Mars i fiktion

Romaner og noveller

Første historier

Adskillige tidlige moderne forfattere, herunder Athanasius Kircher og Emanuel Swedenborg, antog, at der var kontakt med Mars. Tidlig science fiction om Mars handlede ofte om de første rejser til planeten, nogle gange som en invasionsstyrke, men oftere med henblik på udforskning.

Tidlige værker til 1910

• På tværs af Zodiac (1880) af Percy Greg.
• Melbourne og Mars: Mit mystiske liv på to planeter (1889) af Joseph Fraser.
• Unveiling a Parallel (1893) af Alice Ilgenfritz Jones og Ella Merchant.
• Rejsen til Mars (1894) af Gustavus W. Pope.
• Verdenskrigen (1898) af H. G. Wells. (Den blev senere lavet til et radiodrama i USA og derefter til mindst én spillefilm).
• Edison's Conquest of Mars (1898) af Garrett P. Serviss.
• En bryllupsrejse i rummet (1900), af George Griffith.
• Gullivar fra Mars (1905) af Edwin Lester Linden Arnold. (Hovedpersonens navn er taget fra Gullivers Rejser.
• Doktor Omega (1906) af Arnould Galopin.
• Le prisonnier de la planète Mars (1908) og dens efterfølger La guerre des vampires (1909) af Gustave Le Rouge.
• Den røde stjerne (1908) af Alexander Bogdanov.

1910'erne og 1920'erne

• Le Mystère des XV (1911) af Jean de La Hire.
• En prinsesse fra Mars og yderligere ti Mars-historier (1912-1943) af Edgar Rice Burroughs.
• Aelita (1922) af A.N. Tolstoj
• Les Navigateurs de l'Infini (1925) af J.-H. Rosny aîné. Mennesker rejser til Mars i et rumskib ved navn Stellarium, og møder to konkurrerende racer på planeten.

1930s

• Sidste og første mænd af Olaf Stapledon (1930)
• The Swordsman of Mars og Outlaws of Mars (begge 1933) af Otis Adelbert Kline.
• "A Martian Odyssey" (1934), en novelle af Stanley G. Weinbaum.
• Out of the Silent Planet, af C. S. Lewis (1938)

1940s

• What Mad Universe (1949) af Fredric Brown

1950s

• The Martian Chronicles (1950) af Ray Bradbury.
• Marooned on Mars (1952) af Lester del Rey.
• No Man Friday (1956) af Rex Gordon.
• A World's Revival (hebraisk: תבל בתתחיתה Tevel Be-Thiatah) (1955) af Tzvi Livneh.
• Den ydre trang (1959) af John Wyndham.

At bo på Mars

I 1930'erne var historier om at nå Mars blevet noget banale, og fokus blev flyttet til Mars som et fremmed landskab. De nye historier foregik i en tid efter menneskelig kontakt og grundlæggende udforskning. Nogle handlede om kolonisering af Mars eller brugte på anden måde Mars som en ramme snarere end et mål.

1930s

• Dweller in the Gulf (1932), The Vaults of Yoh-Vombis (1932) og Vulthoom (1935) af Clark Ashton Smith.
• Northwest Smith-historierne (1933-1936) af C. L. Moore.
• Legion of Space Series (1934-1982) af Jack Williamson.

1940s

• The Secret of Sinharat, People of the Talisman og yderligere elleve historier, der blev udgivet mellem 1940 og 1964 af Leigh Brackett.
• "Heredity" (1941), en novelle af Isaac Asimov
• Robert A. Heinlein The Green Hills of Earth (1947)
• Robert A. HeinleinRød planet (1949)
• Robert A. Heinlein The Rolling Stones (1952)
• Robert A. HeinleinPodkayne of Mars (1962)
• Seetee Ship (1949) og Seetee Shock (1950) af Jack Williamson

1950'erne og begyndelsen af 1960'erne

• Genesis (historie) (1951) af H. Beam Piper (se [1],).
• "Omnilingual" (1957) af H. Beam Piper
• Mars' sand (1951) af Arthur C. Clarke
• David Starr, Space Ranger (1952) af Isaac Asimov, skrevet som Paul French.
• Marsvejen (1952) af Isaac Asimov
• "En ud af tre hundrede" (1954) af J. T. McIntosh
• "The Badge of Infamy" (1957) af Lester Del Rey
• Titans sirener af Kurt Vonnegut (1959)
• Perry Rhodan-serien (1961- ) (på tysk)
• "En rose for Ecclesiastes" (1963) af Roger Zelazny
• Philip K. Dick Marsmandens tidsskridt (1964)
• Philip K. Dick The Three Stigmata of Palmer Eldritch (1965)).
• Philip K. Dick Destination Mars (1963)

1960'erne og senere

Fra 1965 afslørede Mariner- og Viking-sonderne, at kanalerne var en illusion, og at Mars' miljø er ekstremt fjendtligt over for liv. I 1970'erne måtte man opgive ideerne om kanaler og gamle civilisationer.

