforstærkere.
• Outputtype og stik: Afhænger af anvendelse: XLR (professionelt), TRS/TS eller USB (til computer) er almindelige.

Typer af anvendelser

Mikrofoner anvendes til mange formål, f.eks. telefoner, båndoptagere, høreapparater, filmproduktion, live- og optaget lydteknik, radio- og tv-udsendelser og i computere til optagelse af stemme. Specifikt:

• Broadcast og podcasting: Kondensatormikrofoner eller broadcast-dynamiske mikrofoner for klar stemmegenklang og lav støj.
• Live-scene: Robust dynamisk mikrofon med kardioid mønster for at minimere feedback.
• Studiooptagelse: Kondensatorer og båndmikrofoner for detaljeret gengivelse af stemmer og akustiske instrumenter.
• Field/film: Shotgun-mikrofoner og lavalier-mikrofoner til retningsbestemt optagelse og skjult montering.
• Telekommunikation og bærbar elektronik: Elektret- og MEMS-mikrofoner i smartphones, tablets og høreapparater.

Praktiske råd ved brug og valg

• Formål: Vælg mikrofontype efter hvad du skal optage (sang, tale, instrumenter, feltoptagelse).
• Rummets akustik: Et tørt rum kræver mindre efterbehandling; i levende rum kan retningsbestemte mikrofoner være en fordel.
• Forstærkning (preamp): Mange mikrofoner kræver en god forforstærker for optimal lydkvalitet, især kondensatorer.
• Beskyttelse: Brug pop-filter, vindhætte og shockmount for at reducere plosiver, vindstøj og håndtering.
• Vedligeholdelse: Hold mikrofonen tør og fri for støv. Undgå stærke slag og fugt, især for bånd- og kondensatormikrofoner.

Afsluttende bemærkninger

Mikrofonens rolle er central i al lydoptagelse og -forstærkning. Valg af mikrofon påvirker direkte lydkvaliteten og oplevelsen af en optagelse eller transmission. Ved at afveje type, retningskarakteristik, frekvensgang og praktiske forhold kan du finde en mikrofon, der passer optimalt til netop dit behov.

Søg efter bogstav