H. G. Wells – Herbert George Wells: Engelsk forfatter og science fiction-pioner

H. G. Wells — Banebrydende engelsk forfatter og science fiction-pioner bag The Time Machine, The War of the Worlds og The Invisible Man; udforsk hans visionære romaner og utopier.

Herbert George Wells (21. september 1866 - 13. august 1946) var en engelsk forfatter. Han blev født i Bromley, Kent. I løbet af sit liv skrev han omkring 50 bøger samt et stort antal noveller, essays og fagbøger. Han regnes i dag som en af opfinderne af science fiction, men skrev også realistiske romaner, utopier og populærvidenskabelige værker. Blandt hans bedst kendte skønlitterære værker er The Time Machine, The Island of Dr. Moreau, The Invisible Man og The War of the Worlds. Flere af hans bøger er senere blevet filmatiseret. Han led af diabetes i sine senere år og døde i London.

Liv og baggrund

Wells kom fra beskedne kår og fik tidligt arbejde som lærling hos en tekstilforhandler, før han fik adgang til videregående uddannelse. Han studerede senere naturvidenskab og biologi under bl.a. Thomas Henry Huxley, hvilket formede hans interesse for videnskab og sociale spørgsmål. Hans baggrund i naturvidenskab kan ofte aflæses i de tekniske og biologiske detaljer i hans fiktion.

Forfatterskab og nøgleværker

Wells skrev inden for flere genrer: science fiction, socialroman, politisk essay og populærvidenskab. Han kombinerede ofte fantasifulde idéer med seriøse overvejelser om samfund, videnskab og fremtid. Nogle af hans vigtigste og mest indflydelsesrige værker er:

• The Time Machine (1895) – tidlig tidsrejseroman, som introducerer begrebet tidsmaskine.
• The Island of Dr. Moreau (1896) – en historie om eksperimentel forvandling af dyr til menneskelige væsener og etisk dilemma.
• The Invisible Man (1897) – fortælling om videnskabelig besættelse og konsekvenserne af at blive usynlig.
• The War of the Worlds (1898) – klassisk invasionstema om en fremmed og overlegen civilisation, som påvirkede senere skildringer af rumvæsener og invasioner.
• The First Men in the Moon (1901) – tidlig måneekspeditionssaga med tekniske og sociale refleksioner.
• A Modern Utopia (1905) og The World Set Free (1914) – værker, hvor Wells udfolder politiske visioner og forestiller sig nye teknologiers betydning (fx tidlige forestillinger om atomenergi).
• The Outline of History (1920) – omfattende populærhistorisk oversigt, som var både populær og kontroversiel i sin tid.

Tematik og syn på fremtiden

Wells brugte ofte fiktion til at undersøge sociale og etiske spørgsmål: klassekamp, videnskabens ansvar, krig og teknologisk udvikling. Han var kendt for at kombinere fantasifulde opfindelser med realistiske beskrivelser af, hvordan sådanne opfindelser kunne påvirke samfundet. Flere af hans spekulationer om luftkrig, biologisk og atomar teknologi viste sig at være bemærkelsesværdigt fremsynede.

Politik og engagement

Wells var politisk aktiv og erklæret socialist. Han deltog i debatter om samfundsreformer og var kortvarigt tilknyttet Fabian Society, men han fastholdt et selvstændigt syn på, hvordan et bedre samfund kunne indrettes. Han skrev også adskillige essays og fagbøger om historie, politik og fremtidstænkning.

Modtagelse, filmatiseringer og indflydelse

Wells' romaner har haft stor indflydelse på senere science fiction-forfattere og populærkultur generelt. Flere af hans historier er blevet adapteret til film, radio og tv i mange versioner. Et kendt eksempel er radiodramatiseringen af The War of the Worlds i 1938, som forårsagede panik i USA — et eksempel på, hvor effektiv hans idéer kan være i medierne. Filmversioner af bl.a. The Invisible Man og The War of the Worlds har bragt hans fortællinger til nye generationer.

Personligt liv og død

Wells havde et til tider omtumlet privatliv og flere ægteskaber og forhold. Han døde den 13. august 1946 i London efter længere tids helbredsproblemer, herunder diabetes. Hans livsværk efterlod et stort litterært og intellektuelt fodaftryk.

Arv

Wells betragtes stadig som en central skikkelse i udviklingen af science fiction og som en skarp observatør af samfundets muligheder og farer. Hans blanding af videnskabelig nysgerrighed, samfundskritik og fortælleevne har gjort ham relevant for både læsere, forskere og filmskabere verden over.

Søg efter bogstav