Forfattere begyndte snart at skrive historier baseret på den nye Mars (ofte blev den behandlet som en ørkenplanet). I de fleste af disse værker kæmper menneskene for at tæmme planeten, og nogle af dem omhandler terraforming (brug af teknologi til at ændre planetens miljø).

Et almindeligt tema, især blandt amerikanske forfattere, er en marsk koloni, der kæmper for uafhængighed fra Jorden. Det optrådte allerede i Heinleins Red Planet og er et vigtigt handlingselement i Greg Bear's Moving Mars og Kim Stanley Robinsons Mars-trilogi. Den er også en del af handlingen i filmen Total Recall og tv-serien Babylon 5. Mange videospil bruger også dette koncept, f.eks. Red Faction- og Zone of the Enders-serierne. Et historisk oprør af Mars mod Jorden er også nævnt i Star Trek-romanserien.

I årtierne efter Mariner og Apollo faldt den engang populære subgenre af realistiske historier om en første ekspedition til Mars af mode, muligvis fordi Apollo-programmet ikke fortsatte til Mars. I begyndelsen af 1990'erne oplevede man en genoplivning og en fornyet opfattelse af realistiske romaner om Mars-ekspeditioner. Tidlige romaner i denne renæssance var Jack Williamsons roman Beachhead og Ben Bowas roman Mars (begge 1992), som forestillede sig ekspeditioner til Mars i stor skala i overensstemmelse med 1990'ernes tankegang. De blev efterfulgt af Gregory Benfords The Martian Race (1999), Geoffrey A. Landis' Mars Crossing (2000) og Robert Zubrins First Landing (2002), som tog udgangspunkt i de mindre og mere målrettede ekspeditionsstrategier, der blev udviklet i slutningen af 1990'erne, og som for det meste byggede på koncepterne i Mars Direct.

Slutningen af 1960'erne og 1970'erne

• Larry Niven Historier fra det kendte rum (1964- )
• Die Erde ist nah: die Marsexpedition (1970), af Ludek Pesek, udgivet på engelsk som The Earth is Near (1973)
• Police Your Planet (1975) af Lester Del Rey
• Birth of Fire (1976) af Jerry Pournelle
• I Man Plus (1976) af Frederik Pohl bliver en astronaut forvandlet til en cyborg, der kan leve på Mars.
• Det fjerne kald af Gordon R. Dickson

1980s

• "Ananke" (1982) af Stanisław Lem (en historie i More Tales of Pirx the Pilot)
• Watchmen (1985) af Alan Moore og Dave Gibbons
• The Forge of God (1987) af Greg Bear.
• Desolation Road (1988) af Ian McDonald i
• Draka-serien (1989-)
• Venus Prime (1989) Den tredje bog i serien: Hide & Seek foregår på Mars.

1990s

• Terry Bisson Rejsen til den røde planet (1990)
• Kim Stanley Robinsons Mars-trilogi (Red Mars, Green Mars, Blue Mars, 1992-1996)
• Kim Stanley Robinson: The Memory of Whiteness (1985).
• Mars (1992), Return to Mars (1999) og Mars Life (2008) af Ben Bova, fra Grand Tour-serien.
• Moving Mars (1993) af Greg Bear
• Red Dust (1993) af Paul J. McAuley
• Bright Messengers (1995) af Gentry Lee
• Voyage (1996) af Stephen Baxter
• Mars Underground (1997) af William K. Hartmann
• Olympus Mons (1998) af Bud Sparhawk
• Beige Planet Mars (1998) af Lance Parkin og Mark Clapham
• Semper Mars (1998) af Ian Douglas
• "Mars er ikke et sted for børn" (1999) af Mary A. Turzillo
• Marsræset (1999) af Gregory Benford
• Brian Aldiss og Roger Penrose: White Mars (1999)

21. århundrede

• Mars Crossing (2000) af Geoffrey A. Landis
• "The Great Wall of Mars" (2000) af Alastair Reynolds
• Første landing (2002) af Robert Zubrin
• Mars er scenen for den sidste af John Barnes' tre seneste rumoperaer: In the Hall of the Martian King (2003). Barnes placerer også en af sine to Meme Wars-romaner på Mars: The Sky So Big and Black (2002).
• "Falling Onto Mars" af Geoffrey A. Landis
• Ilium/Olympus-serien (2003- ) af Dan Simmons
• Historier af Caitlín R. Kiernan:
• "Bradbury Weather" (2005)
• "Zero Summer" (2007)
• "Uddrag af Memoirs of a Martian Demirep" (2007).
• En gammeldags marspige (2004), af Mary A. Turzillo
• Ny mobilrapport Gundam Wing: Frozen Teardrop (2010-ongoing) af Katsuyuki Sumisawa er en roman fortsættelse af Gundam Wing anime serien, der primært foregår på den terraformede Mars.
• Kvantetyven (2010) af Hannu Rajaniemi

Nostalgisk Mars-fiktion

Flere værker efter Mariner er hyldester til den ældre fase af Mars-fiktionen, idet de omgår det videnskabelige billede af en tør og livløs Mars med en uåndelig atmosfære ved hjælp af sådanne science fiction-generiske grundprincipper som f.eks. en fremtidig terraforming af Mars eller ved at skabe alternative versioner af Mars, hvor Burroughs' Barsoom, Bradburys Martian Chronicles eller The War of the Worlds er bogstavelig talt sandheden.

• Philip José Farmer's World of Tiers-serie (1965-1993)
• Nogle Sword and Planet-serier, såsom Michael Moorcocks Kane of Old Mars-trilogi (1965) og Lin Carters Mysteries of Mars (1973-1984) er bevidst anakronistiske hyldester til tidligere visioner af Mars, især Burroughs'.
• Robert A. Heinlein: The Number of te Beast (1980)
• En verden af forskelle (1990) af Harry Turtledove
• S. M. Stirling's Lords of Creation-serie omfatter In the Courts of the Crimson Kings, der involverer Mars.
• Larry Niven: Rainbow Mars (1999)
• "Larklight" (2006), en historie af Phillip Reeve

Tegneserier

• I Watchmen-tegneserien af Alan Moore og Dave Gibbons tager Dr. Manhattan rundt på Mars og besøger Olympus Mons, hvor han beundrer dens karakteristika. Han tager sin kæreste med derhen, kort efter at han rejser til en anden galakse.
• I 2000 AD-serien The V.C.s Olympus Mons' krater er dækket af en massiv kuppel for at bevare atmosfæren som den vigtigste bebyggelse på planeten.
• Flere af historierne om DC Comics-figuren Martian Manhunter foregår på Mars, og Manhunter er en marsmand. De fleste af de grønne marsmænd blev udryddet af en pest, selv om de mere hensynsløse hvide marsmænd stadig eksisterer. Marsmændene var blandt de mest magtfulde racer i universet, og de er i stand til telepati, formskifte og flyvning, men de har en aversion mod ild.
• I det seneste nummer af webcomic'en Dr. McNinja afslører Dracula, at han har opdaget kuren mod kræft og gemt den på Mars.
• I Wonder Woman-tegneserierne fra før krisen var Mars gudens base for guden Mars (se Ares). De dødes ånder fra forskellige planeter blev bragt til Mars og fik nye kroppe til at arbejde. Duke of Deception er en af de store skurke i denne verden, der driver en løgnefabrik og flere gange har forsøgt at invadere Jorden.
• I januar-februar 1950 rejser Superman til Mars for at hjælpe skuespilleren og instruktøren Orson Welles med at ødelægge et komplot, som den marsianske diktator Martler har lagt for at "blitzkriege solsystemet" og erobre Jorden (S nr. 62/1: "Sort magi på Mars!").
• I Tales to Astonish #2 (1959) "Mit job: To Catch a Martian": En professor, der opdager et tomt rumskib, hyrer en privatdetektiv til at finde beboeren, da ingen andre vil lytte til ham.
• I Tales to Astonish #3 (1959) "I Discovered the Men From Mars" opdager en mand fra år 1990 et marsiansk rumfartøj, mens han patruljerer langs kysten for at lede efter kommunistiske spioner.
• I mangaen og animefilmen Sailor Moon, der udkom i 1992, i det sølvfarvede årtusinde, var Mars beboet af den græske gud Ares' krigeriske efterkommere. Rei Hino er en moderne efterkommer af Ares og er Sailor Mars. Alle hendes angreb er baseret på ild. Ligesom de andre planeter i det moderne solsystem er Mars ikke længere beboelig.
• I tegneserien Calvin og Hobbes: Weirdos From Another Planet! af Bill Watterson rejser Calvin og Hobbes til Mars, fordi Jorden er for forurenet.
• I Marvel Family #36 vises Mars som beboet af en krigerisk forræderisk race, der ligner militærdiktatorer fra 1940'erne. De slutter sig til Invaderne fra Infinity (se Liste over Captain Marvels (DC Comics) fjender) i deres forsøg på at ødelægge solsystemet efter at være blevet besejret, men bliver slået og sendt tilbage til Mars, mens Invaderne bliver fængslet og ødelagt.

Marsmænd i fiktion

Marsmanden er en favoritfigur i klassisk science fiction; han blev ofte fundet væk fra sin hjemplanet og invaderede ofte Jorden, men nogle gange var han blot en ensom person, der repræsenterede fremmedhed fra sine omgivelser. Marsmænd, bortset fra mennesker, der er transplanteret til Mars, blev sjældne i fiktionen efter Mariner, undtagen i bevidst nostalgisk øjemed - hyppigere i visse genrer, såsom tegneserier og tegnefilm, end i den skrevne litteratur.